Vi har haft en god nat i 203. Med lukket vindue. Rudy skal have en rolig dag. Kun ét kunstmuseum. Det er hans passion: kunstmuseer. Det ville man aldrig have gættet. En lidt kraftig mand på tynde ben. Lidt pluskæbet. Rører ikke alkohol. Det ville man heller ikke have gættet. Vi er to helt forskellige typer, men vi har haft det skægt sammen.
Er ovre i K-market og købe ind til turen. To aftensmåltider, en ost, nogle sandwich, brød har jeg og resten må jeg betale mig fra på båden.
Hende, der sidder i receptionen, vil absolut hjælpe mig ned, så jeg nøjes med at gå én gang. Kineseren, der er manager, kom og gav hånd, inden han gik.
Sætter Google Maps til at finde en cykelrute. Det går godt et stykke tid, men man kan ikke se rutens beskaffenhed. Måske er det ikke en vej, man skal dreje af, men bare en lille sti. Og der er et hav af cykelstier i det ydre Helsinki.
På et tidspunkt giver jeg op og sætter den på bil-rute. Det betyder, at jeg kommer til at køre meget længere, og på et tidspunkt sætter jeg den tilbage til cykel-rute og kommer efter 1½ tim frem til Hansaterminalen. Der får jeg en gul vest, jeg skal tage på mens jeg er på havnen.
Fra bane 10, hvor jeg står, kan man slet ikke se færgen. På et tidspunkt kommer der en ledsage_bil, som motorcyklerne skal følge og senere bliver det min tur. Min tyske ven fra hostellet dukker op umiddelbart før. Han har siddet indenfor og hygget sig - men der var ingen kaffe.
Vi bliver ledt hen til skibet og skal op ad TO slisker. Helt op til dæk 7. Det er en hel bjergvandring. Jeg finder min kahyt, og det ser ud til, at jeg får den for mig selv!!! Der er i hvert fald kun redt op til én. Så jeg har tilbudt tyskeren, som ikke har nogen kahyt, at få en seng at ligge på.
Så forlader jeg Finland
Da jeg kommer tilbage til min kahyt, ligger der en mand på min seng. Han ligner en spritter. Den anden seng er også blevet redt op, og dér ligger en mand og sover. Da jegb har stået og sset forundret ud længe nok og forsøgt at se, hvor der står B, som min seng hedder, finder han ud af at rejse sig og slå overkøjen ned og mumle noget om, at så flytter han der op. Der efter går han.
Da jeg igen kommer tilbage, er den sovende vågnet og spritteren kommet tilbage, men nu holder han sig til overkøjen. De er russere. Den unge kan lidt engelsk og den anden lidt tysk. Jeg føler ingen trang til at tale med dem.
Var lige online på det estiske net, men ikke længe nok til at jeg nåede at upload'e dagens tekst. Jeg burde have nået det, mens vi stadig var i havn, men der var nogle schweizere, der begyndte at snakke til mig, da jeg sad med en kop kaffe, og så rendte tiden.
20,45 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar