Stockholm2019 Dag 4

10.06.19 Stockholm

Det er hårdt at være på storby ferie. AM er ved at have nået grænsen for sin formåen. Så i dag har vi besluttet at tage en tur ud i skærgården. Waxholm bolaget sejler fx til Vaxholm, men deres hjemmeside var lidt uoverskuelig, så jeg spørger i receptionen. Det er ikke lige det de fleste spørger om. Og kunne jeg ikke finde rundt på deres hjemmeside, kan pigen da slet ikke. Det behøver hun ikke at bruge mere tid på....

Vi tager bussen - i dag er der ingen krydstogt gæster - og står af et sted på Strandvägen. Der ligger både af alle slags.

Det er alle sammen Strömma. Et firma der tilsyneladende sidder på al bådtrafik i selve Stockholm's området.

Nu er det jo lykkedes mig at få styr på det centrale Stockholm på de foregående dage, så vi fortsætter op ad Hamngatan til Turist info ved Sergels Torg. Der har de et nyt kort, hvor man kan se, hvor Strömkajen ligger.

Skal jeg komme med et råd angående veksling til svenske penge, er det: Lad være. Man kan betale med kort overalt. Det eneste man kan få brug for er 5'ere. Toiletterne koster typisk 5 eller 10 kr. Så det kan være en god ide lige at have en pung med 5'ere. Men alle er nu søde til at holde døren for den næste trængende.

Selv i storcenteret ved Sergel's Torg kostede det penge. Det har jeg ikke oplevet før. Heller ikke i Sverige. Jeg vil gå så vidt som til at sige: har du brug for et gratis toilet så find et storcenter. UNDTAGEN på Sergel's Torg. Der koster det 10 kr.!!!

Det var ikke tåget, men der havde sat sig noget på linsen

Det blæser i dag. Så vi sidder indenfor på hele overfarten. Men Skærgården virker som en stor havn, så der er ikke bølger. Dette 150 år gamle selskab har priser man kan betale. Två pensionärer: 116 kr. Hos det andet selskab kan man ikke få enkeltbilletter til under 200 kr. og denne overfart varer over en time.

En meget charmerende ø. Og by. Det meste er træhuse i alle størrelser og faconer. Der er også broforbindelse til fastlandet så der er også biler. Også turister. Jeg ser i hvert fald en polak køre ned ad gågaden.

Et af Vaxholm's træhuse

Hos COOP har de udsolgt i sandwiches, men vi finder en færdigret med kyllingespid og komponerer et salat fra deres salatbar, vi sidder og spiser på en bænk i Hovedgaden.

Foto: A.M.Hegner

Da vi har gået rundt en tur og kommer tilbage til havnen begynder det at regne, og der kommer lige en færge tilbage til Stockholm, så vi dropper endnu en lille overfart til Kastellet og tager tilbage.
Jeg har hentet en slags rejseplans app. Har kodet hotellet ind som Hjem. Så skal man bare trykke på Tag mej hem, så kommer forslagene.

Inden vi går op, er vi i det store ICA supermarked ved busstoppestedet. Ender med at købe sushi og spise det på værelset. Alligevel har vi nået de 10.000 skridt.

Stockholm2019 Dag 3

09.06.19 Stockholm

Da vi i går gik hen til bussen for at tage den ind til byen, og den endelig kom, var den fyldt til bristepunktet. Og ingen blev lukket ind. Det var en overraskelse.

Vi besluttede straks i stedet at gå mod tunnelbanen, og da vi nåede stoppestedet før, stod der godt hundrede mennesker og prøvede at komme med den næste bus. Det var et mindre krydstogtskib, der havde lagt til i terminalen.

Krydstogt passagererne syntes ikke at kende til tunnelbanens eksistens, så vi kom uden problemer med næste tog. Stod af ved T-terminalen og fandt udgangen til Sergels Torg. Det er på størrelse med Kgs. Nytorv, men uden den samme charme. Lige nord for ligger nogle højhuse, som planlagdes i 70'erne og skulle være symbolet på det nye Stockholm. Med hvid marmor på facaderne m.m. Inden de blev færdige, var budgettet overskredet og marmor kom der aldrig nogen steder.

Guidebogen har en anekdote om dem. En amerikaner kom til Stockholm og spurgte efter at have set dem: Var det tyskerne eller russerne, der ødelagde Stockholm? Hvor efter svenskeren svarer: Ingen af delene, det klarede vi selv....

Sergel's torg

Vi skal i et stormagasin. Efter en del søgen i guidebogen skulle der være noget, der hedder Nordiska Kompagniet i Hamngatan.

Det virker meget damet og dyrt. Hvorfor kommer man ALTID ind i parfume afdelingen i stueetagen? Det synes at være ligesom med mælken i supermarkedet - bare omvendt.

Efter at have været helt oppe, hvor der gerne er spise muligheder - ganske rigtig - og set efter spændende kager - der er ngen - forlader vi NK. Finder hen til gågaden, hvor vi kom op. Drotninggatan hedder den. Det er lige så stegende varmt som i går, så vi søger så vidt mulig skyggesiden.

Lignede et logo for Nordisk Kabel og tråd

Stormaganiser ligner - stormagasiner

Køber en mindre Dalarne hest til AM, det er jo hendes fødselsdag. Første sted er de overraskende nok MEGET dyrere end i Gamla Stan, men lige efter hos nogle indvandrere, er det samme pris.

En dame kigger ned på strømhvirvlerne

Går mod Gamla Stan, hvor vi kommer over en anden bro end i går, og krydser ind gennem til Djurgårdsfärjan. Kommer forbi den estiske skole. 2-3 klasse.

På vej op til Skansen

Skansen, frilandsmuseet der opreklameres til Stockholms største turistattraktion med 1,4 mill. besøgende om året, er en skuffelse. Med undtagelse af nogle værksteder og butikker kan man ikke komme ind i husene. Man får altså ikke meget indblik i, hvordan svenskere rundt om i landet levede tidligere.

Udsigt mod Nordiska Museet

Men her er dejlig fredeligt sammenlignet med Gröna Lund. Ikke engang kirken kan man komme ind i. Det eneste opsigtsvækkende er sølvsmeden. Damen, der passer pressen, er netop kommet lettere til skade. Har øjensynligt ikke været i ført passende arbejdstøj og har nu fået en fibersprængning, da kjolen hang i.

Stockholms panorama fra Skansen

Soft ice maskinen virker ikke, så vi må have kugle-is med små kugler. Ikke som i Gamla Stan i går. Til gengæld er den økologiske kaffe, den bedste vi hidtil har fået i Stockholm. Men det siger heller ikke meget.

Modellen fortalte stort set lige så meget som virkeligheden

Efter 16.000 skridt fortoner tanken om at tage ind til centrum igen sig. Vi må vist spise fødselsdags middagen i hotellets restaurant. Dér er udvalget til gengæld ikke stort, så vi har egentlig besluttet, at det skal være pizzariaet nede ved indgangen i stedet. Indtil vi står foran døren og ser, hvor cafeteria-agtigt det ser ud. Det bliver alligevel hotellet.

Deres buffet koster 175 sv.kr. og det er billigt efter svenske forhold. Den er der til gengæld heller ikke meget ved. Men Rioja'en til 480 er absolut ok. Jeg må have tjeneren til at vise mig, hvad der er fiskestuvningen. Det ligner en sammenkogt ret i brun sovs. Er i øvrigt det bedste ved middagen.

Så kører vi op i Sky Bar'en og drikker prosecco.

En fødselsdag der ikke bliver glemt lige med det samme.

Stockholm2019 Dag 2

08.06.19  Stockholm

Der er i det store og hele alt, hvad man kan ønske sig til morgenbordet på sådan et stort hotel. Når lige undtages kaffen. Der kunne de vinde de sidste point ved at anskaffe en maskine, som de for det meste har dem i de baltiske stater: Tre-fire sprog og 8-10 forskellige slags kaffe.

Man skal bede om at få "städat" på rummet. Ellers sparer de det, og giver det de sparer til miljøforbedrende formål. Et af dem kunne passende være at få én til at ordne toilettet. Det løber.

Der kører en bus, linje 76, næsten lige uden for. Med den kører vi til Kungsträdgården tæt ved broen til Gamla Stan. Der viser sig at skulle være international madfestival her i weekenden. De er ved at færdiggøre opstillingen af telte m.m. Åbner vist om en halv time. Der kan vi komme tilbage.
Vi sigter efter slottet på den anden side. En kedelig stor klods. Så er Rigsdags-bygningen ved siden af betydelig mere charmerende og distingveret.

Rigsdagen

Vi går over broen og følger sådan set bare strømmen ned ad Vesterlånggatan. Det er det, man kalder en turistfælde. Alt er omdannet til souvenirshops, restauranter og andre spisesteder, kunstbutikker og alt der kan falbydes turisterne. Men en meget charmerende bydel, med små gyder og porte ned til siden.

Gamla Stan på den anden side af vandet

Med små gyder

Og smukke udsigter

Vi ender ved Slussen og finder derfra ned til Djurgårdsfärjan. Her gælder vores kort heldigvis også. Djurgården - som for mig altid har været forbundet med ishockey eller fodbold - er Stockholms rekreative ø.

Man lander lige ved alt hurlumhejet. På et relativt lille areal er samtlige Bakken og Tivolis forlystelser samlet. Men nu foregriber jeg begivenhederne. Vi går nemlig ikke til højre ind i Gröna Lund, men til venstre mod Vasamuseet.

Jeg har vist glemt at sige, at det er varmt i dag. Solen er for længst brudt igennem det tynde skylag og bager ned over byen. Vi er kommet til Sveriges måske største turistattraktion, men på sådan en dejlig dag, er der mange der vælger IKKE at gå på museum. Så vi står måske i kø i 2 min. Så er det overstået. Her er dejlig KØLIGT.

Jeg har gerne villet se dette skib fra 1628, men ikke haft nogle forventninger. Det mærker jeg hurtigt. Det er overvældende. Simpelthen. I den dæmpede belysning fylder Vasa rummet ud. Et sandt mesterværk af skibsbyggekunst og træskærearbejde. Men ubrugeligt.

Historien udrulles i udstillingerne omkring skibet, og for mig overraskende er der forklaring på, hvordan det kunne gå så galt. Skibet nåede kun at sejle 1200 m, før det kæntrede, altså væltede så meget, at vandet strømmede ind gennem kanonportene og fik det til at synke med sejl og kanoner og mandskab og det hele.

Der er 7 etager rundt om skibet, så man kan se det fra alle sider og vinkler, og selv om der er mange mennesker, virker der ikke overfyldt.

Forklaringen på forliset er sådan set enkel nok, men også kompliceret. Kongen ville have et skib med TO kanondæk, og der blev den hollandske skibsbygger udfordret over evne. Han fik ikke sørget for at det blev det bredere, som den øgede højde krævede. Resultatet var, at der ikke var plads til den ballast i bunden, som skulle stabilisere skibet i stedet for en køl.

Det meste af Vasa der i mørket

Skibsbyggeren døde inden færdiggørelsen, og hans afløser kom under vældigt pres fra kongen, for at skibet skulle være færdigt til en fastsat dag. Så selv om der BLEV udført stabiliseringsprøver - et antal mand løber fra den ene side til den anden, for at få det til at krænge - der viste, at det var ustabilt, Var der ingen, der vovede, at sige kongen imod.

Så efter det havde rettet sig op efter det første vindstød, blev allerede det andet skibets endeligt.
Efterfølgende blev der lavet en retslig undersøgelse, men alle de indkaldte kunne med fuld ret hævde, at de bare havde gjort, hvad der forventedes af dem. Og konstruktøren var død. Så intet ansvar blev placeret. Men det der skulle have understreget kongens magt, var tabt - om end ikke for evigt så for de næste 330 år. Indtil vraget blev lokaliseret, og man med en sand pragtpræstation formåede at hæve et næsten intakt forhistorisk skib
.
En fantastisk historie og et fantastisk skib.

Efter at have spist i cafeen, bevæger vi os igen ud i heden, går over broen til Norrmalm og finder bussen hjem.

Efter en pause, tager vi bussen igen og skifter ved Djurgårdsbron til sporvognen, linie 7, der kører ud gennem Djurgården. Står af ved Skansen, blot for at konstatere, at de lukker om en halv time. Klokken nærmer sig 18 og et sted stod der, at der er gratis adgang for pensionister før 18 i Gröna Lund. Og i dag er der koncert med Kris Kristoffersen kl. 20.

Vi mødte også Peddersen på Gröna Lund

Det er virkelig rigtigt. Man viser sit kørekort, og når pigen har overbevist sig om, at man virkelig ER så gammel, bliver man lukket ind. Vi er ved at være for gamle til al den larm der er, når så mange mennesker spærres inde på så lille et område, men vi holder ud, spiser en gyro-menu og endelig bliver klokken 20 og Kris kommer ind og blive tiljublet.

Kris Kristoffersen på Gröna Lund

Jeg har ikke hørt første nummer til ende, før skuffelsen har meldt sig. Han har ingen stemme, ingen gennemslagskraft, kun tilhørernes begejstring bærer ham igennem. Lyder som en dranker. Nogle af numrene synger violinisten hoved stemmen. Hvor gammel mon han er, spørger Anne-Marie og telefonen giver hurtigt svar. Født i 36. Der er forklaringen. Det er en mand på 83, der står der.
Desværre kan vi ikke gå, før Anne-Marie har hørt sit favoritnummer: Help me through the Night. Det kommer heldigvis inden så længe.

Men vi hørte Kris Kristoffersen med de svenske aner - LIVE. Nu kan vi gå hjem og høre CD'erne. De er bedre.

Det tager LANG tid før der kommer en 76'er.

Stockholm2019 Dag 1

07.06.19 Stockholm

Så er Deltidsbornholmeren igen på farten. Her fra hotellet er der udsigt over havnen. Jeg er kun nogle timers sejlads fra Tallinn og Helsinki, så jeg er på kendte breddegrader så at sige.

Vi kom planmæssigt af sted i går. Faktisk var vi færdige FØR tid. Det er vist aldrig sket før. Kunne så nå et s-tog før, og der var da også kø-kørsel det sidste stykke til Hovedbanen.

X-2000 til Stockholm holdt på spor 26, hvor jeg har set det så mange gange, på vej til Bornholm. Kører 10.23.

Jeg er ikke imponeret af SJ. Da jeg bestilte billetterne, var jeg meget omhyggelig med, at vi kom til at sidde i køreretningen, men de havde åbenbart fået en vogn der vendte i den anden retning. Det skulle også hedde vogn 5 sæde 39 og 40, men det fandtes ikke i vogn 5, men vi fik sat os i vogn 4.

Mod slutningen af turen, kom der en pige, der også havde sæde 39, men der var da et ledigt sæde lige bag. Så her dumper SJ.

Hvor de ikke dumper, er med hensyn til priserne. 178 sv.kr. for en pensionist hver vej. Det er 135 d.kr. Det kan, der ikke klages over. Der er vist nok andre afgange, der har andre priser, men det er tider, der er for det arbejdende folk.

Der var ikke så meget skov op gennem Sverige, som jeg husker det.

Fandt uden problemer informationen, hvor man kunne købe 72-tim's kort til de offentlige og så med tunnelbanen i retning mod "Ropsten" og stå af ved "Gärdet". Det er linie 13.

Det er langt fra nogen hyggelig vej til hotellet. Ligger jo i havneområdet. Anne-Marie begyndte straks at tale om, at her ville hun ikke gå, når det var mørkt. Nu er det så så heldigt, at det formodentlig stadig er lyst på de tidspunkter, vi kommer til at gå der.

På hotellet spurgte de, om vi ville opgraderes til dobbelt twin med udsigt. 200 sv.kr. pr.døgn. Det besluttede vi, og HOLD DA OP. Sikke en udsigt. Det er på 15.sal ud til vandet. Vi kan holde styr på alle krydstogt-skibene og færgerne til Tallinn og Helsinki.

Så går færgen....

Men der var allerede afgået et par krydstogtskibe

Vi havde lyst til pizza og Google fandt et sted i nærheden. Nu søgte jeg heller ikke på "Italiensk restaurant", og det var det heller ikke. Et tarveligt pizzaria kan man nok godt sige, men pizza'erne var gode. Det var varmt og vi sad udenfor i et kæmpemæssigt beboelsesområde. Der var gang i butikken.
Så gik vi en anden vej hjem. Der er ikke mange muligheder, for man skal krydse banen. Men nu synes jeg, jeg kender området.

Det var Sveriges nationaldag, så der var meget passende TV fra Skansen med kongefamilien og hele udtrækket. Skansen ler en slags frilandsmuseum og ligger på Djurgården, hvor man også finder Vasa-museet og "Gröna Lund", forlystelsespark med koncert-område. I dag er der Kris Kristofferson.

En ny variation for at få vand i bruseren. Der er badekar også, og så plejer der gerne at være en knop man trækker op i, for at få vand i bruseren.. Det kan også være, at hanen kan dreje til begge sider, men denne gang måtte jeg bruge tid på det. Der viste sig at være en ring på udløbet til karret, som man skulle trække ned i..... Meget snedigt.

Baltikum 2019 Dag 32

03.05.19 Ivendorf Camping, Travemünde

Jeg tilbringer det meste af dagen sammen med Willi som min medcyklist viser sig at hedde. Han har også været i Kina og på Borneo og mange andre steder, så vi har masser at tale om. Men vi er også på bølgelængde. Det er en særlig slags mennesker, der gør disse ting, rejser primitivt, bor primitivt, de fleste af os har nogenlunde samme grundholdning til tilværelsen, hvad enten vi er unge eller gamle. Og dermed også samme politiske holdning.

Solen skinner fra en skyfri himmel. Alt er klart til at køre. Jeg venter bare på at få betalt. Han åbner kl. 8. Nu er den 8 min i. Kommer man udenfor de normale tider, er der en klokke, man kan ringe på, og det gjorde jeg i går. Hvorefter han kom og lukkede os ind. Der var også 3 autocampere fra færgen.
Det bliver regn ved 17-tiden, der skulle jeg gerne være fremme i Puttgarden.

Da den bliver 8, kører jeg hen til receptionen, der er skranke både til butikken og receptionen. Jeg gør opmærksom på mig selv ved at sige: "Morgen", men damen bliver ved med at ekspedere kunder, også nogle, derer kommet meget efter mig. Det synes jeg ikke om.

Endelig kommer hun, og så kan man ikke betale med kort. "Nur bar". Men det har jeg ikke... Hun kan tilsyneladende ikke tage stilling til noget og går tilbage til sine kunder. Jeg tæller sammen. Jeg har næsten 13 af de 15€. Skal jeg bare lægge dem? Så tager jeg en dansk 100 kr seddel plus 5€. Det er i hvert fald mere end 15€. Så kører jeg, nu har hun fået "bar geld".

Det var varmt i går aftes. Kunne næsten have undværet soveposen. Da jeg har kørt lidt og set mig omkring, ser jeg dagens vejr type: Tordenbyger. Jeg står i tørvejr allerede før Neustadt, men bare 5 min, så holder det op.

Her stod jeg i tørvejr første gang

Lidt før Bliesdorf begynder det at tordne bag mig, og præcis kommet ind i byen, er der et nyt herligt busskur. Bygen kommer og går flere gange.

Da jeg sætter i gang igen, bliver jeg straks overhalet af to el-cyklister, der forsvinder rundt om et hjørne fremme.

Da jeg også når ud på den nye vej og ser det fine lige lange stykke vej mod Grömitz, tager fanden ved mig. Jeg skal vise dem, skal jeg, og så går jagten ellers ind. Den slags giver jeg mig ikke af med til daglig, men jeg skal jo se at komme der ud af. Og overhalet bliver de....

Stopper ved en bager, der også har kaffe. Måske er det sidste chance før Puttgarden, og dertil er jeg kun nået halvvejs.

Møder to unge hollændere, der holder pause, og snakker lidt med dem.

Så er det, jeg følger Google's rute.... Ender helt nede på stranden, hvor der løber en slags vej, der hurtigt bliver til et enkelt lille bumpet spor, det er svært at holde sig i. Heldigvis er det kun 1-2 km. Så bliver det til gengæld gamle brosten.

Mens stien stadig var god

Fehmarn og broen i sigte

Nå, jeg kommer endelig ud på vejen over Fehmarn-broen. Husker tydeligt at jeg GIK her sidste gang. Det blæste for meget. Nu stryger jeg over og videre de sidste 12-15 km. Da jeg holder i bane 1 og venter, dukker der en cyklist op. Han er tysker, siger han, men han lyder temmelig østrigsk, synes jeg. Han er fra Bayern, det forklarer accenten. Han har kørt rundt gennem Tyskland i 3-4 uger, og nu vil han til København, men han har hverken kort eller smartphone.

På færgen laver jeg lige en hurtig omklædning på toilettet, mens han køber noget at spise. Må stå der i bar røv og wigglers for begge båsene er optaget.

Så laver jeg en liste med byer og vej numre til ham. Og vi finder en camping plads i Maribo. Og da vi er kommet i land, kører jeg med ham hen og finder cykelvejen til Maribo.

Så tilbage til stationen, hvor jeg er på den gale side af hegnet. Jeg råber til en håndværker på den anden side. Der ER en smalpassage for enden af sporet, man kunne bare ikke se det her fra. På stationen er der ingen betjening, men der er ingen tvivl om, at man ikke kan have en cykel med togbussen.

Så må jeg jo købe en billet til Nykøbing og cykle der fra. Det går nemt. Der skulle gå et tog 16.38. Fint. Jeg går ud på perronen og frem. Der er nogle, der venter ovre på et andet spor. Hvordan kommer man derover? Så råber nogle betjente der ovre, hvor jeg har tænkt, jeg skal hen? Ja, jeg skal til Nykøbing. Så skal jeg hele vejen ned bag om, hvor jeg kom rundt før.

Da toget kommer, er det noget overraskende fra færgen! Og alle står ud. Og en sur togmand fortæller mig, at jeg ikke kan have cykel med. Det er et internationalt tog. Det anede jeg ikke noget om. Hvorfor kunne jeg købe cykelbillet til et tog, hvor jeg ikke kan tage cyklen med?
Nu står hele toget i kø for at blive tjekket her ved grænsen, før de bliver sat på en togbus til København. Nå, den sure togmand er blevet formildet nok til at se, at der kører et normalt tog til Nykøbing kl. 18.20.

Så dukker der en ung mand med et meget rundt hoved op, og ved hverken ud eller ind. Han er kommet fra Sverige og i København, har man sat ham til at køre den lange vej, nemlig tog til Næstved, togbus til Nykøbing og endelig tog til Rødby, og sagt at han skal købe billet til Hamburg her. Og det er kort sagt umuligt. Men man kan købe en billet til færgen og så købe billetten til Hamburg på den anden side.

Senere dukker der en Scandlines ansat op, der fortæller ham det samme, og så får jeg ham lodset med færgen. I hvert fald kommer han igennem skanneren.

Jeg når at få købt 2 kopper kaffe i en automat der virker. Godt jeg ikke skulle have Cola, den fik jeg drukket på færgen. Den sidste tager jeg med i toget. 18 kr for et af de små bægre. Udplyndring!!

I Nykøbing spørger jeg en ungersvend om busserne der fra. Han arbejder på sagen, og mener ikke, man kan komme til Vordingborg undtagen med togbus, og den kan jeg ikke bruge. Altså må jeg træde mig de 28 km til Vordingborg.

Det gør jeg så. Lidt ubehagelig sidevind over Storstrømsbroen. Inden jeg kom så langt, var jeg et kort sekund i tvivl om broen var lukket, men det var kun om natten, man kunne risikere det. Og så stod der cykling forbudt....  Men der var cykelsti i den anden side.

I Vordingborg er det slut med bussen til Næstved for i dag, men jeg kan komme til Præstø. Der er sidste 102A til Køge desværre også kørt, men jeg kan komme til Næstved, hvor togene går.
Det er noget ret nyt, at man kan have en cykel med i bussen - hvis der er plads. Jeg har ikke prøvet det før. Chaufføren skal taste cykelbilletten ind, når man tjekker ind med rejsekortet. Men så er den også på, indtil man tjekker endeligt ud.

Jeg venter en halv time på hver bus. Det er nogle søde chauffører her nede på Sydsjælland.
På denne lettere kringlede måde kommer jeg til Køge St. 23.53. Det var en lang dag.....

Og sådan sluttede den tur. Det vanskeligste på turen var at komme fra Rødby til Køge. Hvad kan man sige...…

131,74 km

Baltikum2019 Dag30

01.06.19 Hansaterminaali Finnlines

Vi har haft en god nat i 203. Med lukket vindue. Rudy skal have en rolig dag. Kun ét kunstmuseum. Det er hans passion: kunstmuseer. Det ville man aldrig have gættet. En lidt kraftig mand på tynde ben. Lidt pluskæbet. Rører ikke alkohol. Det ville man heller ikke have gættet. Vi er to helt forskellige typer, men vi har haft det skægt sammen.

Er ovre i K-market og købe ind til turen. To aftensmåltider, en ost, nogle sandwich, brød har jeg og resten må jeg betale mig fra på båden.

Hende, der sidder i receptionen, vil absolut hjælpe mig ned, så jeg nøjes med at gå én gang. Kineseren, der er manager, kom og gav hånd, inden han gik.

Sætter Google Maps til at finde en cykelrute. Det går godt et stykke tid, men man kan ikke se rutens beskaffenhed. Måske er det ikke en vej, man skal dreje af, men bare en lille sti. Og der er et hav af cykelstier i det ydre Helsinki.

På et tidspunkt giver jeg op og sætter den på bil-rute. Det betyder, at jeg kommer til at køre meget længere, og på et tidspunkt sætter jeg den tilbage til cykel-rute og kommer efter 1½ tim frem til Hansaterminalen. Der får jeg en gul vest, jeg skal tage på mens jeg er på havnen.
Fra bane 10, hvor jeg står, kan man slet ikke se færgen. På et tidspunkt kommer der en ledsage_bil, som motorcyklerne skal følge og senere bliver det min tur. Min tyske ven fra hostellet dukker op umiddelbart før. Han har siddet indenfor og hygget sig - men der var ingen kaffe.

Vi bliver ledt hen til skibet og skal op ad TO slisker. Helt op til dæk 7. Det er en hel bjergvandring. Jeg finder min kahyt, og det ser ud til, at jeg får den for mig selv!!! Der er i hvert fald kun redt op til én. Så jeg har tilbudt tyskeren, som ikke har nogen kahyt, at få en seng at ligge på.

Så forlader jeg Finland

Da jeg kommer tilbage til min kahyt, ligger der en mand på min seng. Han ligner en spritter. Den anden seng er også blevet redt op, og dér ligger en mand og sover. Da jegb har stået og sset forundret ud længe nok og forsøgt at se, hvor der står B, som min seng hedder, finder han ud af at rejse sig og slå overkøjen ned og mumle noget om, at så flytter han der op. Der efter går han.

Da jeg igen kommer tilbage, er den sovende vågnet og spritteren kommet tilbage, men nu holder han sig til overkøjen. De er russere. Den unge kan lidt engelsk og den anden lidt tysk. Jeg føler ingen trang til at tale med dem.

Var lige online på det estiske net, men ikke længe nok til at jeg nåede at upload'e dagens tekst. Jeg burde have nået det, mens vi stadig var i havn, men der var nogle schweizere, der begyndte at snakke til mig, da jeg sad med en kop kaffe, og så rendte tiden.

20,45 km 

Baltikum2019 Dag 31

02.06.19 Finnlady, Østersøen vest for Bornholm

Jeg har hørt nogle tale om Champions League og bliver klar over, at det er i dag, at én af finalerne er. Det viser sig, at der ER TV i kahytten, så jeg får tændt 21.15 (vi har finsk tid her på færgen) i den tro, at kampen starter 20.15 centraleuropæisk tid.
Der er ingen kamp endnu, men de taler om den på CNN, så den skal nok komme. I mellemtiden ser jeg Franch Open på Eurosport. Den ene russer sover, den anden er gået.

På den måde går aftenen.... I anden halvleg dukker den 4. mulige gæst op, og slår den sidste køje ned, så jeg må flytte mig hen i den anden ende af sengen for at se skærmen. Chr. Eriksen og hans tropper mangler lige det sidste.... Ikke nogen ophidsende kamp.

Sover bagefter udmærket, selv om der snorkes i mol og i dur.

Da jeg kommer op, sidder min tyske bekendte og skriver, så jeg sætter mig hos ham med min morgenmad. Der bliver vi siddende og snakker hen over frokosten til ud på eftermiddagen. Undervejs snakker han om, at han kan se land fremme mod venstre. Det tvivler jeg på, men må dog indrømme, at jeg godt kan se lyset han snakker om.

Der er mange skibe i Østersøen

Da vi kigger på en lille oversigt over ruten, som ligger på skibet, er det gudhjælpemig Bornholm! Jeg har også netop fået signal på telefonen. 3DK. Jeg når endda at tjekke et sted i Sydsverige, som han taler om, og som jeg ALDRIG har hørt om: Kristianopel. Med en gammel bymur.
Det viser sig at være på højde med det sydlige Øland, og ikke der, hvor han pegede.
Det er en underlige fornemmelse, at mit hjem er lige der inde, og at jeg nu først skal langt væk for så at komme tilbage igen. Men det er ikke noget krydstogtskib - desværre.

Indsejlingen til Travemünde....

…. mn er tæt på land

0 km