04.09.22 Aakirkeby
Den endelige afslutning på cykelturen for mit vedkommende blev lige udsat nogle dage. Cyklen blev i Køge, mens jeg lige var en smut tilbage på øen, så først i dag skulle den køres hjem gennem Sverige.
Først s-toget til Hovedbanen. Jeg havde nået at tænke, at de jo kører hvert 10. min, så det ikke betød så meget, hvornår jeg kom til stationen. Indtil jeg lige nøjagtig IKKE nåede et tog. Så gik det op for mig, at det var søndag. Så er der 20 min imellem og det standser ved alle stationer.
Nå, jeg nåede Kbh.H og fik købt billet til både mig og cyklen. Jeg havde ellers set nogle opslag, der reklamerede med, at det var gratis at tage cyklen med i Øresundstoget. Da jeg for en ordens skyld tjekkede det, viste det sig at være rigtigt – for så vidt – for Øresundstog der kører til Sverige er det gratis, MEN…. Kun i Danmark, altså indtil lufthavnen….
Der var mange med toget, men der er en kupe, der er forbeholdt barnevogne, klapvogne, cykler og kørestole. Jeg var hurtig og fik anbragt min cykel det autoriserede sted, og den anden cyklist anbragte sin udenpå min. Men der sad allerede en række og optog pladsen for de klapvogne, der fristede en krank skæbne henne foran dørene, Flere af de andre passagerer havde prøvet at gøre opmærksom på problemer, og det lykkedes nogle nordmænd at fatte beskeden. Tilbage sad en mand, jeg høfligt henvendte mig til: ”Undskyld?” Han stirrede vedholdende ned på skærmen på sin telefon. ”Do you speak english?” Manden blev siddende uden at reagere. Da togdamen et øjeblik efter kom og tog skolestemmen på, kunne han pludselig høre og der kom orden på køretøjerne. Det er da utroligt, som folk kun har næse for sig selv…
Havde en meget hyggelig snak med den anden cyklist. Han var svensker, men boede i Danmark og talte dansk. Skulle over og cykle en 80 km’s tur med en kammerat, som stod på i lufthavnen – uden cykel. ;in svenske ven havde endnu en cykel i Malmø, som han kunne låne.
Jeg kom af i Hyllie og satte navigationssystemet i gang. Det består af en rute, jeg på forhånd har lavet i Google Maps. Desuden en app, der kan sørge for at skærmen ikke slukker og endelig en holder og et hylster til telefonen. Jeg skal selv sørge for at flytte kortet efterhånden som jeg flytter mig, men det kan man godt gennem plastikken. Man kan også zoome om nødvendigt.
Min hjemmekonstruerede rute ville passere alle stationerne på strækningen til Ystad, bortset fra den første Oxie. Dagens problem var nemlig vinden. 5-10 m/s modvind er ikke til at spøge med i det åbne skånske landskab. Vinden er jo som oftest vestlig, men der er snart intet, der er som det plejer, hvad angår vejret. Så derfor ruten. Så kunne jeg altid tage toget, hvis det kom til at knibe med tiden.
Normalt ville jeg starte med at køre til Svogertorp St., hvor man kan krydse banen og komme ud af det, jeg vil kalde Malmøs trafikale helvede. Et hav af motorveje og jernbaner med ud- ind- og sammenfletninger er vanskelig at have med at gøre som cyklist. Hvor kommer man over? Eller under…..?
Men med min navigationshjælper går det. I stedet for at køre ud af helvedet med det samme, leder den mig stille og roligt igennem det.
På et tidspunkt kører jeg langs den motorvej, jeg plejer at køre i bil på. Har aldrig bemærket, at der også er cykelsti på et stykke.
Da vejen videre frem mod Svedala ser enkel ud, slår jeg navigationen fra. Når skærmen skal være tændt hele tiden, bruger den MEGET strøm.
Fra Svedala følger jeg en rute, jeg har kørt på før. Det er min største force. Jeg kan straks genkende steder, jeg har været før. Og huske forløb på veje og stier temmelig godt. Det er fx ved Börringe Kloster, hvor Google Maps laver cykelrute på E45, hvor man bestemt ikke må cykle. Allerede da jeg lavede ruten, måtte jeg tvinge Google væk fra E45. Det lykkedes, men der skulle zoomes kraftigt, så skovstien kom frem.
Senere kommer en endnu mere tricky vej i Grönby, hvor det bare er en smal sti gennem skoven. Sidst mødte jeg en løber her. Denne gang er her INGEN. Skovstierne fortsætter og bliver til grusede skovveje, og jeg genkender dem.
Der er betydeligt flere bakker end længere sydpå
Da jeg omsider kæmper mig frem til Skurup, kører jeg til stationen for at se på togtiderne. Det begynder at knibe med tiden. Klokken er 16.30 og Google mener, at jeg har 1 t 45 min tilbage. Vel at mærke ved 20 km/t. Det vil mindst være 2 t i denne modvind og så bliver den 18.30, og der sejler færgen….
Jeg troede, der var timedrift på Pågatoget om søndagen, men det er åbenbart kun om morgenen. Nu er tiderne 08 og 38 her i Skurup. Jeg beslutter at tage én station mere: Rydsgård. Der vil tiderne nok være 15 og 45 og 17.15 skulle jeg kunne nå.
Netop, som jeg ser jernbaneoverskæringen forude, kommer jeg til at tænke på, at 38 toget fra Skurup snart må være her, og i samme øjeblik går signalet i gang og bommene ned. Der er orden i sagerne.
16.38 fra Skurup har netop passeret
I Rydsgård kommer der nye udfordringer, Billetautomaten har ”hængt sig”. Den kæmper forgæves med at afbryde et køb. Prisen lyder på over 2.000 kr. Der er nok en spøgefugl her, der ved, hvordan man får den ud af drift….? Da jeg har prøvet at trykke på alt uden resultat, kommer jeg til at se over på den anden peroon. Der er jo også en automat. Men hvordan kommer man derover, der er hegn mellem sporene. Jeg finder en undergang. Samme sag. Blot lyder købet her på over 12.000 kr.
Jeg tager et billede af begge automater, så jeg har dokumentation, når jeg må fortælle togpersonalet, at jeg ingen billet har.
Automaten arbejdede på højtryk - men....
Da der stadig er tid, får jeg en ny ide. Når man kan købe billet i Danmark gennem rejseplanen, må man også kunne det i Skånetrafikens app? Jeg harv faktisk en gang haft den for at kunne tjekke uregelmæssigheder på den svenske side. Henter den, og efter lidt bøvl med at betale – jeg har ikke ”swiss” eller hvad deres MobilePay nu hedder – har jeg en autoriseret billet på telefonen. 53 sv.kr. Det lyder dyrt, synes jeg, men oversat til danske er det vist kun 38 kr.
Togmanden beder IKKE om at se min billet! Han ved muligvis at automaten ikke virker! Det kunne jeg have sparet mig! Hvorfor skal jeg også altid være så lovlydig….? Fordi, det skal man. Basta.
Cyklen skal jo være et bestemt sted i toget, og jeg gider ikke binde den fast for de 10 min. Så jeg er tvangsindlagt til at høre og se på to møg irriterende unger og deres far. De taler engelsk sammen, så jeg er flere gange ved at buse ud med et: ”This is a train – not a playground”….
Da jeg er nået frem og står i bane 1 og venter på at færgen skal ankomme, ser jeg at bussen ved siden af er finsk! Det har jeg aldrig set før. Finner på Bornholm! De taler finsk-svensk, så jeg spørger chaufføren, om det er den første finske bus på vej til Bornholm? Nej, han har været her én gang før. Lige før coronaen.
Ombord på færgen kommer jeg til at sidde tæt på en ny irriterende unge og en passiv far. Ungen laver lyde hele tiden. Nogle gange en slags sang. Højt. Faren har lukket sig inde i sig selv med sin skærm.
Bedst som jeg er ved at eksplodere bliver mit bord invaderet af svenskere. Det viser sig at være nogle af passagererne fra den finske bus.
Det bliver en interessant overfart, som har sikret mig et overnatningssted i Helsingfors næste gang, jeg kommer der. Det er kvinderne der regerer i Finland. Statsministeren har vi jo lige hørt om – det hidser de sig ikke op over. Hun er god nok. Og alle koalitionspartierne ledes også af kvinder. Bortset fra at statens underskud er øget, er alt godt.
Vi snakker om alt muligt fra den finske borgerkrig til Sol over Gudhjem. ”Inbördeskriget” hedder det. Det tog tid at forstå hinanden der.
Det er mørkt da jeg kommer i land i Rønne, men udover det ubehagelige ved at møde en mørk cyklist på cykelstien, sker der ikke noget
74.50 km i alt ca. 55 modvinds km i Skåne.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar