Der var høj musik et sted i huset, da vi gik til ro - der var nogle af de unge, der havde afskedsparty i cafeteria'et - men jeg sov fra det, og Bent også.
Dejlig lang nat fra kl. 22 til kl. 6. Når lige morgenmaden før det store rykind af skoleelever. Der er alt, hvad hjertet kan begære, mangt et hotel værdigt. Bl.a. friske hindbær!!!
Vi kører tilbage til Stralsund - den så vi ikke meget til i går. Det er en gammel Hansa-by med alt, hvad der hører sig til af brostensbelagte gader, kirker, markedspladser m.m.
To cyklister er ankommet til Alt-markt
Sidder lidt i solen på Alt-Markt og snakker med nogle ældre tyske herrer, der er på bustur fra NordrheinWestPhalen.
Der var andre turister end os
Et sted har man lavet noget nyere byggeri af udsøgt grimhed inkl. et stykke fornyet bymur og et mærkeligt tårn.
Kønt var det sandelig IKKE
Er inde i Maria kirken.
Svævende engel
Eksperiment med vidvinklen - det er tårnet der ses op i
Da vi vil finde et kaffested, har jeg været der længe nok til at huske, hvor det var, jeg fik kaffe, for to år siden. Dér sidder vi udenfor - de har også toilet.
På lidt afstand ser det meget tilforladeligt ud - men... i 35 km?
Cykelvejen mod Greifswald er desværre den gamle hovedvej - den er brolagt, og med tiden er den blevet noget ujævn, hvad der ikke er spændende, når det er kilometer efter kilometer.
Spiser frokost i Brandshagen i et nydeligt busskur. Tre sæder, ét til hver og ét til bord. Vinden er vist nærmest i syd i dag.
Standser nogle modkørende cyklister for at spørge til vejen længere fremme. De mener, den har været sådan i 15 km, vi har vel kørt 5-6 indtil nu.
Ikke perfekt - men dog bedre
Vi beslutter, at finde et alternativ. Det tager noget tid, før der dukker en brugelig vej op. Hvad man ikke kunne se på Google Map er, at det er en af disse "fliseveje", som jeg kalder dem. Flisevej eller ej, vi tager den. Det ser ud til at den vil være sådan 1½-2 km. Hvad der så sker er uvist, men vi vil komme til en anden vej.
Den viser sig at være asfalt. Da jeg nu beder Google om en cykelrute til Greifswald, er førstevalget, at vi skal køre tilbage. Det forkaster vi hurtigt og tager 1. alternativ. Det går godt nogle km, så vil den have også videre af en simpel grusvej. Vejen til venstre er blind og vejen til højre er endnu værre, så valget er igen let.
Endnu er prøvelse
Allerede da vi starter på den er der en klokke, der ringer: "Kleine Petershagen". Det synes jeg, jeg har set før. Og for to år siden, var jeg i en lignende situation på vej til Greifswald, selv om udgangspunktet var anderledes. Jeg synes også, jeg kan huske vejens forløb, og er ret sikker på, at når vi når frem til næste gang, hvor vi møder nye veje, vil Google have os til at dreje til venstre ind i skoven.
Ganske rigtigt, grusvejen forsvinder ind mod skoven. Om jeg fulgte den vej sidst, er jeg lidt i tvivl om, men jeg tror det. Men denne gang: NEJ. Vejen videre frem er asfalt og det er bare at køre et stykke og så igen bede Google om en cykelvej - og håbe det bedste.
Denne gang går det bedre og trods en fæl skrå modvind, når vi frem til , hvor vi kvæler en halv pakke chokolade-kiks ved et busstop. Får besøg af en stor kattekilling. Der er nu kun 6 km tilbage.
Det lykkedes katten at komme ned i skraldespanden - og op
Kommer ud på en smal hovedvej, men får vinden i ryggen, så vi klarer det sidste stykke på ca. 20 min. Til sidst kommer der endda cykelsti. Det er en anden vej end jeg kom ind af for 2 år siden. Nu er det sydfra sidst var det nord fra.
I sidste øjeblik får jeg den tanke, at vi måske skal krydse under banen (fx på en cykelsti) og ikke køre over den. Ganske rigtigt - vi må 20 m tilbage og under. Resten er a piece of cake. Da vi kommer rundt om bygningen, bliver vi modtaget af et hornorkester. Som jeg siger til Bent: "SÅ meget havde de da ikke behøvet at gøre ud af det".
Ankomst til DJH Greifswald
Denne gang HAR vi købt øl, vi kan dele ved ankomsten.
Vi endte med at køre 58.05 km. Den direkte vej var vist (fra Stralsund mitte) ca. 37 km.
Spiser inde i Altstadt. Der, hvor jeg spiste sidst, er den ændret til at armensk restaurant. Vi har snakket om pizza, så vi vælger en italiensk næsten lige ved siden af.
En af mine spidskompetancer er altså virkelig at navigere rundt i en ny ukendt by, så når jeg ovenikøbet har været her før, lykkes det mig at finde tilbage af en vej, jeg aldrig har kørt på før.
55.08 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar