lørdag den 28. juni 2025

Dag 19

 Dag 19

28.06.25

Her til morgen ser vejret rimeligt ud. Det har rusket noget i teltet i nattens løb, har vist også dryppet lidt. Klokken er 7 og jeg vil kapre badeværelset, før der kommer andre. Det er jammerligt. Bruseforhænget er forsvundet og gulvet er skævt, så vandet løber hen foran døren. Men vandet er varmt! Jeg har tabt et kilo på maven – mindst. Ser helt godt ud her til morgen.

Alt ser bedre ud i solskin

Når man har tørret fødderne, er der et frimærke henne i hjørnet, man kan stå på. Det er også her i badeværelset, at jeg henter varmt vand fra håndvasken. ”Køkkenet” har kun koldt vand.

Da jeg træder udenfor kun iført underbukser og fleecetrøje, føles det ikke koldt som vanligt. Temperaturen må være steget nogle grader. Tjekker Veður. 8 gr i Stykkisholmur, hvor færgen skal bringe mig hen. Det var ikke meget, men fra 5-6 til 8 er trods alt en forbedring.

Jeg lader fluer være fluer og lader teltet være åbent, mens jeg spiser morgenmad, skulle nødig gå glip af udsigten, nu jeg har én.

Den unge mand der kom i en officielt udseende bil i går, viser sig at være min nabo. Han er på work-trip heroppe i fjordene med sin ældre kollega, der bor i det næste telt. Den anden er genforsker og den unge skal bare fange fiskeynglen. De skal undersøge, hvordan lakseopdrættet påvirker den naturlige laks. Da jeg nævner Landmannalaugar indrømmer han, at der har han aldrig været selv, og da jeg spørger til, hvordan lakseopdrættet foregår, ved han det egentlig ikke. Han skal bare fange yngel. Men en rigtig sød ung mand.

Der kom en tysk cyklist i går, vi vekslede bare et par ord, han skulle lige etablere sig.

Her til morgen ser jeg han er ved at pakke sammen og går op for at høre nærmere. Han er af den ”lettere” type på en racer med bredere dæk og stort set kun bagtasker. Teknisk er han også fremme i skoene. Har en hjælm med indbygget lys og en mindre powerbank bag til. Bakspejl monteret i enden af det venstre horn. Jeg hjælper ham lige med teltet. Det er blæst op, så det er ikke sådan at holde styr på.

Da jeg selv skal til at pakke telt, er det ved at tage magten fra mig. Jeg har sikret det med to pløkke i den ene ende, men det er svært at få pløkke i denne stenede jord, og den ene bliver revet løs, men jeg når lige at få fat i det, før det river den anden pløk op også.

På vej til færgen

Så kører jeg mod færgen, helt ned til lejet. Der er en enkelt bil, der er ved at vende rundt. Jeg prajer den i den tro, det er en islænding. Damen viser sig at være fransk og ikke kunne meget engelsk. Hun spørger efter et sted at spise, men jeg kan ikke finde det kaffi-hus, som skulle være her i Brjanskur, så jeg ender med at sende hende til hotellet, jeg lige kommer fra.

Så søger jeg efter kaffe-stedet in natura. Undervejs får jeg bekræftet, at man bare kan komme med sin cykel og købe billet på færgen. Så finder jeg op til cafeen, det er huset ved siden af kirken. Jeg går lige en tur på kirkegården. Af de forholdsvis få gravsten er der to børn imellem. Henholdsvis 6 mdr. Og 6 år. Den første har et trækors og der står 1922. Kan et trækors virkelig holde i 100 år her?

Huset med cafeen er bag kirken

Cafeen har en interessant geologisk samling i underetagen. Det er om 12 mill år gamle planteaftryk i lagene under lavaen. Det var også det, det handlede om et andet sted jeg stoppede tidligere på turen.

Da jeg har været den igennem sætter jeg mig om ved et  bord på læsiden af huset og spiser en dåse makrel med brød til. Solen skinner vedvarende – det er vidunderligt. Nu skal jeg ind og have en cappucino og jonabandsæla – for det har de.

Jeg har fået en ordentlig bule i kanten af den højre armhule og en mindre på den venstre hofte. Det er de satans små bæster igen.

Jeg er lidt i tvivl om personalets nationalitet, så jeg konstaterer bare, at de ikke er islændinge. No, from the tjek. Rep. Man kunne jo tænke sig, at der var bureau’er på Island, der hverver alle de udlændinge, der er rug for i sommersæsonen, men det synes ikke at være tilfælde. Det har jeg også hørt fra andre, jeg har spurgt. De har alle selv måttet arbejde for sagen. De har kun været her i 5 dage, så der er endnu ikke lavet  aftaler om fridage mm. De bor i det lille hus bagved. Der er +60 km til Patreksfjörður, som må være nærmeste indkøbssted, så de får vel bragt alt det cafeen behøver plus hvad de selv skal bruge? Han skal også arbejde på en gård.

Færgen er i syne, da jeg kører derfra.

Færge på vej

Jeg har tøjret cyklen godt, men overfarten bliver meget roligere end forventet. Selv om det blæser 9 m/s bliver bølgerne her i Breidafjörður ikke som på et åbent hav.

Flatey

Så lægger vi til ved Flatey, en lille ø i fjorden med højst en snes huse og en kirke af den sædvanlige slags. Her skal vi have passagerer med og gods og – en bil. Da der ikke er faciliteter til at færgen kan lægge til på almindelig vis, skal det hele hejses om bord. Det er lidt af et show for en landkrabbe som mig.

Gods om bord...

...en anhænger...

...og endelig en hel bil

Så skal der ikke ske noget, før vi lægger til, og når man er vant til at være ude i luften, bliver man MEGET søvnig på sådan en varm færge.

Jeg må op at have luft. Vi nærmer os kysten, og som u-både ligger en række klippeskær og bevogter indsejlingen til Stykkisholmur. Må se om jeg kan kende campingpladsen?

En af vagtposterne

Er ikke sikker på, at jeg nogensinde var rigtig inde i byen sidst. Den er speciel, bygget på en række bakker, så husene ligger i mange  forskellige niveauer.

Kører i Bonus på vejen og laver et større indkøb. Det er begrænset, hvad der er af indkøsmuligheder de næste 5 dage. Der er en butik i Olafsvik som er mit mål i morgen, der skal sidste indkøb gøres.

Campingpladsen er ved posthuset, da jeg ser det, kan jeg godt huske det. Jeg kan også genkende receptionen, hvor jeg sad og skrev sidst, men bliver i tvivl om den nu kun hører til golfbanen, men det er også der man indskriver sig.

Pladsen virker MEGET størrer end jeg husker den og den er godt fyldt. Hvad skal alle de mennesker her på denne blæsende kyst. Mange ser ud til at være her i længere tid i modsætning til alle de andre pladser, jeg har været på, hvor folk bare kommer for at overnatte. Det er nok golfbanen der holder mange af dem her.

Må lige én gang mere i Bonus før de lukker kl. 19.

10 km

 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar