torsdag den 19. juni 2025

Dag 9

Dag 9

On 18.06.25

Det har regnet hele natten. Ikke meget, men mere end ”skurir”.  Her lidt før 7 er det hørt op. Toiletbygningen er opvarmet, så jeg starter med et bad. Badet er stort. Der er et forrum, stort nok til, at der kunne have været et lille bord og en stol, hvor jeg kunne have siddet og skrevet..

Er der én ting man ikke går ned på her i Island, så er det varmt vand. Vand med en let svovlagtig lugt det har  fået enten ved direkte at komme nede fra de underjordiske eller fra at have været sendt derned for at blive opvarmet.

Jeg synes ikke, jeg har set myg her. Men noget har stukket/bidt mig to steder i panden – eller er det horn, der skal til at gro ud – OG på maven. Ellers ser jeg meget godt ud her efter et bad – når jeg selv skal sige det.

Betalingsmaskinen er kommet til live igen, efter at jeg fik den til at gå ned i går, da jeg ville hjælpe en tysker.

Da jeg har taget hovedpuden på og er kommet ned i soveposen igen, regner det. Der skuffer du mig Veður. Et minus i karakterbogen, der skulle ikke være regn i Blönduos før kl. 15. Nu er det også holdt op.

Jeg har besluttet mig for, hvordan jeg skal komme til Holmavik, næste indkøbsmulighed før Vestfjordene. Det bliver Reykir/Sæberg, hvor jeg har været før, og som kun er et overnatningssted og så én gang langs vejen nordpå.

Finder på at Google det med myggene. ”Island er det eneste land i verden uden myg”, står der. Irriterende bæster har de altså alligevel....

Lidt over 9 er jeg oppe i butikken for at se efter den pose-ret, jeg tidligere har spist på sådanne ture. Noget med pasta og ost som tilsat røget skinke bliver et himmelsk måltid. Uden held. Tiderne er skiftet. Nu er der, om jeg så må sige, kommet andre boller på suppen... ha,ha. Jeg ender med en Bali gryde. Får en af pigerne til at finde en elastik til mig. Det er til underlaget. Jeg ruller det sammen i fuld bredde i stedet for halv bredde. Derfor passer det ikke til sin pose. Er nær ved at stå på næsen, da jeg kører hjem. Havde glemt at bremserne var blevet strammet.

Jeg husker det fra sidst, som at jeg bare skulle trille ud på vejen, så ville der være en la-a-a-ng bakke ned. Intet kunne være mere forkert. Nu efter 2 km har jeg endelig kæmpet mig op over bakken sydppå. Jeg skal sådan set bare over på den anden side af fjorden, men der er ingen færge. Så det er lige 50 km ned og 50 km op.

Her fandt Islands sidste henrettelse sted. Det er HER det også står på dansk 

Det varer ikke længe, før regnen begynder. Den forsvinder nogle gange – det gør modvinden ikke. Det gør den senere, men da er regnen for alvor sat i gang. Da jeg kørte her for 8 år siden, regnede det hele vejen, så der er intet nyt under solen....

Nåede da...

...at tage nogle billeder...


...før regnen satte ind for alvor

Jeg har næsen i sporet eller rettere øjnene på den hvide linie. Behøver ikke at se op, der er alligevel kun nye bakker at se. Alligevel har jeg spottet noget på toppen af en uhyggelig lang bakke. Og der har været et skilt med en kaffekop, men det kunne lige så godt være til en af siderne.

Humøret er klar til at eksplodere, er det virkelig....

”Imagine me and you – I do – I think about you day and night....” lyder det, da jeg træder ind. “So happy together” med The Turtles. Fra dengang jeg havde orkester. Jeg skal have den sædvanlige cappucino OG så har de ”Hjonabandssæle”. Den sidste kage kender man kun, hvis man har en islandsk cafe henne om hjørnet – som jeg har.

Sjældent er en pause faldet på så tørt et sted – ha, ha. Dette guesthouse var der ikke for 8 år siden. Da kunne jeg godt have brugt det.

Det ser oven i købet ud til, at regnen er holdt op. Og der er kun 12 km til en camping, og den jeg var på vej mod er der muligvis ikke mere, siges det.

Ankommer til Laugabakki i tørvejr. Der er en antik-cafe på forsiden af huset og camping bagved. Der holder et hollandsk mobile home, ellers er der ingen. Bestyres af en ældre dame. Jeg spørger, om der kun er toilettet på bagsiden af huset? Hvad med bad? Ja, det koster ekstra. Det er på den anden side af huset ved siden af. Der er en nøgleboks, og da jeg har betalt får jeg koden.

Folk kommer for at drikke kaffe og se på alle mærkværdighederne. Gamle skrivemaskiner og kortbølgemodtagere, bøger, porcelæn. Jeg får lov til at sidde der med min computer. Så dumper de lokale forbi for at få en snak. Jeg fik 400 i rabat, da jeg spurgte efter senior-pris.

Støder på barnebarnet, da jeg skal over i bad. Der får jeg opklaret mere om de arbejdende unge. Det er noget, de gør for byen mod en vis betaling, hvis de ikke selv har skaffet sig et feriejob. Han gjorde det i 8.kl. men siden har han arbejdet for Bedste. Nu skal han starte i gymnasiet efter ferien.

54 km

Ingen kommentarer:

Send en kommentar