Jeg kommer af sted 9.15, og har besluttet, hvordan jeg kommer ud af byen. Jeg skal ud forbi Lakhta Center, så stort set samme vej som jeg kom hjem forleden.
Det eneste positive, der er at sige, er, at det går rask der ud af. Vinden er overvejende gunstig. Men trafikeret hovedvej i Rusland. Ingen fornøjelse.
Der er mange cykelhold, der træner her op langs kysten. De store grupper har en ledsagebil bag sig - det kunne jeg også godt tænke mig.
Her kl. 12.30 har jeg tilbagelagt 50 km. Ikke dårligt.
Så er jeg på rette vej
Jeg provianterede i et supermarked jeg fandt ved hjælp af Google. Forestillede mig et almindeligt. Det var større end Bilka i Hundige! Det tog mig lang tid at finde yogurten. Nu kan jeg i værste fald klare mig til i morgen tidlig med. Men det, jeg troede, skulle være en øde strækning, viser sig at være rekreative områder med sommerbebyggelser.
Da jeg satte mig for at skrive, kom der en russer forbi. Han snakkede længe med mig. Var bekymret fordi jeg ikke havde noget katteøje på bagskærmen, og det har han ret i. Madtasken dækker refleksen på bagagebæreren.
Ja, for bilisterne var ikke rigtig kloge. De var skudt gennem hovedet og så ingenting og kørte alt for stærkt. Se nu ham der fx. Med effektive fagter behøves der ikke meget sprog. Der var noget, der mindede om Dirch Passer, særlig da han skulle forklare hvor lavvandet her er. Man løb og løb og løb og så, nej, løbe, løbe, løbe, nej,..... Han var hylende skæg.
Så vendte han tilbage til katteøjet, og efterhånden skulle det være på størrelse med en fodbold, for at idioterne kunne se det.
Sådan kan man blive underholdt.
Det rekreative område strækker sig langt op ad kysten. Sæsonen er ikke begyndt endnu, men om en måned skal her nok blive fyldt.
Russiske klitter
Trafikken er efterhånden tyndet ud, så det mest er træk på 4-5 biler der kommer med mellemrum. Jeg er nået op på over 80 km, før vejen begynder at blive dårlig med de kendte huller, som bilisterne er gode til at undgå.
Det er gået over stok og sten. Mere end 20 km/t i snit. Der kan komme regn sidst på dagen, og de mørke skyer har da også længe kunnet ses forude. Det trækker ud med regnen, men til sidst kommer den og taskerne får overtrækkene på. Men det er ikke MEGET det regner.
Jeg vil gerne vide, hvor langt der er igen, men nu er der ingen dækning. Jeg kan via GPS'en få at vide, hvor jeg er, men da jeg ikke kan søge, kan jeg ikke få at vide, hvor jeg skal hen. Det er lidt betænkeligt. Prøver med mellemrum.
Pludselig ser jeg en mast, det var på høje tid, der viser sig kun at være 7 km igen.
Uden GPS havde jeg aldrig fundet det. Der kommer en sidevej, og det er den rette. De første 200 m er det en fin jordvej, men efter at have passeret en låge, som cyklen kan komme igennem, bliver den ringe. Ringere og ringere.
Udsigten fra mit vindue
Det må siges at være bondegårdsferie på russisk, jeg er kommet på. Den gamle, som jeg ender med at få kontakt med ved at gå ind og råbe højt nok, kan kun russisk. Jeg sidder der og har lige kørt 107 km og har ikke telefonen med, fordi den ligger til opladning, så jeg prøver efter bedste evne at huske, hvad det var, det skulle koste, for hvad hvis jeg kan få mad her?
Hun på sin side får ringet en Kate op. Datteren formodentlig. Hun kan da noget engelsk. Jeg er ikke i tvivl om, at der ikke er noget med kort her, og jeg har 2.500 Rb. Efterhånden får vi forhandlet os til 1.320 for værelset, 600 for middag, 700 hvis det skal være med øl og 500 for morgenmad. De sidste 20 har jeg i mønter. Så fik jeg da brugt de rubler.
Hun ringer datteren op 4-5 gange, for der er hele tiden noget hun ikke havde tænkt på. Hvornår vil jeg spise? Hvornår morgenmad? Og når vi så har aftalt kl. 8, skal det alligevel helst være 8.30. Endelig er der det varme vand. Uha, uha, hvad er der med det? Det tager 10 min, før det bliver varmt. Jeg sætter mig for, at om det så skal tage en halv time, VIL jeg have varmt vand. Sikke en forestilling....
Pas og den slags bruger vi ikke her. Næ, penge, det ved vi, hvad er.
Omsider for jeg fred til at slæbe mine ting ovenpå, hvor værelserne er. Bad og toilet på gangen, men jeg tror ikke, der kommer andre.
Der er lidt koldt, men det lykkes at få klimaanlægget til at varme, og det varme vand kommer på ½ min. Eneste krise er, at det forsvinder, da jeg er sæbet ind.... Vente lidt. Prøve igen. Bingo.
Jeg var forberedt på, at det var på landet også ud fra navnet: Ostrich Farm, altså Strudsefarmen, og på hos booking.com står det som Bed&Breakfast. Det var ikke noget, man kunne byde nogen i Danmark, men i Rusland kan man altså.
Jeg går ned for at spise kl.19 som aftalt. I "restauranten" er der 6 runde borde, og der er dækket op med fin dug på et af dem. Der er en lille dreng, dere kommer og snakker til mig. Jeg taler dansk, og det forstår han jo ikke, men da jeg forsøger mig med et "privjet" - hej - svarer han "privjet". Og så er den samtale slut.
Opdækning i restauranten
Så dukker der en pige på 13-14 år op og serverer for mig. mens jeg spiser, er der nogle børn, der begynder at spille bordtennis ovenpå. Så stikker en dame hovedet indenfor. Senere dukker hun op igen med en mand og de bliver taget med ind på kontoret. Nye gæster øjensynligt, men jeg ved ikke, hvor alle børnene kommer fra.
Og må jeg præsentere: Strudsene
Mens jeg spiser, ser jeg en film om Ostrich Farm. På russisk naturligvis. Om det er noget, de selv har fået strikket sammen, eller mere professionelt ved jeg ikke. Gætter på det sidste.
107,10 km
CГУШЕНКА= kondenseret mælk/gøre noget tykkere
SvarSlet