Dag 13

Dag 13

22.06.25

Gik til ro kl. 21. Var til gengæld vågen kl. 4.30.

Der kom to tyske cyklister i går aftes. De var lidt mærkelige. De var sig selv nok, noget man sjældent møder på campingpladserne her, hvor folk normalt er interesserede i at udveksle erfaringer.

I morges begyndte de at snakke meget tidligt. Nu er der ikke andre telte end deres og mit, men mon ikke man også kan høre noget inde i alle camperne? De er med andre ord ikke værd at tale om.

Kl.7.55 satte jeg i gang.

Kommer kun lige væk fra byen, så kommer der en stigning, men det viser sig bare at være en knold, så kommer jeg ned ved vandet igen. Der er modvind som forudsagt af Veður, men ikke noget at tale om.

Så drejer vejen ind i landet  og festlighederne skal nok snart begynde. Der kommer et digitalt skilt om temperatur og vind i fjeldovergangen 6 gr. og 8 m/s.

Der står altså 6 og 8, det kunne man se når man var der

Ja snekæder havde jeg ikke tænkt på

Stigningen kommer i flere afdelinger. Første stykke lykkes det at cykle hen over. Vinden er taget til, men den er en anelse skråt bagfra, så den hjælper lidt undertiden.

Steingrimsfjaðarheiði - det navn skal jeg sent glemme

Næste store stigning trækker jeg op over, til det flader lidt ud og derfra lykkes det at cykle op over resten, men jeg holder pauser.

Endelig kommer jeg op til heden, heiði på islandsk, som altså ikke er en flad størrelse som hos os, men mellemrummet mellem to fjelde. Her er der nogenlunde fladt, det var sådan, jeg havde forestillet mig Kjölur. Men der er ingen grund til at hvile på laurbærrene. Vinden tuder i ørene og det er 6 gr.

Sådan så der ud det meste af vejen

Men der var da også mere oplivende momenter

Hele stykket holder vinden sig en anelse bagved og det er muligt at køre 12-15 km/t. Her ligger sne på de nordvendte fjeldsider og der er fyldt med søer af vekslende størrelse. Havde det ikke været for vinden, kunne man sagtens campere her.

Før end forventet begynder nedkørslen. Den er ikke så stejl men la-a-a-ng. Desværre drejer vejen, så vinden kommer direkte ind i siden og vindstødene er så voldsomme, at jeg er ved at miste herredømmet over køretøjet og må tage bremserne flere gange.

Det er som om vinden ikke vil lade mig slippe igennem. Jo længere ned jeg kommer, jo voldsommere vindstød. Til sidst får jeg et stykke i direkte modvind, hvor jeg må træde ned ad bakke. Nedkørslen er direkte ubehagelig og iskold. Da jeg kommer til det digitale skilt på den anden side, siger det: 6 gr. Og 11 m/s. Det anede mig nok.

Endelig er havet i sigte og her er mere fladt

Endelig kommer jeg til havet og skal dreje sydpå og får nu direkte medvind. Skal gerne hele vejen ned langs fjorden – og det går tjept i denne vind – men bagefter hele vejen op på den anden side. Der er kun én ting at gøre: håbe på at vinden lægger sig.

Holdt et koldt hvil og skrev lidt

Temperaturen er nok stadig 6 gr. Og der er ikke mange steder at finde læ. Et sted – ved en slags mole – spiser jeg resten af det gamle brød og noget ost.

Der er ganske rigtig modvind på den anden side, men ikke så slem som ventet.

Veksler nogle ord med en tysk motorcyklist, der holder pause et sted. Bare det at stoppe op et par minutter, giver ny energi. Men jeg er faktisk sulten igen – allerede. Ved en parkering er der nogle klipper, der giver læ og mulighed for at spise en dåse makrel – dansk – og det nye brød – svensk.

Vinden tager til jo længere jeg kommer. De sidste ti km bliver bare værre og værre. Vi er nok oppe på 11 m/s.

Mere død end levende triller jeg endelig op foran hotellet. Der skulle også være camping? Spørger jeg en meget ung mand ved skranken. Ja, han skal lige hente én, der ved mere om det. Lidt efter kommer han tilbage med en endnu yngre, der ikke synes at vide mere, men til sammen får jeg ud af dem, at det koster 2.500 uanset alder og at der ER shower. Så dukker moderen op. Hun taler skandinavisk, så hende kan man tale med.

Så er jeg endelig kommet under tag - i mest mulig læ

Allerførst laver jeg en kop kaffe og spiser cookies og slik.

Så går jeg i bad. Et DEJLIGT bad.

Om lidt skal jeg prøve en ny instant ret, der bare skal tilsættes kogt vand.

Det var spaghetti carbonara. Der er kun 70 g tørstof, og så skal man hælde 100 gr. Varmt vand op til et mærke. Mit øjemål siger mig, at indholdet af min kop må passe, så det hælder jeg op i kedlen og varmer. Så skal det stå i 8 min.

Resultatet var overraskende godt. God smag af ost og ind imellem noget, der knaser lidt, bacon? Og en masse små grønne stykker – purløg eller hvad ved jeg. Med lidt af min serrano skinke, som jeg har købt en ny pakke af, bliver det sublimt.

Der skulle være 136 km til Isafjörður og 116 km til Suðavik. Jeg er indstillet på at tage de 136 på to dage, men dagen i morgen må vise OM jeg måske kan køre helt til Suðavik.

90,70 km