Sådan noget som det her er telefonen ikke glad for
Vi skal til Skagen igen. Denne gang i tørvejr. Anne-Marie har to ting vi skal se på vejen og jeg vil gerne til Råbjerg Mile i tørvejr, så vi tager Skagen med, når vi alligevel er så langt.
Kommer først af sted henad 12. Første stop er en strikkeforretning i Tversted. Toppen af poppen. Man skal have den store tegnebog med, tror jeg.
Fyret kan ses mange steder fra
AM beslutter sig for garn til en model der hænger der. Da der skal bruges en masse farver i små mængder, som hun først skal måle af, spørger hun, om vi ikke vil køre lidt og måske spise en is imens?
Det passer fint, for det andet sted, er Lykkegaards Antik, som også ligger i Tversted - eller egentlig har begge steder adresse i Bindslev, jeg ved ikke hvorfor.
Det er Jens og Mads fra Antikkrejlerne eller et andet lignende program, der har den. Der er ikke lige noget, jeg har brug for... Også her er der dæmpet jazz, Billy Holliday eller en lignende, i strikkeboden var det Niels Henning Ørsted Pedersen og I skovens dybe stille Ro.
AM finder et stykke sæbe. Hun spørger, hvad jeg mener det koster? Tja... 20 kr. må det vel koste... Da han siger prisen, har hun svært ved at holde masken. 65!!! kroner. Så har hun da i hvert fald hjulpet dem til at overleve.
Så prøver vi at finde et sted, hvor vi kan spise den sammenklappede spegepølsemad, som skal udgøre frokosten. Det er ikke så nemt i det her landskab, men der er et sted ved et granhegn, hvor jeg lige kan bakke ind.
Så kører vi tilbage. Der var en dame, der betalte over 900 kr, så jeg, så jeg vurderer, at garnet til blusen med strikkebog m.m. nok koster derop af. Ikke 1.000 kr. Det visser sig at holde stik. 862 kr. Så er det da også betalt.
Så kører vi til Råbjerg Mile. Er lige nede og se hvad Kandestederne er for noget. Der er ikke skygge af nogen by. Kun sommerhuse og nogle hoteller. Men det har vel været et fiskerleje engang?
Rester af træer der var der før milen kom til
Drikker vores medbragte kaffe ved bilen inden vi går ud i ørkenen. 3,3 mill. m3 sand mener man milen indeholder. Og den bevæger sig ca. 15 m mod øst om året. Så på et tidspunkt om 100 eller 200 år vil den dække hovedvejen mod Skagen.
Enlig dame i ørkenen
Vi sætter alle spor
Det er et fascinerende sted. Formet af vinden. Nogle steder er sandet forholdsvis hårdt og nemt at gå i, andre steder er det løst.
Sand og blå himmel
Her kommer milen fra
Vi kører til Skagen og parkerer som sidst ved havnen, hvorefter vi går lidt rundt i byen. Finder det sted, hvor vi sad og spiste is i 2003, hvor vi cyklede hertil fra Tornby, hvor vi også boede i sommerhus.
Tiden er nu ikke til is. Snarere aftensmad. Klokken er over 17. Vi så noget italiensk på vejen lige, da vi gik fra havnen. Går tilbage for at finde det og kommer forbi 4 andre steder med italiensk mad. Det umiddelbare indtryk er, at det her er 20 kr billigere, forhåbentlig kun fordi, det ikke ligger på et af hovedstrøgene.
Fiskerbåde i forskellige størrelser
Det visser sig at holde stik. 89 kr for en pastaret de kalder "Mama Rosa" med strimlet oksekød, pasta og både flødesovs og tomatsovs. Det smager VIRKELIG godt.
På udturen satte jeg GPS'en og troede på et tidspunkt, at den havde fået solstik. Men frem kom vi. Var helt forbi Tornby, hvad der ikke burde være nødvendigt. Jeg kom i tanker om, at da vi kørte med Bent, var vi en kort tid på motorvej. Det er den motorvej, som vores forældede GPS ikke kender.
Nu på hjemvejen lykkes det mig at køre den korte vej uden brug af GPS og uden at se på noget kort.
Er vist hjemme ved 20.30 tiden.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar