Dag 12
21.06.25
Besluttede mig for at blive her en dag ekstra. Jeg føler mig
godt slidt, så det er en god ide. Så kan jeg også opdatere det, der mangler.
Der er et fint fællesrum og lidt køkken, men der er ingen der bruger det. Alle
er med campingvogn eller i autocamper.
Jeg sover ikke helt godt, men langt fra skidt. Sigi tager af
sted. Han skal til et sted oppe i Vestfjordene før han i morgen skal ned og
hente datteren i lufthavnen. Hun har været rundt med manden et stykke tid og
skal nu med farmand.
Downtown Holmavik
Jeg er nede at se på byen. Den er ikke overvældende. Der er
en pæn havn og en cafe. Ikke nogen rigtige forretninger som vi kender dem. En
bank eller to. Beslutter at jeg må flotte mig og gå på cafe efter frokost.
Kirken. Vil man ikke gå op ad alle trinene, skal man op ad Brattaveður - jeg trak
Jeg er nede at se på byen. Den er ikke overvældende. Der er en pæn havn og en cafe. Ikke nogen rigtige forretninger som vi kender dem. En bank eller to. Beslutter at jeg må flotte mig og gå på cafe efter frokost.
Min mave er ikke helt god, gad vide om det var fisken?
Spiser for første gang ost til frokost. Har købt en brie.
Så kører jeg på cafe. Riis hedder den. Jeg kan kun få espresso
eller americano. Kan jeg få mælk til amerikano’en? Ja. Og så spørger jeg efter
Hjonabandsæla? Han ser uforstående ud. Spørger en tjener, eller hvad han nu er.
Jeg siger Happy marriage cake! Jo, det har de da. Manden i baren er ikke
islænding, som jeg troede – hvordan kunne jeg dog tro det – men skotte, det
forklarer hans uvidenhed.
Cafe Riis udefra...
... og min servering
Kagen koster en formue, men fint skal det være, det kommer
til at vare lidt, før jeg igen får sådan en mulighed. ”Men bedøm den nu selv og
bedøm den kun mildt”. Den er super og der er meget af den.
Da jeg er tilbage føler jeg mig lidt skidt og sidder/ligger
nogen tid i teltet. Sover vist også lidt. Får kigget på de næste dage. Det ser
ikke ud til, at der er indkøbsmuligheder før Isafjörður. Jo en mindre by 17 km før, men det gør
ingen forskel. Jeg må nok belave mig på 4 dage. Der er 103 km til en
campingplads og det er mere eller mindre alt, hvad der er at finde på vejen. Nej,
nu jeg ser nøjere efter, er der måske kun 95. Og så 135 der fra.
Jeg gør et større indkøb og får bekræftet, at det er sidste
provianterings mulighed. Nu forbereder jeg mig på 4 dage – og lidt til.
Selv her i Holmavik kan man finde moderne bygninger
Mens jeg spiser aftensmad ankommer to cyklister. Tyskere,
der kommer fra der, hvor jeg skal hen. De har gjort det på 2 dage. Sejt nok. De
er nok i 60’erne. Kører gerne 120 om dagen. Hvis altså vejret vil, tror jeg,
jeg må tilføje.
I morgen skal jeg under alle omstændigheder op over et
højdedrag, der hedder Steingrimsfjarðarheiði. Det er 53 km langt. Der havde tyskerne stærk vind i dag. Mest
imod. I morgen blæser det nok ligesådan, men jeg skulle få den fra siden og
skråt bagfra. 9-10 m/s
7-8 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar