Fredag 03.02.17
Denne sidste dag har vi tænkt at bruge på endnu en bustur.
Med det tredje og – vistnok – sidste selskab, der laver ture med uld. Vi har
nemlig ikke set ”grotte-husene”. Mange steder på øen bor man stadig i grotter i
bjerget. Altså udhugne grotter med al moderne komfort. De holder en ret
konstant temperatur året rundt på 19-21 gr. Og så er der ingen udvendig
vedligeholdelse , bortset hvis man har vinduer.
Jeg ringede i går og book’ede. De holder som et af stoppene
ved naboen Hotel Green Field. Vejret ser ellers ud som perfekt strandvejr, men
lad os nu bare få lidt kultur med på falderebet.
De havde to ture, der lignede hinanden meget, men hun sagde,
at de nok blev slået sammen, for der var aldrig ret mange om fredagen, da
lørdag var skiftedag. Guiden taler svensk, men er ellers opvokset her på øen,
den mest lokale guide, vi endnu har haft.
Uld foredraget er i den lille by Sardina. Det skal bare
overstås. Maden er god. En risret med noget dejlig mørt kød. Så – efter 2
timers forløb – kører vi videre til Agûimes og går en tur rundt i byen. Den
ligner det oprindelige Gran Canaria og husene er vedligeholdt pænt. I
mellemtiden har chaufføren fået udskiftet bussen til en mindre, vi er nemlig
kun 22. De 4 finner har været til foredrag et andet sted, men dukker op igen.
Jeg tror nordmændene er i overtal i dag. Så er der nogle få svenskere og os to
danskere. Foruden finnerne.
Billeder fra de små gader i Agüimes
Derfra går det videre op i Barranco de Guyadeque. Der er
ingen vej videre frem i denne slugt. Vi kører dog ikke helt til Guyadeque, men
holder ved en hule-restaurant, hvor man kan smage på skinke, ost og rom og
desuden smage en lokal vin for 1 €. Rommen her er bedre end den vi købte på
romfabrikken. De 30% gør den lige det skarpere, der sætter prikken over i’et.
Vi køber en flaske og et stykke ost. Rødvinen smager ikke som noget, man har
smagt før. Lidt sødlig. Ikke noget for min smag.
Grotte-lejlighed-næsten-færdig-til-salg. To kvinder
Så kører vi mod San Bartolomë. Den modsatte vej af den, jeg
kørte på cykel sidst. Endnu en gang virker det utroligt, at jeg virkelig kørte
disse 18 km ekstra den dag. Det går sandelig op og ned. Mere end jeg husker
det.
Som én af de andre
gange holder vi ved Mirador de Tunte. En restaurant med en fantastisk udsigt.
Denne gang får vi kapret os et bord MED udsigt, og drikker 2 cortados. Kaffe med
mindre mælk end når det er kaffe med mælk.
Udsigt fra restauranten
Hjemturen kører vi for 3 gang. Vi kommer først af, men de
holder ikke direkte ved Green Field, så vi er kommet et godt stykke op ad
gaden, da guiden råber efter os: ”Vinen!”. Vi skal også have en gave i form af
en flaske vin – det var hun ved at glemme.
Jeg var ved at falde i søvn, én gang under præsentationen og
én gang senere i bussen, men det har været en fin tur at slutte af med, for
hendes 39 år på øen gør, at hun ved meget mere om dagliglivet og traditionerne
end de andre guider. Her er det familien, der er det sociale sikkerhedsnet. Der
FINDES socialhjælp, men den skal man ikke ønske sig. Den er ikke til at leve
af. Til næste år holder hun op med at arbejde, for at passe sin mor, som ikke
kan klare sig selv mere.
Det er egentlig meningen, at vi vil gå ud at spise denne
sidste dag, men hvad skal vi stille op med rødvinen? Den er sikkert ikke af en
kvalitet, man vil gide at slæbe med hjem. Planen bliver ændret til at vi henter
mad hjem. Jeg er først henne at spørge på en kinesisk om de leverer ud af
huset? Jo da. Så senere går jeg hen for at hente 2 x Gong Bao Ji Ding og ris.
Det er en ret fra Sichuan, som man kan få over hele Kina. Jeg har selv prøvet
at lave den, men jeg har aldrig fået den uden for Kina ellers. Ingen af de
gange jeg har spist den i Kina, har den været ens.
Det er en total skuffelse. Der er ingen sichuan peber! Og
jordnødderne er det uhyre sparsomt med. Men mad er der nok af. Ergo vil man
spise kinesisk mad så tag til Kina. Ikke til Gran Canaria – eller København for
den sags skyld.
Rødvinen bliver tømt og rommen også – bortset fra den vi
købte i dag. Så nu er der ikke andet tilbage end at pakke.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar