Det er en hyggelig plads. Fælleshuset er indrettet mod toiletafdeling i den ene side og køkken/spise og opholdsrum i den anden. Her bliver man bedt om at tage skoene af. Det er ret almindeligt i Island, særlig i hostel's. Tænker man på vejret, kan det ikke undre.
Her er mit telt og mine schweiziske naboer
Men en dejlig HELT stille morgen. Skyet men...
Da jeg kom i går, så jeg hurtigt, at det ikke nyttede at starte med at lave mad, alle var i gang. Så jeg kaprede det eneste lille bord i opholdsrummet og satte mig med computeren. Da jeg så var færdig, var der plads, og jeg fik en sen middag.
Kom straks til at snakke med et ældre fransk par, der havde været her for 30 år siden. Den gang var der ikke regler for, hvor man kørte og sov. Nu havde de fået en bøde på 300 € for at parkere og sove uden for vejen oppe i højlandet. Politiet var kommet omkring midnat. De skal hjem med samme færge som mig. Kører i deres egen Pajero med snorkel og det hele.
Mens jeg snakkede med dem, hørte jeg godt dansk ude fra køkkenet. På et tidspunkt kom en ung mand og ville have mig til sætte hans oplader i stikket på gulvet, og jeg hørte hurtigt, at han var én af danskerne. Det viste sig at være to unge mænd - på cykel. Det fik vi os en længere snak om.
Inden jeg kommer af sted begynder naboen at spørge, om jeg taler tysk? Njahh... De er schweizere,og så hører de om min tur, og vi snakker om Schweiz.
Jeg har - desværre - opdaget, hvad problemet med bremsen handler om. Fælgen er revnet på langs et sted. Og presset ud af dækket. Det har jeg oplevet før, men da gjorde den det af sig selv. Denne gang har jeg hjulpet den på vej. Metallet i bremsen har gnavet en lille rille i fælgen, der jo i forvejen er slidt af mange års brug af bremsen.
Jeg har lukket lidt luft ud af hjulet for at mindske trykket på fælgen. Nu må jeg holde øje med det. Beslutter at standse og vurdere hver 10 km.
Så kører jeg.
Programmet er ret enkelt: ind i bunden af fjorden på sydsiden, ud igen på nordsiden, hen langs kysten og ind og lidt ud af en lille fjord. Så er jeg i Breiðdalsvik.
Vejen på sydsiden slynger sig op og ned og ud og ind. Ret stejle stigninger.
Sådan så det ud
Da jeg ser nøjere på kortet, er der faktisk et pænt stykke mere, der mangler asfalt. 30 km vil jeg tro. Men den vej kører jeg ikke.
Så er der dømt grus
Dambrug på havet
Modvind, opad bakke, grus, jeg synes, jeg har været alle Islands plager igennem, men det viser sig, jeg mangler én: Let regn. Og den kommer. Til gengæld er terrænet mere jævnt her langs kysten.
Den svævende færge
Så blæser det ude fra havet, og dæmningen er lang...
Nu sidder jeg med min kaffe i "The general Store", som er en traditionel købmandsbutik kombineret med et cafeteria. Teltet er slået op henne på campingen, der er MEGET primitiv, men med to opvarmede toiletter med varmt vand og en udendørs vask. Ingen bad, ingen køkkenafdeling.
Stadig meget ringe forbindelse.
70.18 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar