Lørdag 28.01.17
Vi er oppe i god tid, hvilket betyder at alarmen vækker kl.
7.00. Bilen skal først hentes kl. 9, så der er god tid. Da vi ankommer til
udlejningen, er der et par før os. De er tyskere. Han virker som om, han er
mellem 80 og skindød. Og det er åbenbart ham, der skal køre. Da hun spørger
efter Passport og han ikke forstår, blander jeg mig og siger Reisepass. Det
mener jeg, det hedder. Men jeg skal blive klogere. Jeg bliver belært af konen,
om at det han præsenterer er et ”ausweiss”. Og det er åbenbart godt nok. Jeg
ved ikke om det ville svare til et personnummer-bevis med billede. For billede
går jeg ud fra der er? Det er i kreditkort format.
Nå, jeg håber bare ikke, vi møder dem på vejen, jeg er ikke
sikker på, at reaktionsevnen er til den spanske trafik. Vi får papirarbejdet af
vejen. Vi har nærlæst folderen og er blevet enige om, at betale for fuld kasko.
Så skulle det samlede beløb blive ca. 100 €. Men det koster kun 15 € ekstra for
fuld kasko, så vi betaler 75 € i alt for de 3 dage. Jeg husker at spørge, hvad
det er, der skal fyldes på. Resten må komme hen ad vejen. En væsentlig detalje
er bakgearet, men når man har prøvet Volvo’s trækken op og andre bilmærkers
trykken ned, så er der ingen problemer. Det er en Skoda CityGo. Stor er den
ikke. Men køre kan den. Snart triller vi hen og ud af byen. Allerede på den
første bakke står det klart, at det ikke er en Oktavia. Den klarer den i 3.
gear, men der skal ikke så meget til, før 2. er nødvendigt. Nå, på motorvejen
kan den også køre i 5. bare det ikke går op ad.
Vidunderet - nå nej, det er nok for meget sagt
Det kommer selvfølgelig helt bag på AM, at hun måske
forventes at se på kortet i ny og næ, så vi holder ind ved en tank og får
fundet kort og briller. Det går nu overraskende nemt. Et 8-tal ved den afkørsel
vi gerne skal af ved, viser sig at være nummeret på afkørslen, så vi kommer af
det rigtige sted og kører mod Valsequillo. Det er der, der er Mandel Blomst
Festival i dag og i morgen. På et tidspunkt står der 8 km, og da vi har kørt en
del og pludselig er i en by, holder vi ind og ser på Google Map på telefonen.
Der er ingen tvivl, det er Valsequillo vi er i. Vi finder overraskende en
parkeringsplads, og begynder at gå. Der er ikke noget der tyder på nogen
festival, så vi spørger en mor med nogle børn. Nej det er længere fremme. Hun
er inde på at man kan tage en bus. Så røg den parkeringsplads. Tilbage igen og
videre frem.
Noget efter – det var godt vi ikke gik – kommer så skiltet
med ”Valsequillo”. Igen lykkes det at finde en parkeringsplads og vi går. Nu er
der i det mindste afspærring og sat op til boder. Men der er ingen. Klokken er
10.50 og det skal starte kl. 11.00. Mærkeligt. Der er et turistkontor, så der
går vi ind. Manden bliver lykkelig. Dér i byen er det nemlig først i morgen, så
i dag har han ingen kunder. Og så får vi ellers alt at vide om hvor det er i
dag og hvor i morgen og fanden og hans pumpestok. I dag skal vi køre videre til
noget, der hedder Tenteniguada. Vi når at se nogle busser passere, inden vi
kommer videre. Ingen tvivl om, hvor de skal hen.
Mod forventning lykkes det, at finde en parkeringsplads i
Tenteniguada, så vi kommer til Mandel Blomst Festival med musik, dans og sang
og hundredvis af boder. Mandeltræer er der ikke mange af. I hvert fald ikke i
byen. Vi traver det hele tyndt i en times tid. Så kører vi videre til San
Mateo. Der er kun 8 km, men man skal ned – op – ned – op og ned igen, før man
er der. På et tidspunkt kører vi forbi noget, som AM påstår er et grøntsagsmarked.
Hendes stedsans taget i betragtning er det forbløffende for det er helt
korrekt. Vi finder igen uden de store problemer et sted at parkere – for fjerde
gang i dag. Går tilbage ad hovedgaden, traver markedet tyndt og finder endelig
en kop kaffe og et stykke kage. Nu er det godt nok nærmest bare en sandkage,
alligevel er prisen rørende: 4 € for det hele. Vi er sandelig kommet udenfor
turistområderne.
Så går det eller tilbage til motorvejen og mod Galdar. Vi
kommer til et langs stykke, hvor vejen går langs kysten. Havet ser nogenlunde
roligt ud, men der er en imponerende brænding. Så skummet gør luften diset
langt ind i landet. Vi har ikke fået
læst ordentlig på lektien til i dag. Der er noget med nogle hulemalerier og
noget historie. Det var vist konge by, før spanierne kom (i 1400-tallet). Vi
kører efter nogle skilte med Cueva Pintada og ender efter mange km på en blind
vej, Tilbage igen. Nu ligger Galdar op ad et bjerg, så der er nogle meget
stejle gader. Jeg får brugt 1. gear flere gange. Vi ender med at få parkeret
bilen og finder turist informationen, der naturligvis er lukket. Vi finder også
kirken, der ikke er noget at skrive hjem om.
I stedet kører vi hjemad. I fugleflugtslinie, hvilket vil
sige ad snoede bjergveje. En helt igennem fantastisk tur. Nordøens frodighed
afløses af store fyrreskove, der igen går over i mere sparsom vegetation. Det
bliver en tur i 2. og 3. gear. Hvis det stiger kraftigt i hårnålesvingene, skal
den faktisk helst ned i 1., men det vænner man sig til. Jeg synes, jeg kører
sikkert og alligevel hurtigere end de andre turister. For så vidt som det kan
lade sig gøre i en Skoda CityGo. Der er den ene enestående udsigt efter den anden.
Jeg er glad for panoramafunktionen i telefonens kamera
Vi når hjem inden det bliver mørkt og får handlet ”ovre på
den anden side”. Jeg og vi har gået der ovre flere gange, men at køre i bil med
ensretninger og den slags, er noget ganske andet, så der er nye erfaringer at
gøre.
Nu er klokken over halv elleve og jeg er HELT færdig. Det
kræver en del koncentration at køre i bjerge.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar