Da jeg cykler til Løkken for at købe et par ting kl.11 er det holdt op, men der kommer lige en mindre byge mere på vejen. Jeg er dog tør inden jeg er hjemme igen.
I dag køres kongeetapen i Postnord Danmark rundt, så vi har for en gangs skyld TV'et kørende. En meget forudsigelig etape. Mindre udbrud der bliver holdt i kort snor indtil den voldsomme afslutning på Kiddesvej.
Førertrøjen ser ikke helt god ud. Venter med at køre med indtil det er ved at være for sent og må bruge en masse kræfter på så at komme med. Resusltatet kommer den sidste gang på Kiddesvej - så er han ude.
Meget spændende afslutning. Der er store nye danske navne på vej.
Ellers sker der ikke meget.... jo jeg tager et billede i nat-tilstand. I betragtning af, at det er nærmest kulsort, er det imponerende. Men man skal have telefonen på stativ, for det virker ved, at den tager en række billeder, den lægger sammen. Ligesom en teknik man bruger, når man tager billeder af svage objekter på stjernehimlen.
Ikke helt skarpt - næste gang bliver det bedre
Ingen kommentarer:
Send en kommentar