Dag 1
Så er jeg af sted. Klokken er 6.50 og jeg sidder i toget mod Næstved, hvor jeg skal skifte - og forhåbentlig møde Henrik og Pernille.
Det gik fint nok til stationen i Køge. Så var det nær gået galt. Jeg har snart kørt mange gange med Næstved-toget mod Kbh. Det plejer at køre 14 og 44. I dag skal jeg den anden vej, og det er så 49. Det holdt allerede og ventede på at køre ind på stationen, kunne jeg se.
Altså ventede jeg også. Men oh ve oh skræk. Da det satte i gang kørte det ind på den anden perron - det havde jeg ikke skænket en tanke. Der burde være 5 min, men der var nok allerede gået ét. Og jeg skal nu op med én elevator og ned med en anden. Jeg ser i ånden, at jeg ikke når toget, selv om jeg var på stationen 10 min før tid.
Lettere panisk farer jeg hen til elevatoren, men da den virker og bare skal ned først, føler jeg mig roligere. Og da den anden også virker slapper jeg af. "Det skulle være vogn 14", siger jeg til togdamen. "Så er det nede i den anden ende".
Der er stadig et par minutter, men da jeg kommer frem så kommer næste udfordring. Det er med høj indstigning - meget høj. Havde jeg været fuldt lastet, var det aldrig lykkedes at komme op i ét hug. Men jeg har kun to cykeltasker, så det lykkes! Med besvær.
Så burde alt vel gå smertefrit herefter? Nej, desværre. I toget spørger jeg togdamen, hvor Nykøbing-toget kører fra? "Spor 2 og vi kommer ind på 5". "Men du har 5 minutter", siger hun beroligende.
Vi er vist inde til tiden, men elevatoren viser sig at være helt nede i den anden ende. Jeg løber for en sikkerheds skyld derned.
Elevatoren kører netop op, men kommer da ned igen. Og så vælter folk ellers ud - i flere minutter føles det. Hvorfor fanden bruger folk ikke trappen, det er sundere. Da jeg kommer op, ser jeg mit tog komme ind. Må igen vente på elevatoren, men der er dog ingen med.
Må løbe hele vejen tilbage på denne perron for at finde vogn 22, hvor cyklen skal være. Og da jeg endelig står ved døren bliver der fløjtet og jeg er ved at blive klemt, da døren lukker. Men vi kommer da med - både cyklen og jeg. Det var lige på det yderste.... 5 min skiftetid er lige i underkanten på en travl morgen.
Pernille står og tager imod mig. De sidder nede i en anden vogn. Jeg stiller lige cyklen og går med.
Den nye Storstrømsbro set gennem et togvindue
Resten af dagen er uproblematisk. Der er rigelig tid til at cykle de 25 km til Gedser fra Nykøbing.
Gedser er ikke hvad den har været
Det er en skandale, at tyskerne ikke kan lave en ordentlig skiltning mod Rostock for cyklister, men en yngre mand på løbehjul kan heldigvis vise vejen til cykelstien.
Vi når lige at gå fra banegården til bymuren og kigge ind i Altstadt Rostock, før vi skal tilbage og med 16.21 mod Chemnitz. Der er kun 1 tim til vi står af i Neustrelitz.
"Sleep in a tube" er kodeordet til WiFi på overnatningsstedet. Det er uden betjening. Og det er virkelig nogle lodrette rør, man sover i. En sjov ide, men komplet upraktisk. Det er stort set som at sove i telt. Man kan ikke røre sig uden at involvere den anden. Yderligere virker koden til det ene rør ikke, så der må en del telefoneren til før vi har en nøgle i stedet for en kode.
Nul stjerner.
45 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar