Som man kunne forvente blev pladsen godt fyldt op i går - og i nat. Det sædvanlige, folk sætter telt op midt om natten og giver sig til at snakke. Jeg fik hysset dem så meget, at jeg faldt i søvn igen.
Er tidligt henne på toilettet og BEGGE brusere er ledige. Hurtigt tilbage efter håndklædet. Da jeg kommer tilbage, er den ene allerede besat. Inden jeg når at gå ind i den anden, kommer der en nøgen tysker ud af den første og ind i den anden. "Nur kaltes Wasser". Det er en automat, og jeg har i går sikret mig, at jeg har 2 x 100 is.kr. 100 kr = 1½ min, og jeg ved, jeg kan gøre det på 3. "Sprechen sie deutsch?", spørger han. Nej, helst ikke. Det siger jeg dog ikke, men går ind og læser på skiltet: "Put in 100 kr and press the silver button". Jeg viser ham det. Man skal åbenbart trykke dér. Og så kommer vi i bad begge to. Men det er ikke let at rejse i Island uden at kunne engelsk.
I Egilsstaðir kom der en cyklist. Han rendte rundt med en styrtaske, så det var åbenlyst. Da jeg henvendte mig var svaret: No speak english med tydelig italiensk accent. Da jeg prøvede med "Parlez vous franchais?", svarede han "Un peu". Ham opgav jeg. Men han overlever vel?
Jeg ved ikke om den smukke bygning stadig er musikskole, men det står der
Jeg synes, jeg har truffet de rigtige beslutninger på de rigtige tidspunkter, og trods det har udbyttet ikke været det ønskede. Det kræver også en portion held. Men jeg har gennemført med de problemer, der nu en gang har været. Det er jeg naturligvis yderst tilfreds med.
Jeg startede med at gå op til vandfaldet Buðarafoss
Snakkede lidt med spanieren i receptionen. En normal dag havde de 70-90 telte/biler. I går var de oppe på 300. I aften bliver det sikkert endnu værre. Der er mange, der skal med den færge.
Spisestedet er nu fastlagt. Det bliver hverken det fashionable Hotel Aldan eller det mere folkelige Skaftfell. Det sidste sted kunne hun ikke garantere, at jeg kunne få lam - og det vil jeg. Så jeg var inde på en café og spørge. Der kan man ikke reservere bord, men hvis jeg kom kl.18, gik det nok. Men onsdag var ikke overraskende den store aften.
Udsigt over Seyðisfjörður fra første tur
Udsigt fra den anden tur
Og hermed slutter den daglige rapportering fra en tur rundt i et noget anderledes cykel land, end dem jeg ellers har prøvet.
Jeg takker mine trofaste læsere og andre, der måtte have kigget med.
0 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar