lørdag den 25. maj 2019

Baltikum2019 Dag 23

25.05.19 Vyborg

Jeg vågnede og mente at klokken var 6. 22-06 var vel passende? Da jeg så havde ligget og vendt tingene lidt, var den kun 3.30. Så satte jeg alarmen og sov videre.

Det er det vilde Østen jeg er kommet til. Det er jo faktisk et hotel, de driver her. Ingen røgalarmer eller sprinklere - og det er et træhus. Ingen udvendig brandtrappe. En brandfælde med andre ord. Men ingen papirer, ingen kvitteringer. Ingen behøver at vide noget.

Vores hotel i Tallinn var også af træ, men der var røgalarmer og sprinklere i alle rum. Selv toilettet.
Det med brandtrappen er der nu en tilføjelse til. Henne ved døren for enden af gangen står der faktisk en stige udenfor. En ganske alm. stige. Men håndtaget på døren er brækket af....

Morgenmaden er ok. Først boghvedegrøden, som er sødet. Så omelet med flæsk og toast til og endelig en pandekage med æbler. Kaffen er hverken rigelig eller god.

Kommer af sted 9.30. Dejligt at komme på asfalt igen efter en kilometer med jordhuller og sand. Fra tid til anden lidt væde i luften. Jeg har droppet cykeltøjet i dag, det virker for koldt. Men jeg savner cykelbuksernes pude. Nu er der ikke meget mellem den rå saddel og min bagdel. Man kan hurtigt vænne sig.

Ensformigt landskab med fyr på begge sider, men mere bakket end i går. Kommer helt ud til kysten nogle steder. Passerer flere bælter gennem skoven, hvor der ser ud til at have været gravet for nylig.
Så pludselig kommer lidt umotiveret et skilt med standsning og parkering forbudt de næste 150 m. Sært. Indtil jeg ser at det er endnu sådan et bælte, og jeg når at opfatte et brandfare symbol nederst på et af skiltene. Det er måske her Nordstream gasledningen står til søs?

Stranden i nærheden af Luzhki

Endelig, efter 31 km, kommer der en bænk ved et større fabriksanlæg.

Så fortsætter ensformigheden, brudt af en lille by med 3 store løse hunde, der allerede gør, før jeg overhovedet har set dem. Fandens. Én sætter efter mig, så jeg skruer op for gassen, og så falder den fra.

Her var der blevet gravet sand

Møder endnu en rydning gennem skoven, og her er jeg sikker. Der står simpelthen: "ГАЗ" = GAS.
I de seneste mange busskure, der er begyndt at dukke op, har brædderne til bænkene været ,fjernet, men endelig er der et intakt et. Nogle lokale tyveknægte øjensynlig.

Lidt usædvanlig idyl

Omsider når jeg frem til Vyborg. Google leder mig gennem et fabrikskvarter, der har set bedre dage. Og beboelseshusene virker også forsømte. En by der kæmper for at overleve?

Et russisk-baltisk fænomen - hele små byer af garager

Foran mit hotel tæller jeg 4 finske biler. Der synes også at være en del restauranter og andre hoteller. Turisme fra Finland er måske det eneste, der endnu holder den oppe?

Mens jeg nyder at være fremme og installerer mig, begynder det at regne. Jeg sået glimt af ishockey nede i baren, så jeg søger lidt i kanalerne. Ganske rigtigt. Må lige opdatere mig lidt på udviklingen. Det er semifinalerne Rusland-Finland nu og Canada-Tjekkiet senere.

Jeg ser to meget velspillede perioder, men uden scoring, og nu skinner solen. Ud og se på byen. Jeg får revideret mit indtryk. Efter at have set på den gamle by, kan jeg konstatere, at det ER turisme man satser på, men ikke kun vestlig også russisk. Der er mange renoveringsarbejder i gang, der hvor alt gerne skulle tage sig rigtigt ud.

Slottet og byen fra deres pæne side 

Det er lørdag aften, og folk er på vej til et arrangement på eller ved slottet, og restauranten, som jeg ender med at gå ind på, er allerede godt fyldt, så jeg må tage til takke med et lille cafe bord.
Porteren er god. Der kom et større selskab for lidt siden, som næsten øjeblikkelig brød ud i sang. Og nu er de der igen. Det lyder lidt svensk-agtigt, men er formentlig finsk. Jeg har på fornemmelsen, at halvdelen af gæsterne er finner.

Heldigvis begynder en blød tenorsax et sted i baggrunden. Girl from Ipanema. Musikken overdøver finnerne, så de blot høres som en mumlende underlægning til musikken. Ja, ja, jeg nærmer mig Finland. Nu er det "Du må få min sofacykel" - på finsk.

Her har Lenin fået lov til at blive stående - og blive overskidt

Da jeg har luret nogen tid på musikken, synes jeg den lyder live, og mens jeg venter på regningen, går jeg rundt og ser. Jo, der er ganske rigtigt en levende saxofonspiller og en sangerinde. Resten er indspillet.

Både tjeneren og receptionen bekræfter, at finnerne kommer hver weekend i stort tal, fordi det for dem stadig er et stykke af Finland. Og russerne kommer - om end ikke i samme tal, fordi det historisk er et stykke Europa.

65,5 km

fredag den 24. maj 2019

Baltikum2019 Dag 22

24.05.19 Ostrich Farm, Luzhki

Jeg kommer af sted 9.15, og har besluttet, hvordan jeg kommer ud af byen. Jeg skal ud forbi Lakhta Center, så stort set samme vej som jeg kom hjem forleden.

Det eneste positive, der er at sige, er, at det går rask der ud af. Vinden er overvejende gunstig. Men trafikeret hovedvej i Rusland. Ingen fornøjelse.

Der er mange cykelhold, der træner her op langs kysten. De store grupper har en ledsagebil bag sig - det kunne jeg også godt tænke mig.

Her kl. 12.30 har jeg tilbagelagt 50 km. Ikke dårligt.

Så er jeg på rette vej

Jeg provianterede i et supermarked jeg fandt ved hjælp af Google. Forestillede mig et almindeligt. Det var større end Bilka i Hundige! Det tog mig lang tid at finde yogurten. Nu kan jeg i værste fald klare mig til i morgen tidlig med. Men det, jeg troede, skulle være en øde strækning, viser sig at være rekreative områder med sommerbebyggelser.

Da jeg satte mig for at skrive, kom der en russer forbi. Han snakkede længe med mig. Var bekymret fordi jeg ikke havde noget katteøje på bagskærmen, og det har han ret i. Madtasken dækker refleksen på bagagebæreren.

Ja, for bilisterne var ikke rigtig kloge. De var skudt gennem hovedet og så ingenting og kørte alt for stærkt. Se nu ham der fx. Med effektive fagter behøves der ikke meget sprog. Der var noget, der mindede om Dirch Passer, særlig da han skulle forklare hvor lavvandet her er. Man løb og løb og løb og så, nej, løbe, løbe, løbe, nej,..... Han var hylende skæg.

Så vendte han tilbage til katteøjet, og efterhånden skulle det være på størrelse med en fodbold, for at idioterne kunne se det.

Sådan kan man blive underholdt.

Det rekreative område strækker sig langt op ad kysten. Sæsonen er ikke begyndt endnu, men om en måned skal her nok blive fyldt.

Russiske klitter

Trafikken er efterhånden tyndet ud, så det mest er træk på 4-5 biler der kommer med mellemrum. Jeg er nået op på over 80 km, før vejen begynder at blive dårlig med de kendte huller, som bilisterne er gode til at undgå.

Det er gået over stok og sten. Mere end 20 km/t i snit. Der kan komme regn sidst på dagen, og de mørke skyer har da også længe kunnet ses forude. Det trækker ud med regnen, men til sidst kommer den og taskerne får overtrækkene på. Men det er ikke MEGET det regner.

Jeg vil gerne vide, hvor langt der er igen, men nu er der ingen dækning. Jeg kan via GPS'en få at vide, hvor jeg er, men da jeg ikke kan søge, kan jeg ikke få at vide, hvor jeg skal hen. Det er lidt betænkeligt. Prøver med mellemrum.

Pludselig ser jeg en mast, det var på høje tid, der viser sig kun at være 7 km igen.

Uden GPS havde jeg aldrig fundet det. Der kommer en sidevej, og det er den rette. De første 200 m er det en fin jordvej, men efter at have passeret en låge, som cyklen kan komme igennem, bliver den ringe. Ringere og ringere.

Udsigten fra mit vindue

Det må siges at være bondegårdsferie på russisk, jeg er kommet på. Den gamle, som jeg ender med at få kontakt med ved at gå ind og råbe højt nok, kan kun russisk. Jeg sidder der og har lige kørt 107 km og har ikke telefonen med, fordi den ligger til opladning, så jeg prøver efter bedste evne at huske, hvad det var, det skulle koste, for hvad hvis jeg kan få mad her?

Hun på sin side får ringet en Kate op. Datteren formodentlig. Hun kan da noget engelsk. Jeg er ikke i tvivl om, at der ikke er noget med kort her, og jeg har 2.500 Rb. Efterhånden får vi forhandlet os til 1.320 for værelset, 600 for middag, 700 hvis det skal være med øl og 500 for morgenmad. De sidste 20 har jeg i mønter. Så fik jeg da brugt de rubler.

Hun ringer datteren op 4-5 gange, for der er hele tiden noget hun ikke havde tænkt på. Hvornår vil jeg spise? Hvornår morgenmad? Og når vi så har aftalt kl. 8, skal det alligevel helst være 8.30. Endelig er der det varme vand. Uha, uha, hvad er der med det? Det tager 10 min, før det bliver varmt. Jeg sætter mig for, at om det så skal tage en halv time, VIL jeg have varmt vand. Sikke en forestilling....

Pas og den slags bruger vi ikke her. Næ, penge, det ved vi, hvad er.

Omsider for jeg fred til at slæbe mine ting ovenpå, hvor værelserne er. Bad og toilet på gangen, men jeg tror ikke, der kommer andre.

Der er lidt koldt, men det lykkes at få klimaanlægget til at varme, og det varme vand kommer på ½ min. Eneste krise er, at det forsvinder, da jeg er sæbet ind.... Vente lidt. Prøve igen. Bingo.

Jeg var forberedt på, at det var på landet også ud fra navnet: Ostrich Farm, altså Strudsefarmen, og på hos booking.com står det som Bed&Breakfast. Det var ikke noget, man kunne byde nogen i Danmark, men i Rusland kan man altså.

Jeg går ned for at spise kl.19 som aftalt. I "restauranten" er der 6 runde borde, og der er dækket op med fin dug på et af dem. Der er en lille dreng, dere kommer og snakker til mig. Jeg taler dansk, og det forstår han jo ikke, men da jeg forsøger mig med et "privjet" - hej - svarer han "privjet". Og så er den samtale slut.

Opdækning i restauranten

Så dukker der en pige på 13-14 år op og serverer for mig. mens jeg spiser, er der nogle børn, der begynder at spille bordtennis ovenpå. Så stikker en dame hovedet indenfor. Senere dukker hun op igen med en mand og de bliver taget med ind på kontoret. Nye gæster øjensynligt, men jeg ved ikke, hvor alle børnene kommer fra.

Og må jeg præsentere: Strudsene

Mens jeg spiser, ser jeg en film om Ostrich Farm. På russisk naturligvis. Om det er noget, de selv har fået strikket sammen, eller mere professionelt ved jeg ikke. Gætter på det sidste.

107,10 km

torsdag den 23. maj 2019

Baltikum2019 Dag 21

23.05.19 Skt. Petersborg

Den er stadig gal med morgenmaden, altså min tydning af det russiske navn. Nu har jeg fået det stavet: "CГУШЕНКА", sgojanka. Det må oversættes med grød. Forleden var det havregrød, så risengrød nu til morgen boghvedegrød, så vidt jeg kan bedømme.

Hvis du har tænkt til at sove på Chickadee, skal du virkelig se godt efter

Her til morgen er der dukket en schweizer op. En matematiker der også er meget interesseret i sprog. Har været i Turko for at besøge sin ph.d vejleder og siden været med ham til en konference et sted i Rusland, og har nu et par dage her, før han skal hjem.

Ellers er der meget stille ved morgenbordet. Folk sidder meget med deres "små venner". Nu er der også en del russere, hvor jeg ikke er sikker på de taler fremmede sprog alle sammen.

Det er da vist en Tupolev 

Schweizeren gav mig en ide til, hvad jeg skal i dag: Grand Maket. Det skulle være et model landskab, der viser Rusland. Med biler, tog m.m. Det er vist mest for børn, siger han lidt undskyldende. Det skal han da ikke undskylde. Det er lige noget for en barnlig sjæl som mig. Der er tekst på engelsk.

Travlhed på stationen

Nogle steder viser det sig. Men fx er der en reduceret tarif for, nogle kan jeg se. Men det russiske kan jeg jo ikke læse. Jeg tænker jo straks, at det nok er studerende, invalider og gamle. Så jeg prøver at spørge, om der er "senior tickets"? Ingen forstår en dyt engelsk, så jeg må betale fuld pris 540 Rb.

Vi må vist være i Sochi, var det ikke der der var vinterlege for nylig

Anlægget  er virkelig fantastisk. Fylder et område på 15 x 90 m vil jeg tro. Der er landskab og huse og broer og biler og tog. Vest i den ene ende og øst i den anden. Nord i den ene side og syd i den anden. Man kommer ind ved Sakhalin halvøen bevæger sig over taigaen, forbi Bajkal Søen til Uralbjergene. Så følger Moskva regionen og sluttelig Skt. Petersborg og Kaliningrad. Og videre i de nordlige regioner.

Så er der sol og sommer

Der er også lufthavne og fly, men de flyver dog ikke. Men et sted er der en stork der flyver dog uden at flagre med vingerne. Man starter den, når knappen bliver grøn. Sådan er der optrin af alle slags, man kan sætte i gang. Folk der laver arkæologiske udgravninger, høns i en hønsegård, folk der høster med le, køer på græs osv. Et sted er der lavet en brand, der går i gang hvert 15 min. Det er jo ikke autonome figurer men det illuderer meget flot.

Der er efterhånden krydstogtskibe overalt

Ind imellem bliver det nat for en stund og ind imellem tordenvejr. Lyden er fin, men det er nogle sølle blå lyn, de har fået strikket sammen. Der er kulminer, krydstogtskibe, olieboringer, militærøvelse, bryllup, ubåde. Der er ikke det, der ikke er der.

Og her er så selve museet - køen var der nu ikke, da jeg kom

Men de russiske bilister har ikke lært at køre her. Det var måske en ide? Bilerne kører pænt rundt hver for sig. Ingen indenomsoverhalinger. Ikke nogen der holder på cykelstien. Det er et noget ideelt russisk samfund vi ser. Om end der BLIVER fanget nogle forbrydere.

Og her sidder så nogle elektronik-nørder og holder øje med at alt fungerer

Jeg spørger en ansat, om hun taler engelsk? Hun siger "yes", men det er åbenbart det eneste ord hun kan. Det bliver jeg skuffet over.

Når det bliver lyst, starter det i øst og bevæger sig så hen over det vældige rige.

Måske I genkender noget her fra Skt. Petersborg

En finke af en vagt skælder mig ud, fordi jeg har hænderne og telefonen 10 cm på den forkerte side af glasset. Dumme kælling, hvad anser hun mig for? Heldigvis forstår ingen af os, hvad den anden siger.

Jeg er der i noget retning af 3 tim, før jeg går nedenunder i cafeen og får noget frokost. Det hele bærer præg af at være nyt, der er fx stik til laderen ved bordet, jeg sidder ved. Og jeg benytter selvfølgelig lejligheden, selv om jeg har min egen power-bank.

Det interaktive, som jeg synes, der stod noget om på nettet, begrænser sig til at trykke på knapper, for at få noget til at ske. Og så kan man købe sig til at styre et tog i 5 min ude i den ene ende.

Da jeg har spist, går jeg på jagt efter en engelsktalende. Prøver der, hvor man kan leje kikkerter og audioguider. For at slippe af med mig, finder de én. Hende snakker jeg længe med. Bl.a. om trafik. Hun hævder, at det er russere fra andre egne af landet, der "ødelægger" trafikken. Borgerne her i byen - her i blandt hende selv - kører hensynsfuldt. Vi kunne måske sige europæisk. Det passer jo meget godt med, at Skt. Petersborg efter alles udsagn er mere europæisk end resten af det store rige.
Jeg spørger, om der stadig produceres Lada'er? Ork, ja, der er bare ikke mange russere, der vil have dem. De er for dårlige. Hun har selv en 4 år gammel VW Polo. Den er desværre produceret i Rusland, for også i dette tilfælde betyder det en ringere bil, mener hun. På hjemvejen støder jeg på en Lada Xray, som bestemt er af nyere dato. Men der er noget, der tyder på, at arbejdsmoralen fra Sovjet-tiden ikke er helt udryddet.

En af de nyere Lada-modeller - med en typisk Skt. Petersborg nr.plade: 178
- de har også 198 og 78 og 98

Da jeg kommer hjem, spilles der stadig "The Byrds". Jeg har hørt, at de bruger playlister fra Apple Music, men kan man vælge at alt er med samme artist? Ja, det kan man, og hun har ikke ændret den, for hun kan godt lide dem. Skal hun skifte? Nej, nej, endelig ikke, jeg har det fint med at gå lidt i barndom - eller ungdom mere præcist. Forleden var det Simon & Garfunkle.

Var ude for at lede efter de børn man kan høre fra værelset - der var baggård bag baggård
- kunne komme helt op til den tværgående vej, og der er langt. Fandt dem noget tættere på

Så er jeg ude for at finde et brilleetui. Det begyndte med, at jeg mistede elastikken, der holdt det lukket. Og så i går, da jeg skulle bruge mine briller, da jeg skulle se menukortet, var det senere væk, mens jeg havde brillerne om halsen. Da besluttede jeg, at det var på tide med et nyt, selv om der faktisk lå et gammelt cykelklippekort til toget i det. Det var endda kun 10 år gammelt.

Så nu har jeg et, der står "fielmann" i. Det kostede næsten 100 kr, så jeg håber ikke, det er et russisk mærke? Ville helst ikke slippe mine rubler, da jeg ikke ved, om jeg kan betale med kort i morgen - det er et Bed & Breakfast - dog uden breakfast. Så jeg betalte med kort.

....Det er TYSK. Gudskelov.

Jeg har kigget mere efter Lada'er. Der er faktisk en del nye og nyere. Modeller som "Vesta" og "Granta". Deres logo er da blevet fornyet. Synes det ligner et vikingeskib.....

Lada's nuværende logo

Det ER et vikingeskib, men Lada er i den slaviske mytologi gudinden for kærlighed, skønhed og ægteskab, så der er ingen sammenhæng, så vidt jeg kan se.

Jeg har fået vasket. Der er gratis Laundry Service her. Man indleverer i den sorte kasse om morgenen, og om aftenen hænger det så på snorene.

Det gjorde det nu ikke, så jeg måtte spørge og bagefter grave både den blå og den sorte kasse igennem. Der fandt jeg det endelig.

Der er ikke Wi-fi i morgen og måske heller ikke netforbindelse, så I skal ikke blive urolige, hvis der går 2 dage.

Går hen på "Cafe Buddy", hvor jeg fejrede min ankomst til byen, med nu at tage afsked. Jeg synes hun dengang sagde, at de havde en mørk øl på 8%. Den vil jeg da gerne smage. Så får jeg en "Russian Imperial Stout". Den smager som en hel brødfabrik.... med en eftersmag af lakrids og.... tjære. Lige mit nummer. Og nu kommer musikken og stiller op her lige ved mig. Kun én mand heldigvis.

Der er et stort selskab foran mig. En ældre halvskaldet mand og en lidt yngre og en masse kvinder. Mon ikke det er chefen, der har inviteret de ansatte i byen? Selskabet til højre for dem hører vist også med for de skåler sammen. Der sidder der flest mænd. Så passer fordelingen bedre. At dømme efter, hvor mange der midlertidigt er væk MED overtøj - det er koldt i dag - ryger de fleste. Det må jeg tjekke op på.

Der er én fra selskabet, der får lov at synge en sang før musikeren begynder og låner guitaren. Engagementet er der ikke noget i vejen med, men så er alt vist også sagt. Men al ære værd.
Der kom en enlig pige ind og satte sig også foran musikken. Det anede mig, at det var kæresten. Og ja, ganske rigtigt. Senere kommer hans mor også.

Det første nummer han spiller, kender jeg godt uden at kunne sætte navn på. Det næste er vist vores egen Lukas Graham? Nej, der tager jeg fejl. "You look perfect tonight" er af Lukas Graham. Det var det første nok også. Samme stil.

Jeg betaler og takker ham for musikken.

Her er jeg sammen med den indiske cykelproducent

10,44 km

onsdag den 22. maj 2019

Baltikum2019 Dag20

22.05.19 Skt. Petersborg

Her til morgen står den på pandekager og ikke risengrød. Der blev åbenbart lavet rigeligt dej i går. Har jeg nævnt, at man tager skoene af her, så snart man kommer ind. De står ude i garderoben.
Jeg kommer af sted ved 10-tiden. Kører først til Isac-katedralen. Der kan man komme op i kolonaden, som den kaldes, altså gå rundt om kuplen udvendig i 62 m's højde.

Udsigt i én retning.....

De er lidt karrige med det engelske, men jeg finder da "kacca". Der er mere end 250 trin op. Fin trin højde. Når at gå hele vejen rundt og få taget nogle billeder, inden jeg hører det.... Åh nej, kineserne er kommet. En gruppe med egen kinesisktalende guide, som forstår at råbe alle op.


….og i en anden

Der er ingen højhuse i byen, så man har et fint view til alle sider.


...og på vej ned

Så passerer jeg to grene af Neva floden i retning mod stadion - altså det gamle. Her ude bygges der. Et sted bliver jeg standset af en bom med vagt og det hele. Dér kommer man ikke videre. Det ligner noget kontorbyggeri, der næsten er færdigt. I forhold til centrum er her ingen mennesker, så jeg kan roligt vælge, om jeg vil køre på fortov eller vej.


Disse cykeluvenlige parkeringer er der mange af

Kommer forbi en lystbådehavn og et sportscenter, og når endelig det gamle stadion. Nej, nu må jeg be' om undskyldning. Det er det NYE, jeg er nået til. Så det jeg passerede på vejen og troede var atletikstadion, var det gamle.


Nyt byggeri på den anden side af floden

Var inde i turist info for at få et nyt kort. Det ene sidder på styrtasken, det andet var sådan et med numre på seværdigheder og forklaringer. Det havde jeg mistet - troede jeg. Men det kort havde de ikke mere. Nu har jeg så lige fundet det i dagbogen. Man har vel orden i sagerne?


Den indre  ringvej - der er også en ude ved øen hvor Kronstadt ligger

Hvad der ikke bliver omtalt nogen steder er "Nålen". En skyskraber længere væk end det nye stadion. Jeg spurgte nogle engelsktalende oppe i kolonaden, om de vidste, hvad det var. Det er vist Gazprom der har noget med det at gøre, og er vist ikke helt færdigt. En af de højeste bygninger i Nordeuropa formentlig? Minder noget om en tilsvarende i London.


Broen ses lige fremme

Der er en bro over til den nordligste side af Nevas bredder. Jeg ser fodgængere og cyklister på den, men hvordan kommer man hen til den. Den starter helt inde ved stadion, men der er hegn imellem hele vejen rundt. Men jeg giver ikke op så let. Kører langt tilbage og finder en vej til venstre, og ved at følge den når jeg helt ind foran stadion med statuen af L.M. Kirov, hvem han end var. Og dér kan man fortsætte op over broen.


Her er så L.M.Kirov og hans stadion....

...hvor der er mange ting man ikke må have med

På den måde, når jeg frem til et helt nyt og anderledes Skt. Petersborg. Der er masser af nyere boligblokke både dem i den dyre ende og noget der mere ligning socialt boligbyggeri. Den runde bygning jeg tog for en svømme-eller skøjtehal, viser sig at være "Piterland", et 7 år gammelt storcenter. Det var hvad pigen i informationen formåede at fortælle. For her kommer ikke mange turister. Men man føler sig hjemme som man gør i et hvilket som helst storcenter i verden. For de er ens.


Her er så endelig broen, nålen og halvkuglen

Der var et minimarked, det kunne hun også fortælle, så jeg finder en sandwich tilpasset russisk smag. Smager fortræffeligt. Og så en cappucino hos Starbucks, kan det være mere internationalt?


Sådan ser mit navn ud skrevet af en russer på en kop

Resten af dinosaurerne var lige ankommet - ved ikke hvor de skulle være

Og her er så de 462 m

Kører videre ud mod nålen, som nu er ret tæt på. Ender i en park langs vandet, hvor jeg begynder hjemturen. På den måde får jeg også set Skt. Petersborgs badestrand.


Badestranden

Må selvfølgelig finde en anden vej hjem, den bliver noget mere kedelig, for Skt. Petersborg er stor også på nordsiden af Neva.

Hjemme igen spørger jeg ham, der nu er i receptionen om nålen. Lakhta Center hedder den. Er 464 m høj i fælge Google. Der skal være et observationsdæk i 360 m's højde. Et andet sted står der, at det er Nordeuropas højeste bygning. Jeg ser at "The Shard" i London kun er 306 m. Men den endelige indvielse vil først finde sted indenfor det næste år. Så får man da sendt nogle af turisterne lidt ud af byen. I dag var der kun én.

Alt i alt en fremragende dag. Det er overraskelserne man husker. Og i dag var der flere af dem.

40,34
km

tirsdag den 21. maj 2019

Baltikum2019 Dag 19

21.05.19 Skt. Petersborg

Gik hen og spiste et sted pigen i receptionen havde anbefalet, da jeg spurgte efter alm. russisk mad. Jeg så ikke noget til den gule kat, der skulle være deres logo, men pludselig kunne jeg genkende anden halvdel af navnet, hun havde skrevet.

Jeg fik bestilt et eller andet indbagt. Her kunne ingen engelsk, men der var billeder. Og tekst på russisk. Her kommer vist ikke andet end russere. Pigen, der kommer med min sodavand, ser i hvert fald på mig, som er jeg fra en anden planet.

Den Hundertwasser inspirerede væg i "Pekarni'et" - konditori, hvor jeg spiste

Her til morgen kommer jeg for TIDLIGT til morgenmaden, så jeg må læse lidt i min "Guide til Skt. Petersborg", som jeg har købt på nettet. Om Ruslands vaklen mellem sig selv og Europa med Skt. Petersborg som vinduet mod vest. MEGET interessant.

Der er én der spørger, om jeg ved, hvordan man åbner gryden med porridge. For en gangs skyld er jeg fiks på fingrene. Men bliver dog overrasket over indholdet. Det er jo ikke havregrød - men risengrød!

Så her spiser jeg risengrød med æble-og bananstykker og lidt marmelade og "busjanka", noget hvidt man kunne tage for yogurt, som det absolut ikke er. Lavet af kondenseret mælk og sukker. Man bruger det som marmelade, så vidt jeg kan se.

Da jeg cyklede i går, var det, der sprang mest i øjnene, det usædvanlige spir på Peter og Paul Katedralen inde i fæstningen. Og det er her kernen ligger. I hvert fald den synlige kerne. Peter den Store ikke bare grundlagde sin by på ny erobret land på kanten af Europa i 1703, han byggede en kirke uden kupler. Men det kan man da ikke, ville man sige i Moskva. Også det indre af kirken er usædvanligt. Normalt er kirkerummet i den ortodokse kirke delt op af den såkaldte ikonostase, sådan at menigheden ikke kan se alt, hvad der foregår. I dette tilfælde er der en opdeling, så man kan se delvis igennem. Peter var inspireret fra sine rejser i datidens Europa med dens renæssance. Noget der aldrig kom til Rusland.

Det andet synlige bevis på Skt. Petersborgs egenart er statuen af Peter til hest, Broncerytteren opført på foranledning af Katharina d.2 TIL Peter den Store. Ikke bare er der lavet en 3-dimensionel figur, noget de ortodokse ellers ikke giver sig af med, den har fået en inskription på den ene side på LATIN. Et sprog man ikke brugte i den ortodokse kirke. "Broncerytteren" er i øvrigt navnet på en roman af Pushkin.


Nogle af dagens kupler

Det er varmt og delvis skyet, en perfekt dag at trille rundt i byen. Skulle komme op på 28 gr. i   løbet af eftermiddagen. Jeg finder nogle mere fredelige steder ved vandet, og har nu fået bevæget mig over til fæstningsøen. Det er en vidunderlig dag.



Man må sør'me cykle ind på pladsen foran kirken. Der er ellers meget man ikke må efter skiltningen. Den dag der kommer nok cykler, bliver det forbudt. Bare vent.

De eneste bycykler jeg så, men....

Der lyder et overvældende dumpt brag, men det er ikke terror - heldigvis. Men kanonskud. Klokken er netop 12. Klokkespillet fortsætter længe en melodi, det ikke er til at få hoved eller hale i. Først 7 min efter slutter.

Jeg har mit hyr med at købe billet. "In the boathouse", står der, men hvor ligger det bådehus så? Så længe man ikke ser den side, hvor folk går ind og ud, er det ikke så let. Det er selvfølgelig lige ved siden af.

Her ligger dronning Dagmar så

Jeg kommer formedelst 550 Rb ind og giver mig straks til at lede efter Dagmar eller Maria Fjodorova, som hun kom til at  hedde. Efternavn med "ф", det er til at finde. Jeg bliver stående længe nok til, at der kommer en engelsktalende guide med sin gruppe. Jo, hun har styr på historien. Nu ved jeg, at det var tilbage i 2006, hun blev flyttet fra Roskilde Domkirke og genbegravet her ved siden af sin mand.

I år ser gruppemedlemmerne sådan ud

Guld og glimmer på ikonostasen

Jeg triller videre rundt, finder en sandwich i et Spar Supermarked og drikker en cappucino ved en vogn. Så kommer jeg i tanker om rytterstatuen, og finder den. Turist horderne har indfundet sig i løbet af dagen, særlig asiaterne. Jeg trænger til en pause og kører hjem til Lomonosova 18.

Peter skuer mod Europa

Travlhed på floden

Lomonosova

Jeg har fået en dims, så jeg kan komme ind ad gadedøren. Trappeopgangen mangler i den grad vedligehold. Er ellers af herskabelige dimensioner og huset har da også huset overklassen dengang før revolutionen i 1917. Efter den blev den til "kommunalka", hvor der boede en hel familie i hvert værelse. Og sådan har det vist været til den nye ejer købte lejligheden. I dag skal vi have fest. Hostel'et har 2 års fødselsdag.

Der er blevet bagt pandekager til den store guldmedalje her i eftermiddag. Sirligt lagt sammen to gange til små 90 gr.'s cirkeludsnit.

Omkring kl. 18 begynder festen. Der er citronlimonade at drikke - med masser af citroner i - og pandekager med abrikosmarmelade eller 'gojanka'. Jeg beklager min tidligere fejlfortolkning af ordet. Desuden er der to forskellige slags kager med frugt. Det var vist ejerens kone, der var hovedkraften i pandekagebagningen. Så han er nok ikke så gammel.

Så er der dækket op

Kommer til at snakke med en russisk pige og en sydkoreansk. Der lader til at være to forskellige studieformer i Rusland. Enten går man på et traditionelt universitet og så er det gratis. Eller man er fjernstuderende med nogle seminarer om året, og det skal man betale for. Til gengæld kan man så  slippe for en dyr husleje i storbyen og nøjes med at bo på hostel, når man har eksaminer, som hun har.

De konstaterer begge, at der ikke er ligeløn i deres lande. De brokker sig ikke over det - ikke rigtig. Kvindekampen har nok hårde tider de fleste andre steder.

Så snakker jeg med en inder og hans russiske pigebekendtskab. En indisk fodboldfan! Ja, I læste rigtigt. Han var til VM sidste år og så to kampe i Skt. Petersborg. Nu jeg så det nye stadion i Kaliningrad (udefra), burde jeg måske også tage ud og se det her. Det viser sig, at det ikke er det stadion, der er på mit kort. Det er det gamle. Sidste år blev der bygget et nyt til VM. Det ligger noget længere væk.

Inderen bygger cykler sammen med nogle venner. Det er stålstel og med fast gear. De har overvejelser om, at bygge i titanium. Der er åbenbart også cykel feinsmäckere i Indien. Han kommer nede sydfra  i nærheden af Chennai. 10 mill. indbyggere!!! Det er den, der tidligere hed Madras. Så forstår jeg bedre. Det er trods alt et vist marked.

Nu klokken 21 begynder pigerne at danse, de russiske altså, men det er kun kortvarigt, der bliver skruet op for musikken. Men de har det vældig sjovt.

Allerede før 22 går jeg til ro med min Skt. Petersborg guide på e-bogs-læseren, den skulle lige ligge og lade lidt. Der er mindst 3 forfattere. En om kultur og sprog, en om musik og nu er jeg kommet til arkitektur.

I morgen skulle det blive fint vejr igen, så skulle der komme lidt regn næste nat, hvorefter temperaturen dropper 10 gr. Jeg skal måske på museum?

27,9 km