Dag 30

 Dag 30

09.07.25

Så er det sidste dag. Det forbløffer mig selv, at jeg stadig kan det her primitive liv i et telt og nyder det på sin måde. Synes jeg sover bedre og bedre selv om madrassen stadig er den samme. Men jeg må dog sige, at rigtige toiletter og badefaciliteter ikke er af vejen.

Kl.5 i morges da jeg var ovre på toilettet var skraldesamleren der igen. Jeg er ikke engang sikker på, det var den samme. Står og roder i skraldecontainerne og kommer ting i poser. Gad vide hvad det er man kan tjene på der? Men de er der også her, dem der lever på kanten af samfundet. Jeg bor nok mere primitivt end han gør, men jeg har da en bankkonto at trække på. Formuen er endda vokset betragteligt. Hele juli måneds lejeindtægt kom ind forleden: 14.000 kr. Nu er der ingen tvivl om, at jeg kan betale skuret i Torup til oktober. Det er 19.000 kr.

Den store franske gruppe, der kom i går og skulle lære, hvordan man satte telte op er væk igen og den franske familie her ved siden af, hvor pigerne fjollede irriterende og larmende, men hvor far kom og talte dunder, så der var gråd og tænders gnidsel, er også ved at pakke. Og snart er jeg også....

Der kom lige en meget ”fin” regnbyge nu, hvor teltet ellers var næsten tørt. Det burde holde tørt indtil i morgen klokken 6, hvor jeg gerne skulle pakke teltet sammen som det sidste. Men man ved aldrig her...

Jeg kører efter Björn’s Bageri, der skulle de have Hjonabandsæla, har jeg set på nettet. Jeg kan ikke se nogen kaffemaskine, men der er et højt bord og nogle stole ud mod gaden... Den er god nok. Jeg får min kaffe og kage og sidder der og ”læser” den lokale avis, mens alle de lokale kommer og handler deres brød og kager. Her kommer der ingen turister undtagen mig. Ser i TV-programmet at Þyskaland og Danmörk skal spille. Er det nu mænd eller kvinder? Tilbage til sportssiderne, der stod også noget med Þyskaland. ”Kvenna”, tror jeg der stod, altså kvinder.

Himmelstræbende beton

Jeg er i et kvarter, jeg ikke har været i før, så jeg kører lige lidt rundt. Støder på en kirke, der ser åben ud. Og der er folk på vej ind. Turister ser det ud til. Det viser sig at være en katolsk kirke. Der kommer løbende folk og korser sig. Endnu en af disse himmelstræbende betonkonstruktioner, de er gyselige. Det er som om man har fået nok af de små beskedne trækirker landet er spækket med, så nu skal den have hele armen!

Det er som om det er blevet koldere. En digitaltavle hævder 13 gr, det tror jeg ikke på, det er ikke hvad mine hænder fortæller. Veður mener da også 11 gr. nok nærmere sandheden.

Der er ikke så megen udeservering i dag

Jeg passerer den danske ambassade og senere den kinesiske, ja det er først nu jeg lægger mærke til dem, jeg har kørt forbi mange gange.

Den danske ambassade i parallelgade til gågaden - Laugarvegur

I morges kunne jeg pludselig ikke finde mit håndklæde. Hovedet går i gang.... Jeg hængte det på en krog i badet forleden.... Der var det i hvert fald ikke mere. Så kommer jeg i tanker om, at jeg senere hængte det over nogle buske – på den ANDEN side i forhold til teltet. Der er det heller ikke. Da jeg nu kommer tilbage igen, ser jeg et håndklæde hænge ovre på hegnet, der hvor der er en, der er ved at pakke sammen. Er det den rigtige farve? Går over og spørger om det er hans? Nej, han havde bare fundet det ude ved vejen og hængt det op så det kunne tørre.... Tak for det!

Han har haft voksne børn med mm, de har vandret fra Landmannalaugar til Skoga. En ret hård men utrolig smuk tur. 4 elv-krydsninger tror jeg han sagde. Den ene lang. Man følte benene blive følelsesløse og så nærmest forsvinde under én. Ikke behageligt.

Mit dejlige håndklæde er kommet hjem. Håber det kan nå at tørre nok til at jeg kan komme i bad i eftermiddag. Det lufter lidt nu, så jeg må ind og finde et stykke snor, så jeg kan få det tøjret. Fik aldrig et par klemmer med, det var en fejl, men jeg har klaret mig.

Netop som det sidder godt fast, ser jeg der er kommet en ny cyklist lidt henne, en pige ser det ud til. Hun skal til at starte sin tur. Er fra Østrig og da jeg spørger om det så er fra Wien, siger hun nej i den anden ende. Så jeg foreslår Feldkirch som jeg kender. Ja, lige præcis.

Og så snakker vi ellers længe, for hun bliver ved med at spørge, og er der noget, jeg efterhånden ved noget om, er det at cykle på Island.

Så er jeg henne for at købe mere Plokkfiskur, men de har solgt den anden pakke, de havde i går. Bestyreren beklager, men de har det alle steder, siger han.

Så kører jeg videre til Kronan, der er næstnærmest og finder det straks.

Håndklædet er tørt. Vi får ligefrem noget sol her sidst på eftermiddagen, så ikke nok med at jeg har noget at tørre mig i, det når også at tørre igen og kan så pakkes endeligt ned.

Nu er også cyklen pakket og med et stykke stiv elledning jeg altid har med, har jeg lavet en ny ”lås”

16,45 km

Total knap 1500 km