Det er bare en kort tur, jeg skal ud på - 11 dage til det Saksiske Schweiz. Til gengæld nok også den dårligst forberedte nogensinde.Ikke ruten og overnatningerne, dem har jeg nogenlunde tjek på, men alt det øvrige.
Vi er lige kommet fra Bornholm, og der har jeg så glemt Køgenøglerne, hvor nøglem til Køge-cyklen sidder.
Dermed burde jeg også have glemt nøglen til min tur-MTB, for den har siddet i det bundt indtil for nylig - men den er flyttet til Bornholm-cykelbundtet. Så jeg har både glemt nøglerne, hvor jeg troede, den var, og nøglerne hvor den faktisk var...
Altså har jeg måttet i Kvickly og købe en ny lås.
Bortset fra det, har jeg købt billet til Berlin med et nyt selskab, der hedder Rødbillet. Der kan jeg nemlig betale for at få en cykel med - 75 kr.
Aftenen før er jeg på vej med s-toget fra Køge for at sove hos min datter i Kbh. Jeg skal nemlig være ved bussen kl. 6.10 mandag morgen. Da jeg ser på min telefon, der har været på lydløs hele dagen, fordi Anne-Marie holdt fødselsdag for sine børn, børnebørn m.v., ser jeg til min skræk, at der er et hav af mistede opkald og beskeder. Der i blandt nogle fra Rødbillet. Er min bus nu aflyst?
Jeg ringer dem op og kommer her søndag aften mærkeligt nok igennem. Nej, de vil bare informere mig om,
at der kun er TO passagerer til Berlin i morgen, så derfor er det ikke en bus jeg skal se efter, men en Ford Transit.
Om morgenen får jeg sagt farvel til min datter og Sixten (barnebarnet) er også oppe. Eller rettere: Han er vågnet og har vækket sin mor. (Han er kun 4 mdr.)
I Ingerslevgadehvor fjernbusserne holder er der ingen Ford Transit, men i andet forsøg finder jeg den anden passager, en syfeplejerske fra Roskilde. Hun har før rejst med Rødbillet og fik dengang problemer, da de ombookede hendes hjemrejse til Eurolines og hun selv måtte finde et sted og få skrevet den nye billet ud. Så da kl. bliver 6.30 og bilen stadig ikke er dukket op, ringer hun prompte til selskabet og kommer igennem. De skal undersøge sagen, men vi må bare vente...
5-10 min efter dukker Transitten op med en makedonsk chauffør, der absolut ikke taler sprog. Hverken
engelsk eller tysk. Køre bil kan han dog og vi kommer frem til færgen i Gedser. Vi når ovenikøbet med den, der ligger i færgelejet som nogle af de sidste.
Da vi er kommet over og der er kaldt ned til bilerne og alle sidder klar til at køre fra borde, står vi stadig og venter på chaufføren. Da er jeg sikker på, at han er faldet i søvn et eller andet sted, men jeg tager fejl. Han dukker i hvert fald op i sidste øjeblik, og det viser sig, at bilen slet ikke var låst!!! Ikke særlig betryggende.
Vi ankommer rettidigt til ZOB i Berlin og Tina - som sygeplejersken hedder - begiver sig nordpå og jeg recognocerer, så jeg kan finde Kaiserdamm U-bahn St., når jeg kommer her igen med Anne-Marie og hendes mellemste barnebarn om 2 uger. Da skal vi heldigvis med Eurolines!
Endnu en ting jeg har glemt, er et kort over Berlin. Ikke desto mindre lykkes det mig at finde frem til Oranienplatz - det er jeg lidt stolt af. Jeg bruger kortene ved busstoppene, men ender med at køre ind i et område, hvor der ikke kører busser og må spørge mig frem.
Indtryk fra Oranienplatz
Har tid til at sidde lidt i solen og skrive i dagbogen, jeg har købt i en boghandel på vejen. Har aftalt at mødes med Burghard her kl.16.15 (Han bor hér - i nr. 5) Vi skal til at privat fodbold-arrangement i aften: Tyskland spiller mod Portugal. Det bliver nok ikke så festligt, hvis Tyskland taber - men det gør de ikke!!
14,76 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar