Baltikum2019 Dag 13

15.05.19 Tallinn

Det er en rolig nat. Der kører sporvogne her udenfor, men jeg synes ikke jeg har hørt dem, hverken i nattens eller morgenens løb.

Udsigt fra vores vindue - med sporvogn

Vi er allerede af sted ude i byen før 9. Det vil sige, at vi når en del inden turisthorderne indfinder sig. Følger en rute fra Lonely Planet, som fører os til de fleste seværdigheder.

Man soler sig i parken

Jeg har købt billetter til KGB-museet på 23.etage i Hotel Viru på nettet. Der er kun omvisninger, og jeg har bestilt på engelsk til kl. 14.30. Den anden mulighed er på finsk. Det siger vel noget om, hvor mange finner her kommer i forhold til alle andre? Så vi skal gerne nå rundturen, det historiske museum og frokost inden.

 

Vi var inde i den ortodokse kirke - meget stemningsfuld korledsagelse til diverse handlinger

Den stod og kiggede ind gennem hegnet på alle de mærkelige skabninger

Der er i sandhed mange ambassader i den gamle by. Enten er den danske der ikke, eller også kommer vi ikke forbi den. Det kan man slå op, hvis man har lyst. Jeg har endnu et af de pludselige flash-backs man får, når man indser, at man har set noget før. Pludselig kan jeg se, at oppe i den gade boede jeg sidst. Ligesom på et tidspunkt i Riga, hvor vi var præcis der, hvor nogle ældre mennesker demonstrerede - de havde et banner med kyrilliske bogstaver, altså russere.... Og det var endda første gang, jeg var der for 15 år siden.

Fra et af udsigtspunkterne

Det historiske museum fylder ikke meget, men er af moderne tilsnit.

Strikkemarkedet - for dem der måtte interessere sig for den slags

Det lykkes at finde noget at spise lige ved Viru hotellet, så vi ikke har langt at gå bagefter.

Det er en kvinde, der står for billetterne og omvisningen. Hun har selv oplevet omskiftelsen fra kommunisme til kapitalisme. Initiativtageren til Hotel Viru var egentlig den tidligere finske præsident Kekkonen. Sovjet var interesseret i udenlandsk kapital gennem turisme, og  i 1972 begynder man byggeriet af hotellet for finsk kapital og af finske arbejdere. Og så kom færgefarten fra Helsinki siden i gang.

Men KGB måtte jo have styr på, hvad der foregik, så de indrettede sig på øverste etage, med optage og lytteudstyr. Desuden blev hvert andet værelse IKKE brugt til turister, men til dem, der skulle lytte til naboen.

Desuden sad der en ældre dame på hver etage og noterede alt, hvad der var var at notere. Ældre for ikke at risikere fraternisering med fjenden.

Det var nok dagens højdepunkt.

Udsigt fra 22. etage på Hotel Viru

Vi cykler en tur ned ved vandet, søfartsmuseet og et tidligere fængsel efter at have været hjemme og lægge benene op efter 6-7 timer i byen. Mere end 14.000 skridt siger min telefon.

Endelig spiser vi samme sted som i går. Vegetarretter af den kaliber de præsterer på Üko ville jeg gerne kunne lave.

14 km