Tyskland 2024 Dag 8

Her til morgen står den på hjemrejse, men toget Slesvig-Flensburg kører først kl. 15.50, så der er tibyd til at køre til Slesvig først.

Der bliver smurt madpakker, og de sidste rester fordeler vi imellem os.

Så er vi klar til afgang

Det er om muligt endnu  koldere end i går, men vinden er i ryggen det første stykke. Efter en tur i hver retning i går, begynder omgivelserne allerede at virke bekendte.

Først skal vi til roklubben, for at Pernille kan orientere sig lidt, hun kommer tilbage hertil inden så længe for at ro.

Så kører vi til Domkirken. Bent og jeg var ikke inde i den for nogle år siden, mens Henrik og Pernille har været der og fortæller om en enestående altertavle.

Skæbnen vil, at vi træder ind kl. 11.55, så jeg lige når at tage tavlen i øjesyn uden at kunne gennemskue alle motiverne, men kl. 12.00 tropper en dame op for at fortælle om den. Vi havde godt set et skilt om en "rundvisning?" kl. 12.

Bordesholm alteret

Pernille gør opmærksom på, at vi er danskere, så hun lover at tale højt og tydeligt. Tavlen, kaldt Bordesholm alteret, er kolossal af omfang. Det er træskærearbejde fra 1514-1521 udført af Hans Brüggemann og hans svende. Der er i alt over 300 figurer i tableauer som: "Den vantro Thomas", "Judaskysset", "Tornekroningen", "Vejen til Golgata", "Korsfæstelsen" osv. De yderste dele kan klappes ind over de inderste, så man kun ser den neutrale bagside. Kun ved særlige lejligheder som påske og pinse var tavlen åben i gamle dage.

Dybden i motiverne er lavet ved, at der er mange lag bag hinanden, hvor de bagerste er højest. På fotografier damen har med ser man, at de enkelte figurer har udtryksfulde ansigtstræk. En enkelt menes at være Brüggemann selv. En anden hertug Frederik, den senere Frederik I.

Den centrale del

Hvilket lykketræf at vi netop kom på dette tidspunkt.

Midt i foredraget begynder organisten at øve, og hun må forlade os for at få ham til at vente lidt.

Det gør han så, men senere får den på alle tangenter!

Domkirken set udefra

Vi løsriver os til sidst og triller videre til Rådhustorvet, hvor der er en cafe kaldet "Alte Apothek". Der spiser vi frokost og gemmer madpakkerene til toget. Bagefter kaffe og kage. Hvilken kage!

Vi er også i Altstadt. 

Kirken i Altstadt ligger som et bedre gadekær med huse hele vejen rundt

På banegården holder et tog til Husum, som er blevet fyldt til randen af skolebørn på vej på lejrskole. Ikke alle kan være der. Resten må vente til næste tog om en time.

Der er heldigvis ikke så mange, der skal med vores tog til Flensburg, så der ER plads til cyklerne.

I Flensburg har vi en time til vores tog, og vi når at køre/gå rundt i byen, før vi er tilbage på stationen. Ud over mange hjemløse på gågaden, er der ikke meget at skrive hjem om.

Næste tog skal køre os til Fredericia, hvor vi skal skifte. Det bliver forsinket. Først er der en sort mand, der taler lidt tysk, der har "glemt" sit pas, der skulle ligge i Vejle. Han har et billede af det på sin telefon. Han bliver vist sat af i Padborg. Så holder vi i længere tid i Vamdrup, fordi vi lige skal have klaret en politiforretning. Så....

Samtlige regionaltog over Fyn er erstattet med togbusser - enhver cyklists mareridt, eftersom de ikke medtager cykler.

Det bliver mere og mere klart, at vi ikke når toget i Fredericia 18.23. Der skulle så være ét sidste 18.54, men kan vi få cyklerne med? Henrik prøver lettere desperat at reservere 3 pladser, men det kan man ikke uden en personbillet. Lidt efter er der kun 2 cykelpladser....

I stedet for at toget skulle holde på samme perron, skal vi nu helt over til spor 10.

Dér holder allerede et tog, og det viser sig at være det rigtige, nu er det bare om at få besat cykelpladserne....

