torsdag den 30. maj 2019

Baltikum2019 Dag 28

30.05.19 Helsinki

Jeg syntes, jeg hørte en sporvogn i nat, og de har sporvogne her i byen, men de er ved at tage skinnerne op her i gaden. Til gengæld var der nogle, der snakkede højt på et slags engelsk, og vinduet var åbent. Det lød grangiveligt som den store belgier her på værelset, men her til morgen, nægter han.
Vi er ellers i alt 4 gamle mænd her. 3 på cykel og belgieren uden. Der er en fin stemning, men det er lidt småt. Det er kinesere, der passer det.

Der er meget vand i og omkring Helsinki

Det er helligdag, så der er en lidt søvnig stemning over byen, som passer fint til min sindstilstand. Ikke noget jeg skal nå, ingen steder jeg er på vej til.

Solen skinner fra en skyfri himmel, men luften er kold, så efter en tur til turist info på stationen - hvor jeg får et cykelkort!!! over Helsinki området - triller jeg lidt rundt og finder en solbeskinnet bænk i en park. Og nyder at sidde i solen. Der er kun én af bænkene, der er sol på, og der sidder allerede et ældre pas, men der er masser af plads.

Selvfølgelig er der bycykler

De prøver på finsk, men den går ikke. Så prøver jeg på svensk, men den går heller ikke. Men hun kan lidt engelsk, så de får styret deres nysgerrighed. Det er typisk, tror jeg, at ældre finner kun har ét sprog, hvis de er finsktalende evt. lidt engelsk. Mens de svensktalende gerne mestrer flere sprog.

Far og søn er ude at lege med drage - eller....

Klokken er allerede over 12, så jeg leder efter en kioski. Må spørge en lokal og får to sandwich i en Adema nede ved metroen. Den havde jeg aldrig fundet. Så kører jeg i retning af Sibelius monumentet. Pludselig ser jeg noget, der kun kan være kuplen på "The rock Church", som den kaldes på engelsk, kirken, der er bygget direkte ned i klippen. Der er en pige, der spiller på en slags liggende harpe. Fremragende akustik, men der er også forstærkning på.

Årets studenter havde fået hue på - og skulle fotograferes udenfor kirken

Lysets spil i kirken

En kirke, der var voldsom modstand mod, da den blev bygget, er blevet en af Helsinki's største attraktioner. Der er to køer. For dem der har forud købte billetter, og så os andre. Men der er ingen ventetid. Det bliver der nok senere på sæsonen.

Der spilles på Gondola

Senere får jeg spurgt mig til, at det er et traditionelt finsk instrument kaldet en "gondola". Jeg nyder musikken og akustikken en tid, og kører så videre mod Sibelius monumentet. Behøver bare at finde parken og se efter turistbusserne.

Sibelius monumentet i Sibelius Parken

Nu, jeg ser det, kan jeg godt huske det. Triller videre og falder ind til en fodboldkamp. 10-12 år er de nok. Det blå hold virker meget fysisk stærkere og kommer hurtigt foran. Senere også 2-0, men de røde har sisu og ender med at udligne inden halvlegen er slut. På et tidspunkt er der én der ligger og græder efter et hårdt sammenstød. Træneren bliver kaldt ind, han hiver drengen op og bærer ham ud. Det er ikke en sport for tøsedrenge.

To tændte mandskaber

Mener jeg så 3 Espresso Houses på et øjeblik tidligere. Nu er de som sunket i jorden. Jeg skal sammenligne med derhjemme. Må have Google til hjælp. Tager den lige overfor stationen. Den er i hvert fald ikke bedre.

Stemningsbillede fra dagen...

Nogle af gaderne her i byen er stejle, det var ikke kun den i går. Det bryder mine ben sig ikke om.
De bliver sært kraftesløse.

...og endnu et - det er IKKE det naturhistoriske museum

Finland er to-sproget. I en vis forstand. Alle har på et tidspunkt også det andet sprog i skolen, men det rangerer lavere end engelsk. Går man i en finsk-sproget skole har man først svensk i 7.kl. Og omvendt går jeg ud fra. Så mange (de fleste?) lærer aldrig at tale det andet sprog. Og i øst rangerer russisk også højt.

14 km

Ingen kommentarer:

Send en kommentar