Dag 10
To 19.06.25
Det er en grå morgen. Det har regnet for nylig. Fuglene har
i skiftende omfang sunget hele natten. Det er altid deprimerende at skulle
pakke et vådt telt sammen.
Da jeg sætter i gang, har jeg glemt plastposen, der skulle
være i mellem mig og den våde saddel, så nu er jeg våd i rø....
Vi må lige have vokabulariet på plads. Vi kan godt bruge ordet bakke her i Island, men ordet slår ikke til i alle tilfælde. Altså, der er noget vi må kalde højdedrag. Et højdedrag skal jeg fx over til en start i dag, for at komme ned til den nederste ende af fjorden, jeg skal køre langs. Og her kan det godt tage 5-6 km at komme til det højeste sted. Bakker – fx langs fjorden er normalt op til 2 km. Højdedrag på op til mange km og endelig har vi pas. Her kan jeg kun komme i tanker om overgangen mellem Seiðisfjörður og Egilsstaðir, som man ikke kan undgå, når man kommer med færgen. Her taler vi om slyngninger af hårnåle typen og højdeforskel på 500 m eller mere.
Jeg begiver mig altså over højdedraget. Vel nede på den
anden side, titter solen frem et par minutter. Meget opmuntrende.
Så kan jeg se ned til fjorden
Jeg har en vag erindring om en tankstation i bunden af
fjorden. Eller var det et helt andet sted?
På afstand ender jeg med at se den. Hurra. En kop kaffe og
et inderdørs sted at sidde og skrive. Inden jeg begiver mig ud på de 111 km til
Holmavik, som vel kan kaldes porten til Vestfjordene. Udover en camping i Buðeyri om 8 km er der intet på
vejen. Måske et par enkelte gårde?
Det må kunne klare med en enkelt overnatning i den frie
islandske natur.
Får købt en gasdåse i ordentlig størrelse og nyder kaffen og
udsigten – gennem vinduerne.
Min første kop, var der ikke kaffe i. ”Brug den højre
automat, den anden er vist løbet tør”.
Da jeg nu sidder med den tømte kop, får jeg den ide at
spørge efter en refill? ”Yes, help
yourself”. Desværre er den anden maskine nu også nede – teknikeren er der
allerede, men en alm. Kop kaffe med mælk, kan jeg da få. Men godt at vide
fremover.
Prøvede at få en ny plastpose til computeren mm., da den
gamle har fået nogle huller. Tror også den var med i Island for 8 år siden. Og
i Schweiz for 10 år siden, og muligvis også i Japan, hvis jeg havde den
nuværende computer da.
De har desværre kun sådan nogen tynde nogen. Men jeg har jo
Gaffa-tape med. Den må bare have en reparation.
Bevæger mig op ad vej 61/68 mod Holmavik. Der er lidt
modvind, men næsten ingen trafik.
Der ER marker på Island, men om man kan dyrke korn vides ikke
Senere er vinden stilnet. Det er vindstille og ingen regn.
Mere kan man vel ikke ønske?
Buðeyri - ikke noget stort sted
Kommer til der, hvor vejen forsvinder ind over højdedraget
til venstre mod Buðadalur. Den kørte
jeg af sidst. Der var den slem. Nu er den asfalteret.
Her går vejen fra mod Buðadalur
Så ophører min asfalt, men fin grusvej. Holder ind ved en
lille kirke og spiser frokost.
Typisk Islandsk kirke i "ødemarken"
Grusvejen fortsætter. Så kommer en hidsig bakke, jeg trækker
op ad. På et tidspunkt kommer asfalten overraskende igen, og det går endnu
hurtigere. Lige indtil højdedraget begynder. Det er en sejtrækker.
Da jeg endelig er oppe, 145 m i følge kortet, begynder en
let regn. Men: ”What goes up,
must come down, spinning wheel has to go round”. Så ned skal jeg. Og
hurtigt går det. Og våd bliver man.
Vel nede omkring havhøjde, har jeg tænkt mig at telte inde i
bunden af vigen. Helt inde ligger der nogle huse, men et godt stykke før,
finder jeg en fin plads. Der mangler desværre bare et vandløb, men opvask kan
vel foregå i havet.
Regnen er så venlig at stoppe indtil teltet er oppe.
Den ene vandflaske revnede, da jeg trykkede på den.. Nu
håber jeg, at der er nok i den anden til grød og kaffe i morgen tidlig, og at
jeg kan få fyldt vand på et eller andet sted i morgen.
76,65 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar