Dag9

Søndag 22.01.17

Klokken er 9 før jeg står op. Det er svært at vurdere tiden ud fra lyset eftersom vi har gardinerne trukket for både i soveværelset og stuen. Der er marked i Las Palmas i dag, men det er svært at gennemskue busplanerne. Vi satser på stranden i dag. Tager en langsom start. Når at spise lidt igen, før vi begiver os til strandpromenaden og hen til venstre, hvor der er en trappe ned til stranden. Den ligger vel 20 m lavere. Vi lægger os bag bølgebryderen som alle de andre. Der er nok bedre læ dér. Det blæser nu ikke meget.

Så går vi hen for at prøve vandet. Det er ikke koldt – hvis man spørger mig. Og inden længe SVØMMER JEG I ATLANTERHAVET - for første gang. Man smager straks saltet på læberne. Det går lidt trægt med AM. Hun mener, det er koldt. Da jeg er på vej ind, kommer hun nu under. Desværre er solen ikke helt stabil i dag. Og det er som om skyerne bevæger sig langsommere, end vi er vant til hjemme.

Men inden så længe begynder det at blæse op. Ud over det alm. Sand, er der noget meget fint sand eller støv, der lægger sig. Man kan mærke det på bogen, når man kommer tilbage fra vandet. Der er i øvrigt flere farver sand: det mørke og det lyse. Jeg tror det lyse er det tungeste. Når en bølge skyller ind bliver det lyse liggende, mens det meste af det mørke skylles med tilbage. På den måde kommer der lyse striber i sandet.

Der er noget læ bag bølgebryderen, men længere inde kan man se, hvordan det begynder at fyge. Vi beslutter at gå op igen. Så går vi hen på Café de Paris for at prøve deres kaffe. De har en svensk specialitet i dag. Det opdager vi nu først bagefter. ”Semlor”. Jeg har aldrig hørt om dem. Men vi valgte dem, fordi de lignede fastelavnsboller.

"Semlor" på Café de Paris

Bagefter går vi ud for at lede efter et større supermarked. Vi finder det ikke, men i Kasbah indkøbscenteret er der nogle små kufferter AM vil have mig til at se på. Jeg har ikke fået nogen julegave og ønsker mig en meget lille kuffert med hjul, jeg kan bruge i stedet for rygsækken, nu jeg har problemer med skulderen og armen.  Den jeg synes om, er af meget bedre kvalitet end de andre. Koster 66 € ifølge prisskiltet. Men det er en meget sløv søndag set fra indehaverens synspunkt. Så han giver ikke op. Men rent faktisk har jeg ikke ret mange kontanter. Jeg får en bedre og bedre pris. Da han viser mig lommeregneren og jeg læser 30, spørger jeg AM, om hun har nogle. Hun har 20 og jeg har 10 + div mønter. Så slår jeg til. Desværre læste jeg forkert, det var 38, der var det sidste bud. Nå skidt, det skal ikke komme an på det, vi fisker de sidste 8 € frem og jeg har nu en lille kabinekuffert med 4 hjul. Med lynlås, så den kan ”vokse” lidt. Lige sådan en jeg ønskede mig. Den går vi hjem med.

Heller ikke i Jumbo Shopping Center finder vi noget stort supermarked, men i et Spar af sædvanlig størrelse, får vi købt det fornødne til et aftensmåltid.

Bedst som vi skal til at spise – efter en behørig drink – går en alarm i gang et sted uden for. Det medfører lidt sammenstimlen på svalegangen. Alle skal lige sikre sig, at det ikke er brandalarmen. Det er vist bare en bil, men den bliver ved længe. Til måltidet er slut.

Frikadellen, salat, humus og brød - og så Faustino V ikke at forglemme

10.000 skridt (vil jeg tro – tælleren var ikke i gang)