Island Rundt 34

03.08.17

Jeg prøvede at tænde for fjernsynet her i opholdsstuen i går, i håb om at høre islandsk. Der var 2 kanaler. Den ene viste en nyere dansk film - tekstet. Den anden en amerikansk - tekstet. Så slukkede jeg.

Bliver nødt til at spise nogle skiver rugbrød med ost her, før jeg kører. 5.45 var jeg færdig med at sove og spiste morgenmad 6.15, så nu er jeg sulten igen.

Venter med at køre til kl.9, hvor Nettó åbner. Må lige have et par sidste ting, jeg ved ikke, hvor jeg ender. Til den første camping er der næsten for kort - til den næste for langt.

Kommer til tunnelen, min første islandske tunnel. Kun lidt over 1 km til gengæld går det opad fra min side, men med lys og plads til at køre udenfor højre stribe,  selv om der ikke er asfalt.
To cyklister kommer susende ned fra den anden side med lys på. Jeg har nøjedes med at tænde baglygten og sikret mig, at den ikke er dækket af noget.

Islandsk tunnel

Lige kommet igennem møder jeg endnu en cyklist, som viser sig at være en pige. Endnu én der cykler rundt alene. Jeg skal love for, at pigerne er kommet på banen her i Island. Hun har overnattet på Stafafell, den første.

Den passerer jeg ikke længe efter, det bliver ikke her og ikke allerede.

Bagbremsen går på værre end før. Formoder det er temperaturen. Kablet, som trods alt er over 1 m, trækker sig sammen i kulden. Og der er ikke mere at give af. Til sidst slår jeg bremsen fra. Jeg tror ikke, at den bliver lettere at træde, men bare det at lyden er væk....

Da jeg når hjørnet, Hvalnes, blæser det noget op.

En træt gammel mand

Den næste kyststrækning slynger vejen sig op og ned med smukke udsigtspunkter, og ikke længe efter, når jeg toilettet, der er på kortet. Her bliver det heller ikke. Klokken er endnu ikke 15, og jeg har sat mig for at køre helt til Djupivogur, som er en lille by. Om det så er lige over 100 km.

Op og ned - ned og op

Møder nye cyklister. Som ventet har de overnattet i Djupivogur. Bad koster 300 kr., men der er en fin køkkenafdeling og ikke så overfyldt.

Jeg æder mig stille og roligt fremad, 70 km, 80 km...

Hundredevis af svaner - de ville ikke med på billedet alle sammen

Der kommer en rasteplads, og der holder en lille bil med danske nummerplader. To damer er ved at rigge til på bordet. Jeg kører hen og spørger, om det gør noget, at jeg sætter mig der også? De spørger, om jeg vil have kaffe?

Det var sådan set lige det, jeg troede, jeg ikke skulle have i dag. Ingen byer, ingen tanke, ikke noget som helst andet end natur. Deres tændstikker er blevet våde af sprit - det er en gammel Trangia brænder - så min lighter gør endnu en gang fyldest.

Og så har vi det ellers hyggeligt og spiser rugbrød med den leende ko og mine Oreo kiks. De er kommet med færgen her til morgen. Det er lige sådan en pause, jeg har brug for.

Nu mangler jeg sådan set bare at køre ind i bunden af fjorden og ud igen, men det er nok nær 20 km. Og det går op og ned, som dem jeg mødte, sagde. Den sidste del knapt så slemt som den første.

Endelig. Jeg mærker først udmattelsen, da jeg kører ind i Djupivogur. Der er et supermarked, og jeg må ind og have kaffe og en muffin før noget andet.

Klokken 18.55 er teltet oppe.

108.65 km