Berlin 2022 Dag 4

 26.03.22

Dagen starter lidt uventet. Burghard har smerter i brystet og vil til lægen. Jeg forstår først ikke, hvad det er for en sygdom, han taler om. Men efter nogen tid når vi frem til noget. Helvedesild. Det er muligt at komme til lægen på en lørdag. Han forsvinder mens jeg sætter mig til at beskrive gårsdagens hændelser.

Daniela spørger, om jeg stadig vil låne hendes cykel? Jo, hvis det ikke er for meget besvær. Det synes det at være, for det er Burghard, der ved, hvor værktøjet er, hvis sadlen skal sættes op. Vi tager den heldigvis op fra kælderen først, og den passer noget nær perfekt. Det er heller ikke nødvendigt at pumpe.

Så kommer Burghard tilbage og Daniela bliver sendt af sted til apoteket, så jeg må lige vente lidt på cyklen.

Ved 12-tiden kommer jeg af sted. Det tager ikke et kvarter, at cykle til Teknikmuseet.

Bortset fra denne montre ved indgangen, var der ikke meget for børn

Jeg orienterer mig lige lidt og går så ned i cafeen for at spise frokost. En sandwich og en cappucino, er jeg så oppe på 10 € (grænsen for at betale med kort). Nej. Så må jeg også have et stykke kage, og så går det.

Jeg begynder i den nye bygning, hvor jeg ikke var sidst. Skibe nederst, så balloner og fly og endelig rumfart. Det er gennemgående en skuffelse. Rumfarten er ikke åbnet endnu. Det mest interessante er verdens første 2-trins raket, som man arbejdede på under krigen, men som aldrig kom til at spille nogen rolle, da den delvis skulle styres fra jorden og det voldte for meget besvær.

Så er jeg ovre ved jernbanedriften. Mange steder, er der trapper op, som er spærret. En stor del er midlertidigt lukket, men der var jeg heldigvis sidst. Men modelbanen kører ikke!!! Og i afdelingen oven på er der for trangt, så dér er lukket på grund af Corona….

Så er der skilt til et bryggeri ud gennem en dør. Det viser sig at være lukket. Den besked kunne vel også have stået på døren ud? Nå, nu jeg er ude, tænker jeg, jeg lige så godt kan gå rundt om bygningen for at komme tilbage til hovedbygningen. Desværre – da bygningen er rund opdager jeg først, der er spærret efter et par hundrede meter. Men så kan jeg da advare de næste mod at gå den vej. Det er pil nedad for skiltning.

Masten fra skibet nedenunder var for høj

Der er kun én bil. Resten har de utvivlsomt på bilmuseet, som jeg aldrig har hørt om. Måske har mærkerne hver deres?

Hvad er det? En bil, en sporvogn, en bus?

Jeg tager en ny kop kaffe i cafeen, før jeg igen vender snuden hjemad. Nu er det ingen sag, at finde vej. Da jeg stopper for at tjekke med Google, er det netop stedet, hvor jeg skal dreje op mod Orinienplatz.