Et solur af lignende model skal jeg have lavet...
Jeg er lige ude og recognosere på cyklen til formiddag. Efter frokost cyklede vi så sammen videre op ad vejen. "Hovedvejen" hedder Granvej, den munder ud i en anden vej lige ved Nørre Lyngby Kirke. Kører man til højre ender man til sidst på Vej 55, der går til Løkken og videre, hvis man kører til højre.
Truende skyer
Det går ikke så stærkt. Jeg løber faktisk i samme tempo.
Nr. Lyngby Kirke
I Løkken var vi lige nede og se, hvordan vandstanden var in dag. Det var ikke så meget højvande som sidst. Benyttede lejligheden til at se lidt på redningsstationen, der igen er åben, efter at en storm for nogle år siden beskadigede både den og vejen ned til stranden.
Den renoverede redningsstation
I dag er den kun museum. Dre er en del fiskegrej udstillet. Og så redningsbåden Bent II, som man kan entre vis en stige. Det har været barske tider for fiskerne i de tidligere tider. Særlig en episode, hvor 3 mand omkommer under en redningsaktion omtales.
Der ligger sand i gaderne. Sådan er tingene ulige fordelt. Nogle må i krig med ukrudtet i tide og utide, andre må ud og skovle sand.
Nå det er dét rendestenen skal bruges til
Vi triller videre ad hovedgaden - og går, da den bliver gågade. Anne-Marie har lyst til is og kaffe, og lige netop det kan man få adskillige steder. Efter at have været byen rundt vender vi tilbage til det første sted, hvor vi så det. Det så hyggeligt ud.
Her går alt op i fisk
En vaffel med to kugler er ikke bare en vaffel med to kugler. Der dænges så meget is på, som der på nogen måde kan være. Er man ikke hurtig til at slikke det, der løber ned langs siden, står man snart fuldstændig fedtet ind. Jeg klarer det bedst, når jeg selv skal sige det
.
Vi sætter os ud i solen og den unge mand kommer ud med cappucinoer'ne, som også er fremragende. Men solen går hurtigt væk og en byge trækker op, og vi trækker ind. Heldigvis vare den ikke så længe, og vi kan køre i Brugsen og bagefter hjem med varerne.
Siden afløser den ene byge den anden, særlig ud på aftenen og natten regner det i stride strømme.
Så er det jo godt at have tag over hovedet.
Man sover godt her, hvad enten det nu er sengen eller hvad, der gør det.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar