Dag 4
Vi mødes ved morgenmaden kl. 8 ligesom de andre dage. Heller ikke her var morgenmad inkluderet, men kunne tilkøbes.
Da jeg senere betalere spørger jeg, om her også var pension i DDR-tiden? Nej, da var her kontorer i forbindelse med landbrugsproduktionen. Det var først efter die Wende, at det blev pension. Og navnet "Pension am Tanger" refererer ikke til en by i Marokko, men til fyrreskoven overfor, der hedder Tanger.
Også hotellet længere nede af vejen, var før noget andet. Men nu har det stået tomt i 10 år.
Vejret er skyet og temmelig koldt, men det ser da ikke ud til regn lige med det samme.
Vi sætter kurs mod Prenzlau og når ret hurtigt frem. De har deres eget "Gåsetårn", det er vist den gamle byport. En ældre mand vil gerne vise os vej, og jeg er helt enig med ham, for jeg har lige set på min rute på telefonen. Kun på et område udtrykker vi os forskelligt. Han siger vi skal til venstre ved tankstationen, jeg mener det er ved McDonald. Det kommer selvfølgelig ud på ét.
Der skal ikke altid så meget til, for at lyse lidt op
Lige før McDonalds kommer vi forbi en fantastisk bygning fra 1300-tallet, der har været hospital for spedalske bl.a. Nu huser den en Klokkemager og et Ingeniørfirma.
Her er bygget på og til i mange århundreder
Selv om det er en grøn cykelvej på kortet, er den ikke særlig cykelvenlig. Der er ingen cykelsti, og ikke bare er der en del trafik, bilerne kører også meget hurtigt.
Efter vi har krydset to motorveje med til-og frakørsler falder trafikmængden dog.
Det småbølgende landskab, vi har kørt i hidtil, bliver afløst af et storbølgende. I stedet for små lidt hidsige bakker bliver de nu kilometer lange. Heldigvis går de også NEDAD.
Fra gårsdagens vindstille er der blæst i dag, og da vi drejer mod Polen, får vi den i ryggen. Perfekt!
Der er truende regnskyer fremme, men indtil videre når vi dem ikke.
Vi passerer en bager og de har kaffe. Så vi holder en kaffepause sammen med hvepsene. Pernille bliver stukket på halsen. Bagerdamen har en modgift: et råt stykke løg. Det synes at hjælpe noget.
Vi prøvede at lokke hvepsene hen til et andet bord - men de var for mange
I Penkun spørger vi efter et supermarked og kommer derved til Penny Markt, hvor vi både spiser frokost og får en kop kaffe. Desværre viser det sig, at vi er kommet på afveje, så vi må tilbage. Jeg har fået vendt rundt på ruten, så jeg er ved at lede os på vej tilbage. På den måde kommer vi op til Slottet ad den vej, vi burde være kommet af første gang.
Så er vi endelig på noget, der mere ligner en cykelvej, og den bliver bare bedre og bedre. De sidste 10-15 km er en ren fornøjelse og vi undgår endnu en gang regnen.
Sådan skal en cykelvej se ud - og så skal den være uden biler
Vi kommer til en sted, der netop rammer den polske grænse. Der er der lavet et lille pausested for cyklister. En stander fortæller om, hvordan Tyskland og Polen udvekslede to små områder efter krigen. Tyskerne fik noget her mod til gengæld at give polakkerne noget omkring Stettin.
Så kommer vi ind i Polen, da vi krydser broen over vest-Oder, og ikke længe efter broen over øst-Oder. Den sidste går vi over. Der er for smalt til at cykle. Allerede her afsløres det, at der er myg. Mange myg. Sultne myg. Sådan er det også inde i byen.
Broen over vest-Oder
Finder adressen på lejligheden, men det tager noget tid at komme ind. Efter at jeg forgæves har forsøgt at ringe på det angivne nummer, trykker jeg på "skriv til overnatningsstedet", og der har DE skrevet, hvordan man kommer ind. En nøgleboks på anden sal og en kode giver os et nøglebundt i hånden. Der er TO låse og den ene skal drejes 2 gange den "forkerte" vej. Nemt skal det ikke være.
Lejligheden kan der ikke klages over og nu kl. 21.30 har vi både været ude at spise - lige ved siden af - pelmeni og to forskellige slags pirogger. Ikke store måltider men også kun til 16 zlt stykket. Lidt over 20 kroner. OG købt ind til i morgen tidlig i "Biedronka", polakkernes Netto.
66 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar