Templin-Prenzlau Dag 3
Vi bor på hotel her i Templin. "Zum Eichwerder". Cyklerne er omhyggeligt låst inde, ikke bare i "tief keller", men også i et særligt cykelrum, hvor der står yderligere 10-12 cykler. En meget myndig receptionist sagde klart nej, da vi antydede, at vi måske skulle bruge cyklerne om aftenen. Det var slet ikke nødvendigt, da vi kunne spise.... og så remsede hun en del steder op inklusive pizzariaet, vi havde passeret og en indisk restaurant, som vi senere kom til at spise på.
Det regnede ganske vist da vi gik ud for at spise, men ikke meget.
Tyskerne er mestre i brolægning - ikke altid godt at cykle på
Her på hotellet er der ikke trange forhold som sidste nat. Man kan hurtigt bringes til at synes, at et almindeligt hotelværelse virker som en balsal.
Ved en fejl begynder vi med at køre op til torvet, hvor vi spiste i går. Og dermed havner vi midt i noget, som muligvis bare er en øvelse. På torvet holder i gul ADAC helikopter. Der ser ikke ud til at være nogen, der er kommet til skade, derfor antagelsen om, at det er en øvelse.
Men de ser ud til at skulle lette, så vi bliver lige stående lidt. En af besætningen går rundt og beder folk om at fjerne sig og rotoren sætter i gang. Da de sidste har fjernet sig går han ind i helikopteren og lidt efter forsvinder den først op og siden væk.
Tilbage står spørgsmålet, om hvordan den nogensinde kom ned? Var der nogen på jorden til at rydde pladsen til den? Det får vi nok aldrig svar på.
Øvelse? på torvet
Vi begiver os på vej. Allerede inden vi er kommet ud af byen, viser der sig en lille botanisk have i forbindelse med et større ældre bygningskompleks, der er under renovering. Der snakker vi lidt med nogle "kustoder", der kan fortælle både om planter og bygningerne, der vist igen skal til at være skole af en slags.
Der restaureres generelt meget i det område vi kører i
Cykelvejen viser sig længere fremme ikke at være helt billøs. Og nogen kører ret hurtigt. Vi slipper dog uskadt frem til roligere strækninger indtil vi stopper for at se på kortet og bliver tiltalt af en mand ovre på hjørnet.
Han viser sig at have meninger om alt, som han gladelig deler med hvem som helst. Taler vældig hurtigt og er ikke specielt interesseret i dialog. Mere i enetale. Det går bl.a. ud på at man har platstret hans område til med vindmøller og nu skal staten - og dermed ham - betale for at der kan lægges kabler til Bayern, hvor de ikke har en eneste vindmølle. Og han betaler i forvejen den dyreste strøm i Tyskland.
Desuden har han andre kæpheste. Man kunne få indtryk af, at han slet ikke stemmer, for de misbruger alligevel alle sammen bare ens stemme. Men lur mig, om han ikke er en af AFD's støtter. Uden direkte at være ved det.
Desværre forstår vi ikke nok til helt at afgøre sagen. Men at kværulere elsker han i hvert fald.
Ved en fejltagelse ender vi i Boitzenburg, hvor der er et slot. Det er heldigvis ikke nogen stor omvej, og det er heldigt, for vi finder en cafe, der er indrettet i en gammel hestestald. Det har været gaststätte siden efter 30 års krigen, hvor en familie overtog den tidligere post-kro. Der var dengang med 50 km's mellemrum steder, hvor postdillicencen kunne holde hvil for natten.
Således opmuntret af en Dobbelt Macchiato og en peanut-cookie kører vi videre hen til Edeka, som skulle åbne kl. 14. Tidspunktet er blevet bekræftet af Google Maps.
I Edeka provianterer vi til et aftensmåltid, for det virker meget tvivlsomt, om der skulle findes spisemuligheder omkring overnatningsstedet.
Vejen er fin - næsten hele dagen
Så kører vi videre og kommer til det vindmølleland, vores AFD ven, havde så meget imod. Der advares mod nedfaldende is fra møllevingerne!
De står ikke skævt det ere bare min vidvinkel.....
Lidt overraskende kommer så den store nedkørsel fra højlandet. Vi skal ikke overnatte i selve Prenzlau, men 5-7 km udenfor, så jeg tænkte, det først var i morgen, vi skulle ned. Vi så nemlig Prenzlau på afstand et sted nede i dalen.
Dedelow viser sig at være præcis så butiksforladt som ventet. Receptionen åbner først kl. 17 på "Pension am Tanger", så er lige en tur byen rundt. Der er nogle store boligblokke fra DDR-tiden, der er blevet shinet op og en enkelt, der ikke er. Den er til gengæld forladt. Har åbenbart været "Land Hotel", som der står, sidenhen, men nu er der ikke brug fo r mere end en pension.
Pension am Tanger er et rigtigt DDR levn. Fælles bad på gangen og et lidt slidt udseende. Kl. 17 er damen i receptionen/køkkenet kommet og lader sig kalde frem. Kun for straks lige at blive nødt til at tage telefonen. Og inden vi er blevet ekspederet færdig, ringer den igen.
Endelig får vi nøglerne, får bestilt morgenmad - for det kan man i det mindste - og går op og finder maden - og rødvinen - frem og sætter os ud for at spise under en primitiv pavillon, hvor der kun er ét hul i taget.
46 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar