Dag 29

 

Dag 29

08.07.25

De havde lovet regn i går ud på eftermiddagen. Det holdt stik. Den blev kraftigere, end jeg havde forventet. Da jeg havde spist, regnede det så meget, at jeg blev i teltet. Læste i ”Den gule u-båd”, jeg skulle vel gerne blive færdig med den, mens jeg er her. Stak selvfølgelig underkroppen i soveposen. Vågnede ved midnat, da var regnen holdt op, så jeg kunne få vasket op og gjort aftentoilette.

Jeg var ude at fæstne alle bardunerne inden regnen kom, de havde lovet op til 9 m/s i enden af regnen.

Det regnede vist med mellemrum i nat og gør det stadig her til morgen. Der ser ikke ud til at blive mere sommervejr her, overskyet de næste dage. Jeg har to tilbage.

Indkørsel til pladsen efter regnen

Tænker jeg tager på Søfartsmuseet i dag. Der er ikke noget så nedslående, som en regnvåd campingplads. Der er propfuldt i fællesrummet, hvor der vel er plads til 60-70 mennesker. Ledige stole bliver hurtigt bortført. Jeg sidder her lige for at skrive og lade lidt på mine ”devices”. Det er den mindste powerbank, der var i stand til at lade telefonen i nat og telefonen selv, den får altid et skud, når der er mulighed for det.

Her er en del børn, små børn. Hvis de absolut skal med på camping – og det synes jeg er fint, så gør det dog hjemme, hvor I bor. Som islændingene gør. Når man ude i landet støder på små børn, er de islandske.

Nu er telefonen på 73% og den er sat til 80%, så det varer ikke længe.

Søfartsmuseet var ikke det store. Meget om den tekniske udvikling. Jeg har selv måttet læse op på 200 sømilegrænsen, eller den eksklusive økonomiske zone, som er en del af FN’s havrets konvention fra 1982. Før det lavede flere lande bilaterale aftaler om denne grænse, men det kneb for islændingene at komme overens med briterne, så man havde en årrække, som benævnes torskekrigen(e), hvor fartøjer undertiden kom FOR tæt på hinanden, og der blev skudt varselsskud. Briterne bøjede sig dog til sidst i 1976.

Kaos billede fra havnen - missilet er med - igen

Kører lidt rundt i byen, før jeg kører hjem og laver en kop kaffe. Så er det efter aftensmad. Det nærmeste supermarked har jeg ikke været i, det er Krambuðin, hvor jeg finder det helt rigtige måltid: ”Plokkfiskur”, man kan vel ikke have været i Island uden at have spist fisk.

Går hen i cafeen efter en dobbelt cappucino, også for at slippe af med mine sidste kontanter. Så tager de ikke cash! Nå, i morgen må jeg ind til byen og finde et sted, hvor de har Hjonabandsæla.

I dag spiller de ”Loveletters in the Sand”, “Walking in the Rain” og den slags. Så er vi nogle år længere tilbage end sidst. 1958? Den første er klassikeren med Pat Boone, den anden i en version med Tommy Steele, hvis jeg ikke tager meget fejl.

Plukfisken er fremragende. 2012 kJ, det kan man cykle det meste af en dag på. Det er med kartofler i en eller anden slags sovs.

Snakkede lige lidt med nogle canadiske cyklister. De havde været så langt som til Höfn på sydkysten og tilbage igen. Der er kommet to mere, som var ved at slå lejr før.

14,32 km