Og da toget forlader stationen ånder vi lettet op.

For mig er det held i uheld. Dette tog kører nemlig af den nye Ringsted-bane og holder i Køge Nord.

På den måde kommer JEG hjem før tid.

23.69 km  

Tyskland 2024 Dag 7

Dag 7

Endnu en morgen, i dag har vi aftalt at mødes allerede kl. 9.30. Morgenmaden er udmærket uden at være prangende. Værten har en gammel kassevogn han arbejder på og et hav af motorcykler, som Pernille har fået forevist. Man kan sove på taget af bilen og så kan der være to motorcykler bag i den.

Han og konen skal en tur østpå senere på året.

Det bliver endnu en kold dag.

En af de veje man mest ser i det tidligere øst

Dagens dramatiske højdepunkt kommer inden så længe i byen Hummelfeld. En ret lavflyvende helikopter nærmer sig og laver en bue rundt om byen, hvor vi står. Det står hurtigt klart, at den skal lande. Der holder også en politibil længere fremme på vejen. Skal den ned på vejen?

Helikopter på vej

Det viser sig, at der er en  mark bag husene langs vejen, den kan gå ned på. Så kommer to mand i røde dragter med påskriften "Luftrettungs dienst" og noget der må formodes at være lægetasker. Da vi kører nærmere holder der også en ambulance.

Så står den på jorden

Vi undlader at stille os op og glo, men kører bare forsigtigt forbi.

Senere letter helikopteren bag os og endnu senere kommer ambulancen kørende uden udrykning. Om patienten er blevet kørt eller fløjet væk vides ikke.

I Gyby begynder det at hagle, netop som vi er ved et busskur, så vi standser. Haglene ophører lige så hurtigt, som de begyndte, men det føles om muligt endnu koldere.

Vi passerer nogle små drenge, der sidder og sælger noget ved vejkanten. Vi har snakket om, at der godt kunne mangle noget syltetøj, de gange vi selv laver morgenmad, og det skal vi igen i morgen. Så det bliver hurtigt besluttet, at vi kører tilbage og ser, hvad det er de sælger.

Det er "Löwentann honoung", det står der også på mærkaten. De laver det selv. Vi spørger til, hvor bierne kommer ind i billedet, men det forstår de ikke.

Sagen er åbenbart den, at det er en slags mælkebøtte sirup de sælger. Først koger man mælkebøtte blomsterne i 24 timer og så gør man noget med noget sukker.

Vi kommer frem til overnatningsstedet allerede lige før 12. Det er aldrig sket før. Heldigvis er det et hus og heldigvis kan vi komme ind allerede, så vi stiller bagagen ind, spiser frokost - mælkebøtte siruppen smager særpræget, men ikke dårligt, vil helt sikkert være god til pandekager.

Så kører vi videre frem mod Hedeby - eller Haithabu - som er det oldnordiske navn. Jeg har været der tidligere med Bent, men vi var ikke inde i museumsdelen.

Det er absolut seværdigt. Meget ved man selvfølgelig i forvejen, men historien om Ansgar, der fylder godt i forbindelse med kristendommens indførelse bringer nye kongenavne på banen. Der er også en del af et skibsvrag fra fjorden, der indgår i en model af skibet.

"Gade" i byen - med viking

Så går vi videre til den rekonstruerede Hedeby. Foreløbig er der 6 huse med ét på vej, nemlig fiskerhuset nede ved anløbsbroen. Der kæmpes på pladsen bag husene. Vi snakker lidt med én af deltagerne, der er dansker fra Hedehusene. Kæmperne har ikke noget med stedet at gøre til daglig. De er der bare i weekenden "for sjov". Der er yderligere 2 danskere fra Århus og ellers nogle fra Belgien og Tyskland.

Inde i klædehandlerens hus

Vi forlader området da de lukker kl. 17 og kører videre mod byen, hvor vi ender med at spise på et "fiske-sted" nede ved havnen, hvor Pernille og Henrik spiste for 8 år siden. Jeg har bestilt en "Brötchen mit Krabbensalat", men får en med rejer, små bitte rejer, der er noget tørre i det. Jeg forstår ikke deres forklaring på, at det er det rigtige, jeg har fået, og det er det heller ikke. Ordbogen fortæller tydeligt at "krabbe" på dansk også hedder krabben på tysk. Jeg får lidt majonaise af Henrik og så glider den ned.

Er hjemme igen til en fin solnedgang.

Dele af huset trænger voldsomt til en større renovering, men det indre vi har brug for, er udmærket. 

23.80 km til huset. 39.28 km i alt

Tyskland 2024 Dag 6

 Dag 6

Jeg bestilte pasta med rindfleisch og gorgonzola sauce i går. Det var en ordentlig portion, siger jeg bare. Og efter en bruscheta til forret, var det absolut en cyklist værdigt. Smagte fremragende.

Natten forløb uden episoder - natlampen var også blevet afprøvet.

Morgenbordet viser sig at være middagen værdigt. Der er et fantastisk lille kompakt rugbrød. Blandt meget andet. Og kaffen! Den er den bedste på hele turen.

5 stjerner til Hotel Schleimünde.

Indgangen til hotellet. "Bitte sliessen Sie die Tür"

Dagen ser god ud fra starten og viser sig fra sin bedste side. Sol meget af tiden og for det meste vinden - det der er af den - i ryggen.

Vi beslutter at ville køre langs Slien i stedet for langs kysten. Straks kommer vi ind i et dejligt svagt bakket landskab hvor vejen slynger sig smukt.

Blomstrende rapsmarker

Af en eller anden grund misser vi det stykke, hvor vi skulle køre langs bredden, så vi ser mest Slien lidt på afstand. Men de næsten udsprungne rapsmarker gør det til en smuk tur.

På vej op ad bakke

I Rieseby bliver vi enige om at køre helt til Eckernförde, før vi spiser frokost.

Vi kommer ind i byen nord fra. I dag er Windebyer Nor helt afskåret fra havet, tidligere var der forbindelse og i de ældste tider lå hovedparten af byen på en ø.

Der er marked på torvet, hvor man kan få lidt af hvert, bl.a. carrywurst. Den stiller den værste sult.

Currywurst

Så er vi en tur på museet. Det er ikke uinteressant, men store dele trænger til en ansigtsløftning. El-afdelingen f.eks. er stort set en ophobning af gamle el-apparater. For nogle er funktionen svær at gennemskue. Der mangler også nogle historier, der kan sætte dem ind i et historisk perspektiv.

Elkedel med aftageligt varmelegeme

Så er der en afdeling om NSDAP-tiden i Eckernförde. Det er klart det bedste, men efter nogle timer på cykel ude i luften, bliver man (jeg) trættet af at skulle læse på tysk.

I afdelingen om linieskibet Chr.8's endeligt i 1849 er der dog også et stykke på dansk.

Vi drikker kaffe hos en pige med en kaffevogn, der også har et udvalg af forskellige hjemmelavede cookies.

Finder ud til overnatningsstedet og bliver anbefalet et spisested: "Sri Thai" lidt nede mod byen.

Da vi 18.30 kører derned, finder vi ud af, at det havde været en god ide, at bestille bord. Det er jo lørdag aften, og det er åbenbart In-stedet her i byen. Sorry....

Vi kører tilbage og beslutter at finde aftensmad i Lidl foruden det vi skal købe til i morgen søndag, hvor forretningerne har lukket. Det ender med at blive Sushi, som vi sidder og spiser nede, hvor morgenmaden skal indtages i morgen kl. 8.00. 

39.98 km 

Tyskland 2024 Dag 5

 Henrik lagde sig til at sove, før jeg havde afsluttet dagens beretning, og der gik ikke længe, før man hørte svage snorkelyde.

Da jeg er færdig på badeværelset, opdager jeg HVOR mørkt det bliver, når alt lyset er slukket. Lader lyset på badeværelset være tændt, Henrik skal alligevel op i løbet af natten.

Så prøver jeg at stille døren på klem. Det kan den desværre ikke, den glider lige så stille op. Nå, tænker jeg, så må natlyset være sådan.

Da jeg senere vågner, er der mørkt. Kulsort. Jeg fumler længe med min natlampe, som værten stillede ned på gulvet i går, da han rykkede sengene fra hinanden. Det er ikke til at finde nogen kontakt på den. (lidt senere viser det sig at den ikke virker) Og mobilen ligger til opladning ovre ved døren.

Altså må jeg prøve at genskabe rummet for mit indre øje, mens jeg famler mig frem mellem cykeltasker, sko og møbler. Hvor var det nu kontakten til badeværelset var? På den ene eller den anden side af væggen.

Jeg når at blive MEGET vågen, og husker da også at tage mobilen med over til mig selv. Det er her jeg finder kontakten til sengelampen og konstaterer at den ikke virker. På et tidspunkt sover jeg videre....

Vi konstaterede i går, at morgenmad trods formodning om det modsatte VAR inkluderet, og morgenen viser, at det ovenikøbet er et fremragende morgenbord med alt fra græsk yogurt og müsli over æbler, appelsiner, ost, pølse og dejligt morgenbrød formentlig fra bageren skråt overfor.

Cyklerne har været låst inde i en garage for natten og stativerne inde i den vidner om, at her kommer mange cyklister i sommersæsonen. Lige nu er vi de eneste.

I følge vejrudsigten burde der være et vindue ca. mellem 9 og 13, hvor det ikke regner, men radar'en fortæller en anden historie. Efter at have ventet 10-20 min begiver vi os på vej, og smådryppene forsvinder inde længe. Men koldt er det.

Pernille fik afprøvet sine regnovertræk

Der skal ligge et slot i udkanten af byen på vores rute, men det viser sig at være privat. Man ønsker ikke besøg ikke engang af cyklister.

Vi prøver at følge Østersøruten, men det lader sig ikke rigtig gøre. Vi kommer aldrig helt ned til vandet, men det er måske også godt, for stien kan meget vel være ødelagt af det store højvande som vi så det på den danske side.

Denne "traktorvej" var ret blød sine steder. 

Da vi har famlet os lidt frem kommer vi til en tavle, hvor ruten faktisk er afmærket og vi følger den et stykke og kommer endelig til Kappeln.

Vi får stillet cyklerne tæt ved kirken og vil gå rundt i byen, som hovedsagelig er gågade. Når ned til havnen. Og går ind i et Bäckerei for at få kaffe og lidt frokost.

Imens begynder regnen og den er temmelig vedholdende.

Vi fik tiden til at gå i bageriet

Da den endelig stilner af er klokken også blevet så mange, at vi godt kan begive os af sted mod "Hotel Sleimünde", der ligger i en by ved navn Olpitz godt 5 km væk.

Det særeste kirketårn jeg endnu har set - eller er det en skorsten?

Frygten for at der ikke vil være aftensmad at få i miles omkreds, viser sig at være ubegrundet. De har restaurant og et udmærket spisekort. Og der er et skur til cyklerne ud bagved.

25 km

Tyskland 2024 Dag 4

 Vi begynder dagen med morgenmad i den "fine" stue med havudsigt. Henrik og Pernille har haft hvert deres værelse mens jeg har overnattet på "sovesalen".

Udsigt fra vores vindue mod havnen

Dog som den eneste, så der var nok af senge at vælge imellem.

Vi forlader lejligheden 10.15 og cykler først til stationen for at købe togbilletter fra Slesvig til Flensborg på mandag. Resten af vejen har vi billet til allerede.

Det er umuligt at købe billet hjemmefra, når man skal have en cykel med. Manden i billetsalget indrømmer, at også han synes det er helt vanvittigt. Tyskland har helt sikkert Europa rekord i uigennemskuelige billetsystemer. Men han mestrer heldigvis kunsten og vi får billetterne, OGSÅ til cyklerne.

Så kører vi mod Glücksborg i første omgang. Der er en større byge, vi stort set undgår, men længere fremme er det tydeligt, at den har været ret heftig.

Glücksborg tog sig godt ud i dagens anledning

På den videre færd holder vi frokost i et busskur, hvor der også er fint læ til brænderen, som nu skal afprøves for alvor. Kaffe får vi, den kunne måske godt have været stærkere og lidt mælk havde heller ikke været af vejen, men bedre end ingenting.

I dag er vinden virkelig en hjælp. Det meste af dagen er den lige i ryggen og hjælper på den måde én op over bakkerne. Men på én af dem går der noget galt.

Jeg når lige at tænke, nå der tabte jeg kæden, da jeg ser en ende af den ligge på jorden. Kæden er knækket. Det viser sig, at det snarere er samleleddet, der er sprunget op og revet fra hinanden. Heldigvis HAR jeg kædeadskilleren (som jeg kalder den) med, så det er egentlig ikke nogen større operation, da jeg netop gav kæden olie i går, ser mine hænder ikke så pæne ud bagefter. Men jeg får tørret det værste af og vi kommer videre.

Er vist fremme i Gelting omkring kl.16.

Det er "Hellas" vi skal på på, her taler man ikke så meget tysk og slet ikke engelsk. Men gerne græsk, som ingen af os forstår os på. Det viser sig at opholdet er INKL. morgenmad. Det er vi ikke kede af.

Er en tur op og ned ad hovedgaden og drikker kaffe hos bageren skråt overfor hotellet.

Middagen bliver nydt i restauranten nedenunder. Jeg får Mousakas, som ikke smager af noget særligt.

40.93 km   

Tyskland 2024 Dag 3

 Vi starter onsdagen med at køre direkte op på Dybbøl Banke. Møllen har vi kunnet se, fra vores bolig på Åbenråvej 8. Det bliver ikke dagens eneste bakke.

Dybbøl Banke set fra "skanse"-siden

Op og ned går det som dagen skrider frem. Det er koldt i dag og vanterne er kommet i brug. Vi skulle kunne følge den nationale cykelrute 8 også kaldet Østersøruten.

Nybøl Nor set fra Egernsund broen

På et tidspunkt får Pernille den ide, at vi kan følge Gendarm-stien, som egentlig er en vandrerute, og som for det meste går langs vandet. Det bliver en blandet oplevelse.

Den har været hårdt ramt af højvandet i oktober, og skulle sine steder være under reparation. Det ser vi nu ikke så meget til, men det er tydeligt flere steder, at vandet har stået højt.

Den er ikke god at cykle på, men vi finder et fremragende sted at drikke kaffe. Jeg har i år medbragt en kedel, en gasbrænder og 3 kopper, men da det kommer til stykket, kan jeg ikke finde kopperne, så vi må nøjes med at spise frokost.

Der er helt vidunderligt ved stranden, hvor der er læ og solen VIRKELIG varmer.

Frokost stedet

Det lykkes at komme væk fra stranden og op til asfaltvejen, blot for at erfare, hvor koldt det er, når solen er væk.

Vi får drukket kaffe ved en kiosk på vejen. Også her stråler solen og varmer de trætte ben.

Længere fremme viser rute 8 ned mod vandet og vi følger den - uheldigvis. For straks efter går stien ind i skoven og op. Stejlt op. Og sådan bliver det ved de næste kilometre. Op og ned. Ind gennem en låge til et fredet? område og senere igen op og ned.

Pernille prøver om ikke det er en ide at skifte til en større cykel

Det hører vist først op da vi når til hovedvejen ned i Tyskland. Men så er Pernille også punkteret. Heldigvis er det lige ved et toilet, så der er heldigvis vand ved hånden.

Der er endnu ikke gang i lapningen

Det er åbenbart et større hul, der ikke er så nemt at finde, for luften løber ud lige så hurtigt den kommer ind. Men til sidst lykkes det, og slangen får en lap.

Efter mere bakke op drejer rute 8 ned mod vandet netop som vi skal til at køre op ad en lang bakke. En kort fornøjelse. Vejen er spærret. Det er vist her Gendarmenweg har været hårdest ramt, og man kan høre, at de arbejder på at genetablere den. Men vi bliver nødt til at køre tilbage.... og op ad bakken.

Vi når omsider frem til Flensburg og finder også vejen og nummeret - tror vi. Det ser miserabelt ud, men det er også meget billigt.

Jeg forsøger mig op ad trappen, der nærmest bare er en hønsestige. Flere steder undervejs må jeg lige prøve med foden om brædderne synes at holde, for de ser ærlig talt ikke ud til det. Det er virkelig noget, der burde være kondemneret for mange år siden.

Det viser sig - heldigvis - at vejen endnu ikke har fået det rigtige navn. Så efter at være gået 10-20 m videre og skiftet til den anden side af vejen er der endnu et nr. 1. Denne gang med det rigtige vejnavn. Eneste minus er, at det er oppe på 2. sal. Men op kommer vi. Det er en gammel herskabslejlighed, hvor vi skulle have 3 værelser.

Der viser sig at være 11 sovepladser i alt.

For tredje gang laver vi selv mad. Lam med pommes frites og salat. Det smager fremragende. Men nu er det godnat.

40,93 km

Tyskland 2024 Dag 2

 Dag 2

Det er et fint overnatningssted her i Marstal. To små værelser ovenpå og et par små stuer og køkken nede. Det eneste helt usædvanlige er badeværelset.

Et blik ned i vores meget lille gård set fra mit vindue

Det ligger bag køkkenet, men der er ingen dør derud. Så man skal UD for at komme IND i bad.

Vi går lige en lille tur efter morgenmaden. Det regnede fra vi kom i går og til nu. Fin timing. Der er mindst to museer med tilknytning til skibsfart.

Her kan man se, hvordan man tidligere byggede skibe

Det ene er motormuseet, som nogle ildsjæle erhvervede for 100 kr. (eller var det 1000) og siden har renoveret for fondsmidler m.m. Taget var utæt men indholdet intakt.

Så kører vi fra Marstal i den ene ende af øen og mod Søby i den anden.

Jeg tror, det er koldere end i går, men jeg har hurtigt for meget tøj på, der skal trædes godt i pedalerne, for det er nogle gevaldige bakker, vi kører op og ned ad.

På den måde får man også et godt indtryk af øen og dens størrelse, for der er smukke udsigter til begge sider på højdedragene.

Efter at jeg har følt mig hægtet af på nogle af bakkerne, finder jeg på at pumpe cyklen. Det fik jeg heller ikke godt inden afrejsen, og cyklen har har sikkert ikke været pumpet det sidste halve år?

Søbygaard ligger ualmindelig smukt - åbnede først d. 28.04

Ved Vitsø, som synes at være Ærø's eneste sø af betydning, ligger Søbygård og før det har der i Vikingetid/Tidlig middelalder været bygget en borg, vist under kong Niels. Dengang var søen et åbent nor og en ideel opankringsplads.

Søbygård åbner for offentligheden 28.04.24 så vi er lidt for tidligt på den. Vi når dog at snakke lidt med formidlingschefen, der med personale er ved at forberede åbningen.

I Søby finder vi havnen og den rigtige færgeafgang: Søby-Fynshav, hvor det sidste er på Als, som vi er på vej imod.

Det viser sig at være en el-færge, som udover af lyden er lidt anderledes opfører sig som en færge bør.

Elfærgen "Ellen" er på vej ind

Vi nåede at spise frokost inden afgang, hvad der passede fint med at drikke kaffe på færgen.

Fra færgelejet på Als går vejen bare op og op de første 3 km. Men på et tidspunkt skifter det og der kommer en l-a-a-a-a-n-g bakke ned.

Først i udkanten af Sønderborg begynder der at komme bebyggelse og vi ender med at køre gennem gågaden på vej mod broen over til Jylland.

Der skal være en Rema 1000 på den anden side  af vandet og da vi ved en lyskurv drejer og Rema 1000 ligger dér, viser det sig, at vi er på Åbenrå Vej og at nummer 8 er lige dér.

Det er førstesalen i en villa, vi disponerer over. Der er masser af plads, men køkkenfaciliteterne lader noget tilbage at ønske. Urtekniv: nej. Stegepande: nej. Skål til salat: Nej. 

Når man har købt noget, der skal steges, er det uheldigt, at der ingen pande er, men vi er jo ikke skolelærere for ingenting. Hvis man kan noget som lærer, er det, at problemløse. Kan vi ikke det vi havde tænkt os, finder vi bare på noget andet.

Så vi får et udmærket måltid med fisk, stegt i en gryde og en udmærket hvidvin til.

42.04 km