Jeg vågnede og mente at klokken var 6. 22-06 var vel passende? Da jeg så havde ligget og vendt tingene lidt, var den kun 3.30. Så satte jeg alarmen og sov videre.
Det er det vilde Østen jeg er kommet til. Det er jo faktisk et hotel, de driver her. Ingen røgalarmer eller sprinklere - og det er et træhus. Ingen udvendig brandtrappe. En brandfælde med andre ord. Men ingen papirer, ingen kvitteringer. Ingen behøver at vide noget.
Vores hotel i Tallinn var også af træ, men der var røgalarmer og sprinklere i alle rum. Selv toilettet.
Det med brandtrappen er der nu en tilføjelse til. Henne ved døren for enden af gangen står der faktisk en stige udenfor. En ganske alm. stige. Men håndtaget på døren er brækket af....
Morgenmaden er ok. Først boghvedegrøden, som er sødet. Så omelet med flæsk og toast til og endelig en pandekage med æbler. Kaffen er hverken rigelig eller god.
Kommer af sted 9.30. Dejligt at komme på asfalt igen efter en kilometer med jordhuller og sand. Fra tid til anden lidt væde i luften. Jeg har droppet cykeltøjet i dag, det virker for koldt. Men jeg savner cykelbuksernes pude. Nu er der ikke meget mellem den rå saddel og min bagdel. Man kan hurtigt vænne sig.
Ensformigt landskab med fyr på begge sider, men mere bakket end i går. Kommer helt ud til kysten nogle steder. Passerer flere bælter gennem skoven, hvor der ser ud til at have været gravet for nylig.
Så pludselig kommer lidt umotiveret et skilt med standsning og parkering forbudt de næste 150 m. Sært. Indtil jeg ser at det er endnu sådan et bælte, og jeg når at opfatte et brandfare symbol nederst på et af skiltene. Det er måske her Nordstream gasledningen står til søs?
Stranden i nærheden af Luzhki
Endelig, efter 31 km, kommer der en bænk ved et større fabriksanlæg.
Så fortsætter ensformigheden, brudt af en lille by med 3 store løse hunde, der allerede gør, før jeg overhovedet har set dem. Fandens. Én sætter efter mig, så jeg skruer op for gassen, og så falder den fra.
Her var der blevet gravet sand
Møder endnu en rydning gennem skoven, og her er jeg sikker. Der står simpelthen: "ГАЗ" = GAS.
I de seneste mange busskure, der er begyndt at dukke op, har brædderne til bænkene været ,fjernet, men endelig er der et intakt et. Nogle lokale tyveknægte øjensynlig.
Lidt usædvanlig idyl
Omsider når jeg frem til Vyborg. Google leder mig gennem et fabrikskvarter, der har set bedre dage. Og beboelseshusene virker også forsømte. En by der kæmper for at overleve?
Et russisk-baltisk fænomen - hele små byer af garager
Foran mit hotel tæller jeg 4 finske biler. Der synes også at være en del restauranter og andre hoteller. Turisme fra Finland er måske det eneste, der endnu holder den oppe?
Mens jeg nyder at være fremme og installerer mig, begynder det at regne. Jeg sået glimt af ishockey nede i baren, så jeg søger lidt i kanalerne. Ganske rigtigt. Må lige opdatere mig lidt på udviklingen. Det er semifinalerne Rusland-Finland nu og Canada-Tjekkiet senere.
Jeg ser to meget velspillede perioder, men uden scoring, og nu skinner solen. Ud og se på byen. Jeg får revideret mit indtryk. Efter at have set på den gamle by, kan jeg konstatere, at det ER turisme man satser på, men ikke kun vestlig også russisk. Der er mange renoveringsarbejder i gang, der hvor alt gerne skulle tage sig rigtigt ud.
Slottet og byen fra deres pæne side
Porteren er god. Der kom et større selskab for lidt siden, som næsten øjeblikkelig brød ud i sang. Og nu er de der igen. Det lyder lidt svensk-agtigt, men er formentlig finsk. Jeg har på fornemmelsen, at halvdelen af gæsterne er finner.
Heldigvis begynder en blød tenorsax et sted i baggrunden. Girl from Ipanema. Musikken overdøver finnerne, så de blot høres som en mumlende underlægning til musikken. Ja, ja, jeg nærmer mig Finland. Nu er det "Du må få min sofacykel" - på finsk.
Her har Lenin fået lov til at blive stående - og blive overskidt
Da jeg har luret nogen tid på musikken, synes jeg den lyder live, og mens jeg venter på regningen, går jeg rundt og ser. Jo, der er ganske rigtigt en levende saxofonspiller og en sangerinde. Resten er indspillet.
Både tjeneren og receptionen bekræfter, at finnerne kommer hver weekend i stort tal, fordi det for dem stadig er et stykke af Finland. Og russerne kommer - om end ikke i samme tal, fordi det historisk er et stykke Europa.
65,5 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar