Dag 7
Endnu en morgen, i dag har vi aftalt at mødes allerede kl. 9.30. Morgenmaden er udmærket uden at være prangende. Værten har en gammel kassevogn han arbejder på og et hav af motorcykler, som Pernille har fået forevist. Man kan sove på taget af bilen og så kan der være to motorcykler bag i den.
Han og konen skal en tur østpå senere på året.
Det bliver endnu en kold dag.
En af de veje man mest ser i det tidligere øst
Dagens dramatiske højdepunkt kommer inden så længe i byen Hummelfeld. En ret lavflyvende helikopter nærmer sig og laver en bue rundt om byen, hvor vi står. Det står hurtigt klart, at den skal lande. Der holder også en politibil længere fremme på vejen. Skal den ned på vejen?
Helikopter på vej
Det viser sig, at der er en mark bag husene langs vejen, den kan gå ned på. Så kommer to mand i røde dragter med påskriften "Luftrettungs dienst" og noget der må formodes at være lægetasker. Da vi kører nærmere holder der også en ambulance.
Så står den på jorden
Vi undlader at stille os op og glo, men kører bare forsigtigt forbi.
Senere letter helikopteren bag os og endnu senere kommer ambulancen kørende uden udrykning. Om patienten er blevet kørt eller fløjet væk vides ikke.
I Gyby begynder det at hagle, netop som vi er ved et busskur, så vi standser. Haglene ophører lige så hurtigt, som de begyndte, men det føles om muligt endnu koldere.
Vi passerer nogle små drenge, der sidder og sælger noget ved vejkanten. Vi har snakket om, at der godt kunne mangle noget syltetøj, de gange vi selv laver morgenmad, og det skal vi igen i morgen. Så det bliver hurtigt besluttet, at vi kører tilbage og ser, hvad det er de sælger.
Det er "Löwentann honoung", det står der også på mærkaten. De laver det selv. Vi spørger til, hvor bierne kommer ind i billedet, men det forstår de ikke.
Sagen er åbenbart den, at det er en slags mælkebøtte sirup de sælger. Først koger man mælkebøtte blomsterne i 24 timer og så gør man noget med noget sukker.
Vi kommer frem til overnatningsstedet allerede lige før 12. Det er aldrig sket før. Heldigvis er det et hus og heldigvis kan vi komme ind allerede, så vi stiller bagagen ind, spiser frokost - mælkebøtte siruppen smager særpræget, men ikke dårligt, vil helt sikkert være god til pandekager.
Så kører vi videre frem mod Hedeby - eller Haithabu - som er det oldnordiske navn. Jeg har været der tidligere med Bent, men vi var ikke inde i museumsdelen.
Det er absolut seværdigt. Meget ved man selvfølgelig i forvejen, men historien om Ansgar, der fylder godt i forbindelse med kristendommens indførelse bringer nye kongenavne på banen. Der er også en del af et skibsvrag fra fjorden, der indgår i en model af skibet.
"Gade" i byen - med viking
Så går vi videre til den rekonstruerede Hedeby. Foreløbig er der 6 huse med ét på vej, nemlig fiskerhuset nede ved anløbsbroen. Der kæmpes på pladsen bag husene. Vi snakker lidt med én af deltagerne, der er dansker fra Hedehusene. Kæmperne har ikke noget med stedet at gøre til daglig. De er der bare i weekenden "for sjov". Der er yderligere 2 danskere fra Århus og ellers nogle fra Belgien og Tyskland.
Inde i klædehandlerens hus
Vi forlader området da de lukker kl. 17 og kører videre mod byen, hvor vi ender med at spise på et "fiske-sted" nede ved havnen, hvor Pernille og Henrik spiste for 8 år siden. Jeg har bestilt en "Brötchen mit Krabbensalat", men får en med rejer, små bitte rejer, der er noget tørre i det. Jeg forstår ikke deres forklaring på, at det er det rigtige, jeg har fået, og det er det heller ikke. Ordbogen fortæller tydeligt at "krabbe" på dansk også hedder krabben på tysk. Jeg får lidt majonaise af Henrik og så glider den ned.
Er hjemme igen til en fin solnedgang.
Dele af huset trænger voldsomt til en større renovering, men det indre vi har brug for, er udmærket.
23.80 km til huset. 39.28 km i alt
Ingen kommentarer:
Send en kommentar