Henrik lagde sig til at sove, før jeg havde afsluttet dagens beretning, og der gik ikke længe, før man hørte svage snorkelyde.
Da jeg er færdig på badeværelset, opdager jeg HVOR mørkt det bliver, når alt lyset er slukket. Lader lyset på badeværelset være tændt, Henrik skal alligevel op i løbet af natten.
Så prøver jeg at stille døren på klem. Det kan den desværre ikke, den glider lige så stille op. Nå, tænker jeg, så må natlyset være sådan.
Da jeg senere vågner, er der mørkt. Kulsort. Jeg fumler længe med min natlampe, som værten stillede ned på gulvet i går, da han rykkede sengene fra hinanden. Det er ikke til at finde nogen kontakt på den. (lidt senere viser det sig at den ikke virker) Og mobilen ligger til opladning ovre ved døren.
Altså må jeg prøve at genskabe rummet for mit indre øje, mens jeg famler mig frem mellem cykeltasker, sko og møbler. Hvor var det nu kontakten til badeværelset var? På den ene eller den anden side af væggen.
Jeg når at blive MEGET vågen, og husker da også at tage mobilen med over til mig selv. Det er her jeg finder kontakten til sengelampen og konstaterer at den ikke virker. På et tidspunkt sover jeg videre....
Vi konstaterede i går, at morgenmad trods formodning om det modsatte VAR inkluderet, og morgenen viser, at det ovenikøbet er et fremragende morgenbord med alt fra græsk yogurt og müsli over æbler, appelsiner, ost, pølse og dejligt morgenbrød formentlig fra bageren skråt overfor.
Cyklerne har været låst inde i en garage for natten og stativerne inde i den vidner om, at her kommer mange cyklister i sommersæsonen. Lige nu er vi de eneste.
I følge vejrudsigten burde der være et vindue ca. mellem 9 og 13, hvor det ikke regner, men radar'en fortæller en anden historie. Efter at have ventet 10-20 min begiver vi os på vej, og smådryppene forsvinder inde længe. Men koldt er det.
Pernille fik afprøvet sine regnovertræk
Der skal ligge et slot i udkanten af byen på vores rute, men det viser sig at være privat. Man ønsker ikke besøg ikke engang af cyklister.
Vi prøver at følge Østersøruten, men det lader sig ikke rigtig gøre. Vi kommer aldrig helt ned til vandet, men det er måske også godt, for stien kan meget vel være ødelagt af det store højvande som vi så det på den danske side.
Denne "traktorvej" var ret blød sine steder.
Da vi har famlet os lidt frem kommer vi til en tavle, hvor ruten faktisk er afmærket og vi følger den et stykke og kommer endelig til Kappeln.
Vi får stillet cyklerne tæt ved kirken og vil gå rundt i byen, som hovedsagelig er gågade. Når ned til havnen. Og går ind i et Bäckerei for at få kaffe og lidt frokost.
Imens begynder regnen og den er temmelig vedholdende.
Vi fik tiden til at gå i bageriet
Da den endelig stilner af er klokken også blevet så mange, at vi godt kan begive os af sted mod "Hotel Sleimünde", der ligger i en by ved navn Olpitz godt 5 km væk.
Frygten for at der ikke vil være aftensmad at få i miles omkreds, viser sig at være ubegrundet. De har restaurant og et udmærket spisekort. Og der er et skur til cyklerne ud bagved.
25 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar