Da vi i går gik hen til bussen for at tage den ind til byen, og den endelig kom, var den fyldt til bristepunktet. Og ingen blev lukket ind. Det var en overraskelse.
Vi besluttede straks i stedet at gå mod tunnelbanen, og da vi nåede stoppestedet før, stod der godt hundrede mennesker og prøvede at komme med den næste bus. Det var et mindre krydstogtskib, der havde lagt til i terminalen.
Krydstogt passagererne syntes ikke at kende til tunnelbanens eksistens, så vi kom uden problemer med næste tog. Stod af ved T-terminalen og fandt udgangen til Sergels Torg. Det er på størrelse med Kgs. Nytorv, men uden den samme charme. Lige nord for ligger nogle højhuse, som planlagdes i 70'erne og skulle være symbolet på det nye Stockholm. Med hvid marmor på facaderne m.m. Inden de blev færdige, var budgettet overskredet og marmor kom der aldrig nogen steder.
Guidebogen har en anekdote om dem. En amerikaner kom til Stockholm og spurgte efter at have set dem: Var det tyskerne eller russerne, der ødelagde Stockholm? Hvor efter svenskeren svarer: Ingen af delene, det klarede vi selv....
Sergel's torg
Vi skal i et stormagasin. Efter en del søgen i guidebogen skulle der være noget, der hedder Nordiska Kompagniet i Hamngatan.
Det virker meget damet og dyrt. Hvorfor kommer man ALTID ind i parfume afdelingen i stueetagen? Det synes at være ligesom med mælken i supermarkedet - bare omvendt.
Efter at have været helt oppe, hvor der gerne er spise muligheder - ganske rigtig - og set efter spændende kager - der er ngen - forlader vi NK. Finder hen til gågaden, hvor vi kom op. Drotninggatan hedder den. Det er lige så stegende varmt som i går, så vi søger så vidt mulig skyggesiden.
Lignede et logo for Nordisk Kabel og tråd
Stormaganiser ligner - stormagasiner
En dame kigger ned på strømhvirvlerne
På vej op til Skansen
Skansen, frilandsmuseet der opreklameres til Stockholms største turistattraktion med 1,4 mill. besøgende om året, er en skuffelse. Med undtagelse af nogle værksteder og butikker kan man ikke komme ind i husene. Man får altså ikke meget indblik i, hvordan svenskere rundt om i landet levede tidligere.
Udsigt mod Nordiska Museet
Men her er dejlig fredeligt sammenlignet med Gröna Lund. Ikke engang kirken kan man komme ind i. Det eneste opsigtsvækkende er sølvsmeden. Damen, der passer pressen, er netop kommet lettere til skade. Har øjensynligt ikke været i ført passende arbejdstøj og har nu fået en fibersprængning, da kjolen hang i.
Stockholms panorama fra Skansen
Soft ice maskinen virker ikke, så vi må have kugle-is med små kugler. Ikke som i Gamla Stan i går. Til gengæld er den økologiske kaffe, den bedste vi hidtil har fået i Stockholm. Men det siger heller ikke meget.
Modellen fortalte stort set lige så meget som virkeligheden
Efter 16.000 skridt fortoner tanken om at tage ind til centrum igen sig. Vi må vist spise fødselsdags middagen i hotellets restaurant. Dér er udvalget til gengæld ikke stort, så vi har egentlig besluttet, at det skal være pizzariaet nede ved indgangen i stedet. Indtil vi står foran døren og ser, hvor cafeteria-agtigt det ser ud. Det bliver alligevel hotellet.
Deres buffet koster 175 sv.kr. og det er billigt efter svenske forhold. Den er der til gengæld heller ikke meget ved. Men Rioja'en til 480 er absolut ok. Jeg må have tjeneren til at vise mig, hvad der er fiskestuvningen. Det ligner en sammenkogt ret i brun sovs. Er i øvrigt det bedste ved middagen.
Så kører vi op i Sky Bar'en og drikker prosecco.
En fødselsdag der ikke bliver glemt lige med det samme.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar