tirsdag den 4. juni 2019

Baltikum 2019 Dag 32

03.05.19 Ivendorf Camping, Travemünde

Jeg tilbringer det meste af dagen sammen med Willi som min medcyklist viser sig at hedde. Han har også været i Kina og på Borneo og mange andre steder, så vi har masser at tale om. Men vi er også på bølgelængde. Det er en særlig slags mennesker, der gør disse ting, rejser primitivt, bor primitivt, de fleste af os har nogenlunde samme grundholdning til tilværelsen, hvad enten vi er unge eller gamle. Og dermed også samme politiske holdning.

Solen skinner fra en skyfri himmel. Alt er klart til at køre. Jeg venter bare på at få betalt. Han åbner kl. 8. Nu er den 8 min i. Kommer man udenfor de normale tider, er der en klokke, man kan ringe på, og det gjorde jeg i går. Hvorefter han kom og lukkede os ind. Der var også 3 autocampere fra færgen.
Det bliver regn ved 17-tiden, der skulle jeg gerne være fremme i Puttgarden.

Da den bliver 8, kører jeg hen til receptionen, der er skranke både til butikken og receptionen. Jeg gør opmærksom på mig selv ved at sige: "Morgen", men damen bliver ved med at ekspedere kunder, også nogle, derer kommet meget efter mig. Det synes jeg ikke om.

Endelig kommer hun, og så kan man ikke betale med kort. "Nur bar". Men det har jeg ikke... Hun kan tilsyneladende ikke tage stilling til noget og går tilbage til sine kunder. Jeg tæller sammen. Jeg har næsten 13 af de 15€. Skal jeg bare lægge dem? Så tager jeg en dansk 100 kr seddel plus 5€. Det er i hvert fald mere end 15€. Så kører jeg, nu har hun fået "bar geld".

Det var varmt i går aftes. Kunne næsten have undværet soveposen. Da jeg har kørt lidt og set mig omkring, ser jeg dagens vejr type: Tordenbyger. Jeg står i tørvejr allerede før Neustadt, men bare 5 min, så holder det op.

Her stod jeg i tørvejr første gang

Lidt før Bliesdorf begynder det at tordne bag mig, og præcis kommet ind i byen, er der et nyt herligt busskur. Bygen kommer og går flere gange.

Da jeg sætter i gang igen, bliver jeg straks overhalet af to el-cyklister, der forsvinder rundt om et hjørne fremme.

Da jeg også når ud på den nye vej og ser det fine lige lange stykke vej mod Grömitz, tager fanden ved mig. Jeg skal vise dem, skal jeg, og så går jagten ellers ind. Den slags giver jeg mig ikke af med til daglig, men jeg skal jo se at komme der ud af. Og overhalet bliver de....

Stopper ved en bager, der også har kaffe. Måske er det sidste chance før Puttgarden, og dertil er jeg kun nået halvvejs.

Møder to unge hollændere, der holder pause, og snakker lidt med dem.

Så er det, jeg følger Google's rute.... Ender helt nede på stranden, hvor der løber en slags vej, der hurtigt bliver til et enkelt lille bumpet spor, det er svært at holde sig i. Heldigvis er det kun 1-2 km. Så bliver det til gengæld gamle brosten.

Mens stien stadig var god

Fehmarn og broen i sigte

Nå, jeg kommer endelig ud på vejen over Fehmarn-broen. Husker tydeligt at jeg GIK her sidste gang. Det blæste for meget. Nu stryger jeg over og videre de sidste 12-15 km. Da jeg holder i bane 1 og venter, dukker der en cyklist op. Han er tysker, siger han, men han lyder temmelig østrigsk, synes jeg. Han er fra Bayern, det forklarer accenten. Han har kørt rundt gennem Tyskland i 3-4 uger, og nu vil han til København, men han har hverken kort eller smartphone.

På færgen laver jeg lige en hurtig omklædning på toilettet, mens han køber noget at spise. Må stå der i bar røv og wigglers for begge båsene er optaget.

Så laver jeg en liste med byer og vej numre til ham. Og vi finder en camping plads i Maribo. Og da vi er kommet i land, kører jeg med ham hen og finder cykelvejen til Maribo.

Så tilbage til stationen, hvor jeg er på den gale side af hegnet. Jeg råber til en håndværker på den anden side. Der ER en smalpassage for enden af sporet, man kunne bare ikke se det her fra. På stationen er der ingen betjening, men der er ingen tvivl om, at man ikke kan have en cykel med togbussen.

Så må jeg jo købe en billet til Nykøbing og cykle der fra. Det går nemt. Der skulle gå et tog 16.38. Fint. Jeg går ud på perronen og frem. Der er nogle, der venter ovre på et andet spor. Hvordan kommer man derover? Så råber nogle betjente der ovre, hvor jeg har tænkt, jeg skal hen? Ja, jeg skal til Nykøbing. Så skal jeg hele vejen ned bag om, hvor jeg kom rundt før.

Da toget kommer, er det noget overraskende fra færgen! Og alle står ud. Og en sur togmand fortæller mig, at jeg ikke kan have cykel med. Det er et internationalt tog. Det anede jeg ikke noget om. Hvorfor kunne jeg købe cykelbillet til et tog, hvor jeg ikke kan tage cyklen med?
Nu står hele toget i kø for at blive tjekket her ved grænsen, før de bliver sat på en togbus til København. Nå, den sure togmand er blevet formildet nok til at se, at der kører et normalt tog til Nykøbing kl. 18.20.

Så dukker der en ung mand med et meget rundt hoved op, og ved hverken ud eller ind. Han er kommet fra Sverige og i København, har man sat ham til at køre den lange vej, nemlig tog til Næstved, togbus til Nykøbing og endelig tog til Rødby, og sagt at han skal købe billet til Hamburg her. Og det er kort sagt umuligt. Men man kan købe en billet til færgen og så købe billetten til Hamburg på den anden side.

Senere dukker der en Scandlines ansat op, der fortæller ham det samme, og så får jeg ham lodset med færgen. I hvert fald kommer han igennem skanneren.

Jeg når at få købt 2 kopper kaffe i en automat der virker. Godt jeg ikke skulle have Cola, den fik jeg drukket på færgen. Den sidste tager jeg med i toget. 18 kr for et af de små bægre. Udplyndring!!

I Nykøbing spørger jeg en ungersvend om busserne der fra. Han arbejder på sagen, og mener ikke, man kan komme til Vordingborg undtagen med togbus, og den kan jeg ikke bruge. Altså må jeg træde mig de 28 km til Vordingborg.

Det gør jeg så. Lidt ubehagelig sidevind over Storstrømsbroen. Inden jeg kom så langt, var jeg et kort sekund i tvivl om broen var lukket, men det var kun om natten, man kunne risikere det. Og så stod der cykling forbudt....  Men der var cykelsti i den anden side.

I Vordingborg er det slut med bussen til Næstved for i dag, men jeg kan komme til Præstø. Der er sidste 102A til Køge desværre også kørt, men jeg kan komme til Næstved, hvor togene går.
Det er noget ret nyt, at man kan have en cykel med i bussen - hvis der er plads. Jeg har ikke prøvet det før. Chaufføren skal taste cykelbilletten ind, når man tjekker ind med rejsekortet. Men så er den også på, indtil man tjekker endeligt ud.

Jeg venter en halv time på hver bus. Det er nogle søde chauffører her nede på Sydsjælland.
På denne lettere kringlede måde kommer jeg til Køge St. 23.53. Det var en lang dag.....

Og sådan sluttede den tur. Det vanskeligste på turen var at komme fra Rødby til Køge. Hvad kan man sige...…

131,74 km

Ingen kommentarer:

Send en kommentar