24.03.22
Det er en helt fantastisk forårsdag. Jeg ville gerne til Potsdam, og havde tænkt mig bare at købe et dagskort til de offentlige, men Burghard og Daniela vil gerne med, så vi kører derud i bil. Det er ellers ikke noget, der sker ofte. Hvad skal man også med en bil i Berlin med den berlinske trafik.
Vi stopper først ved Glienicker Brücke, hvor de berømte spionudveklslinger foregik i den kolde krigs tid. Jeg har været her før, men denne gang GÅR jeg over.
Alle vil have kaffe, men her er det ikke alle steder, der har åbent udenfor weekenderne. Efter i noget i retning af ti minutter om at dreje til højre, lykkes det til sidst at få parkeret og finde Bryggeriet ”Mejeriet” – oversat til dansk. Der er både en indvendig serveringsafdeling og en udendørs, hvor man selv køber og tager med. Og er der noget man ikke forstår, skal dronningen af bryggeriet nok fortælle én det. Hun koster rundt med alt og alle.
Cappucino, kan man ikke få, men maskinen kan lave en Milchkaffee, der ligner til forveksling. Von Kuchen haben Sie keine. Det er fortryllende at sidde og se ud over en af de mange søer.
Så går vi hen forbi Cecilienhof, der er stedet, hvor Potzdam-konferencen fandt sted. Sidst var jeg ved Wannsee-konferencens arnested, altså den, hvor jødeudryddelserne blev besluttet. Her tæt på blev slutkapitlet til krigen så skrevet af Churchill, Roosevelt og Stalin.
Cecilienhof
Ringen er sluttet. Kedeligt at vi har gang i et nyt krigskapitel, der på mange måder minder om det forrige. Mennesket bliver åbenbart aldrig klogere?
Jeg genkender steder fra sidst jeg var her. Dér sad vi og spiste, og dét antikvariat var vi vist inde i. Den er i Holländischer Viertel de mest turistede gader ligger. Men turister er der ikke mange af nu.
Daniela skal mødes med én, så Burghard og jeg fortsætter til slottet Sanssoucis, hvor jeg husker det kinesiske tehus og gerne vil gense det.
Hele parken inklusive tehuset er klædt i sin vinterdragt. Alle statuer bliver åbenbart skærmet for vinterens kulde.
På hjemvejen skal vi lige forbi nogle ukrainske flygtninge, som Burghard er blevet involveret med. Det er en mor, Tatiana og hendes to børn. De bor hos en arkitekt, der bor i et minus energi hus. Der altså producerer mere energi end det selv behøver. Arkitekten er nu ikke hjemme. Ham jeg først tror er arkitekten er bare en, der også bor der, fordi han og konen har lavet lejlighedsbytte med en fransk familie fra Paris, så da han af en eller anden grund er hjemme, har han ikke noget sted at bo.
Tatiana taler kun ukrainsk, så de kommunikerer ved hjælp af Google Translate. Man kan også indtale det man vil have oversat, så siger telefonen det på det valgte sprog. Det er om deres registrering, sygesikring, skolegang m.v. Er alt nu i orden.
Drengen Nikita på en 10 år går åbenlyst og keder sig. Var ude i haven og sparke lidt til en bold. Så jeg går ud med ham og spiller fodbold. Der behøver man ikke at tale.
Vi bliver også budt på mad. Bare en lille tallerken med stegte kartofler og noget salat. Det smager fint. Jeg ender som vegetar inden jeg er hjemme. I går spiste vi stegte rodfrugter med yogurt sovs.
Vi ser lige nyhederne på 1’eren kl. 20. Intet nyt selv om der har været holdt jeg ved ikke hvor mange topmøder.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar