Mine ben fik lidt farve i går og jeg er blevet stribet i knolden, som jeg jo bliver af cykelhjælmen.
Der er desværre ikke buffet til morgen. Vi overvejer at gemme to af fire skiver brød til frokosten, men de ryger ned uden problemer sammen med yogurt og to pandekager.
Broens skygge på floden
Alytus er meget lidt spændende, men man har gjort noget ud af området omkring floden. Inden vi begiver os videre, kører vi ad en cykelsti ned til en cykel-og fodgængerbro over floden. Før floden er der en sø, hvor der er fritidsmuligheder af alle slags inkl. badning og beach volley.
Thomas på broen
Så går det i retning af Druskininkai. Landskabet skifter karakter. Det bliver mere blidt bølgende med en vej, der ustandselig går op og ned uden at bakkerne dog er alvorlige.
Billeder fra dagens....
…..landskaber
En typisk mindre litauisk hovedvej (132) hvor der kun er et spor i hver retning, men hvor den desværre er bred nok til, at to biler kan passere hinanden og os på samme tid. Og der bliver kørt stærkt! Heldigvis er vi ikke sådan at ryste. Og trafikken tynder noget ud som vi fjerner os fra byen.
Spiser en Snickers undervejs, før vi når til Leipalingis, og drejer ind til byen. Vi finder Supermarkedet. Køber noget af det gode mørke skivebrød med kommen og en stykke ost og to bananer.
Så sidder vi og nyder solen på en bænk med vores frokost. Man har pant system i Litauen og vi har udsigt til huset, hvor det foregår. Inden længe er der kø. Det er ligesom hjemme, der kommer nogle med nogle ordentlige sække!
Solen har skinnet fra en skyfri himmel siden i morges og de sidste 12 km går som en leg. Og så er man alligevel udmattet og "træt" i hovedet af al den sol.
Garmin leder os frem til hotellet, som vi har døbt Lolita. Det hedder De Lita. For en gangs skyld med en mand i receptionen. Cyklerne kan komme ind i konferencerummet i nat. Vi får anvisninger på, hvordan vi finder museet for en berømt litauisk komponist og maler. I skal få navnet senere, jeg har ikke rigtig fået det ind på lystavlen. Begynder med C og ender på nis. Det lukker klokken 17, så vi har 1½ tim.
Den blå ortodokse kirke i Druskininkai
Det viser sig at være gratis. I 2 af 4 huse har han og konen boet med deres 9 børn. Det er som på frilandsmuseet. Men man kan undre sig over, hvor de 9 børn har sovet, det ser kun ud som om, der er en seng til forældrene.
I det 3. hus er nogle af hans billeder, dog kun reproduktioner. De virkelige findes i Vilnius. Noget af hans klavermusik, der lyder fra en ghetto blaster er dog det bedste. Billederne virker drømmende og lidt primitive og fyldt med symboler.
Damen i det sidste hus med billederne vil have os til at skrive noget i nogle gæstebøger. Da vi har adlydt overrækker hun os en folder af en slags og skal lige have et billede af os udenfor. Det har været en stor dag. Ikke nok med der var gæster på museet - de var oven i købet udlændinge!!
Postbudene er svagtseende her
Druskininkai er en gammel kurby og man er ikke i tvivl om, at det er turister man lever af her. Der er gynger og karusseller og man kan leje elektriske løbehjul. Man kan levende forestille sig hvilket gedemarked det er om en måned. Men selv om nogle allerede er kommet, fylder de ikke meget. Værelsesprisen er dog højere end vanligt og værelset mere spartansk end vi er vant til.
Typiske ældre litauiske huse - i typiske farver
Vi triller lidt rundt bl.a. ved floden, som er vores følgesvend over flere dage: Nemunas.
Vi er noget af det nærmeste man kan komme på Hviderusland, og har særlig på det sidste stykke kunnet se det på nummerpladerne: mange hviderussere.
Vi spiser på hotellet. Det viser sig at være det nye litauiske køkken, inspireret af det nye nordiske. Jeg får en ret med auberginer til forret. Aubergineskiverne er drysset med sesamfrø og rullet om en velsmagende creme af en slags. En mørkebrun streg af indkogt syrlig sauce krydser tallerkenen. Smager fremragende. Så en hovedret, der hedder kyllingebryst med blå ost. Til kyllingen er der ris og diverse frugter som ferskner, ananas og cocktailbær i både grøn og rød. Det lyder måske mørkeligt, men smager himmelsk. Porteren til er det eneste minus. Ikke at det ikke er en udmærket mørk øl - men porter smager det ikke af.
PS. Jeg ligner en kogt krebs i hovedet efter de sidste dages sol. For slet ikke at tale om "tatoveringen" fra cykelhjælmen oven i skallen.
63.68 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar