Nørre Lyngby 12

Vi  er sluppet for den værste hedebølge her oppe mod nord, men varmt er det. 23 gr. i stuen om morgenen mod 19 i sidste uge. Brændet får lov at blive liggende.

Udsigt fra "toppen af Lønstrup"

Jeg cykler igen i dag. Til Lønstrup og videre. Der prøver jeg at følge cykelrute 1 videre nordpå. Den går ned i det sommerhuskvarter, hvor jeg 2 gange er vendt med bilen, da det virkede usandsynligt, at man kunne komme i gennem.

Følger skiltene, som man har været meget omhyggelige med. Indtil vejen drejer rundt til venstre - og bliver ved med det. Jeg begynder at køre tilbage...

Der står en mand ved et hus lidt fremme. Bliver han nu stående? Og er han dansker, her hvor halvdelen - mindst - er tyskere. Han bliver. Og bilen er dansk. Om han ved, hvor cykelrute 1 bliver af? Det ved han ikke noget om. Han og konen cykler ellers, og han ved godt, hvordan man kommer til Skallerup. Det er noget med ned ad en lille grøn sti.

Ja, de kommer her næsten hvert år, og helst i det her hus. Hvor de da kommer fra? Bornholm. Og så er vi pludselig lidt mere i familie. Han ser nu også, at det er bornholmske foretagender, der reklamerer på min bluse. Jeg er i Rynkeby tøjet i dag.

Gennem ældresagen og Dansommer i Snellemark giver de på dette tidspunkt på sæsonen kun 3.800 for 2 uger. Og så er der wi-fi! Jeg må vist melde mig ind i ældresagen...

Jeg finder en grøn sti og kører ned ad den. Kommer nu ikke umiddelbart på asfalt, men det sker lidt længere fremme.

På tilbagevejen gennem Lønstrup, er der skilt til Mårup Kirke. Den vil jeg da lige se. Her bliver vejen også til grus, før jeg er fremme. Der er nu ingen kirke at se. Jeg spørger nogen, om hvor kirken er? Ja, da hun var der for nogle år siden, var den ved at blive pillet ned. Nu mangler de bare at få pillet skiltene ned....

Fyret set fra Mårup Kirkegård

Der er rester af kirkegården, med et anker og et mindesmærke for et engelsk skib, der strandede med ca. 240 personer en gang i 1800-tallet. Jeg tænker, man fandt 240 lig drevet i land. Ankeret er først blevet bjerget i 1939.

Ankeret

Senere - efter vi har været inde og proviantere - kører vi der ud i bilen og tager også Rubjerg gamle kirkegård på vejen. Den ligger tæt på Fyret. Der er nu ikke meget tilbage. Nogle enkelte gravsten og lidt af en mur fra kirken. Kirken var kommet til at ligge afsides i forhold til sognebørnene og man havde problemer med sandflugt, man endte md at bygge en ny Rubjerg Kirke i 1904. For en stor del vist af materialerne fra den gamle. Den nye fik dog også et tårn.

Her lå kirken

Den kører vi så også ind til på vejen tilbage. Ligger stadig  helt for sig selv, men sandflugt er her ikke, og folk bor åbenbart tættere på end før.

Én af få gravsten - med en historie der har præget vestjysten

Men der er et aspekt mere til historien om sandflugten. Her var engang egeskove. Men ikke-bæredygtig skovhugst - som man ville sige i dag - gjorde en ende på dem. Og SÅ var der frit løb for sandet. Menneskets rovdrift på naturen har altid eksisteret og også haft alvorlige konsekvenser. Men på mere lokal skala end i dag.