Dag 11

Dag 11

Fre 20.06.25

Var vågen før 6. Var oppe at tisse 3 gange. Bare i forteltet. Ved ikke hvor al den væske er kommet fra. Har øvet russisk. Lavet Wørdle og den tilsvarende i COOP app’en. Lavet morgenmad med det sidste vand. For søgt at reparere den knækkede vandflaske. Repareret plastposen med computeren. Sendt fødselsdagshilsen til min bror og fået svar, og nu kl. 8.17 sætter jeg i gang. Højdedraget i dag er 260 m mod 145 m i går. Vi får se.

Der passerede én bil på vej mod Holmavik kl. 6. Nok én der arbejder der. Nu mellem 8 og 9 er der kommet gang i trafikken. 1 bil i hver retning.

Finder en kilde, der kommer direkte oppe fra fjeldet og får fyldt flaskerne. Den beskadigede lækker, men vel kun ned til bunden af skaden.

Endnu en frokost ved en kirke 

Da jeg efter godt 15 km runder pynten efter at have kørt på den anden side af vigen, bliver vejen – igen til min overraskelse – igen til grus. Og nu ser jeg opkørslen forude. Den ser frygtindgydende ud. Det bliver opad de næste 5 km – mindst.

Så går det opad

Jeg trækker opad det første rigtig stejle, men så kan jeg lige klare den ved 5,5 km/t. Der bliver jeg mødt af to biler belæsset med damer. Den første chauffør stikker hovedet ud og spørger: ”Are you OK?”. Tåbeligt spørgsmål til én, der er i stand til at cykle her. Har lige vejr til at sige: ”I’m perfectly fine”. Damerne i den næste nøjes heldigvis med at klappe.

Jeg finder på at køre på kryds frem og tilbage på vejen og det går meget godt indtil belægningen er for dårlig og det bliver endnu stejlere. Går 2-300 m, så kan det lige lade sig gøre igen. Og det er det sædvanlige: det, der ligner toppen, skjuler bare en ny top osv. Til sidst er der dog en sendemast ovre ved siden af, så nu MÅ toppen da være der? Og det er den også. Skal lige afkøles lidt, og så er det om at få tøjet på igen, for nu går det nedad.

Jeg nyder lige udsigten lidt

Der var kun 4 km op. Jeg havde nu foretrukket 5.

Jeg hører op med at undre mig næste gang, vi skifter underlag.. Det sker igen og igen.

Der er en del lodrette fjeldsider, der tilhører fuglene.

 Dødningehoved klipperne kalder jeg dem

Et sted standser jeg ved en seværdighed. Det er et undendørs Naturbornholm på Islandsk. Der er nogle forskellige lag her, som først blev opdaget af en tysker en gang i 1800-tallet. Lagene fortæller om en sø for 10 mill. år siden. Siden blev de dækket af lava. 

Turistattraktionen

Til sidst kan Holmavik ses i det fjerne. Bliver et par gange angrebet af terner. De styrtdykker ned i hovedet på én og skriger. Og så skider de efter én, de svin. To gange var det SÅ tæt på. Føj.

Campingpladsen ligger lige når man drejer fra hovedvejen. Og supermarkedet Krambuðin lige overfor.

Der holder en enkelt camper ellers er jeg den første. Støder hurtigt på camperens ejer. Han er tysker og hedder Sigi. Har boet på Sylt i 45 år. Det er 20’ende gang han er her. Det startede med, at hans far fik en islandsk bekendt og så var familien heroppe i 1964. Da var Sigi 12 år. Den islandske familie havde 3 piger og én af dem kalder han sin islandske søster. Hun er nu død nu.

Han kan tale islandsk!!! Altså ikke som en indfødt, men alt hvad man har brug for til almindelig snak. Spørger om jeg har været i swimmingpool’en? Næ, jeg er jo lige kommet. Husker godt at jeg var i sådan en et eller andet fjernt sted. Hvis jeg vil med kommer han forbi ved 17-tiden? Ja, det er en aftale.

Jeg havde spurgt efter ”shower”, som man skulle betale 600 for, men det kunne jeg bare betale, når jeg skulle bruge den.

Nu får jeg både shower og hele molevitten for 475, eftersom vi er seniorer. Foruden svømmebassinet, der er opvarmet, jeg vil tro til 22-24 gr., er der 2 ”hot-pot´s” med lidt forskellig temperatur OG sauna.

Det er himmelsk efter en dag på cyklen. Det er ikke den blå lagune, så der er kun få mennesker. Der kommer en ung mor med 3 piger, der ser nogenlunde lige gamle ud. Det kommenterer jeg på, og så er snakken i gang. Det er kun hendes de to og der er faktisk ét år i mellem dem. Hun har boet her i Holmavik til hun var 16, men bor nu i Reykjavik. Der er jo sådan det går – også i Island. De unge flytter fra landet. Da hun var barn var der 100 i skolen og alle kendte alt til alle, fra fødselsdage til familieforbindelser. Nu er der vist kun 40 i skolen og fra 6-700 i byen er man nok nede på 400.

Alting er dyrere her, siger hun. Næsten det dobbelte af i Reykjavik.

Her i området er der ingen naturlige varme kilder, så vandet her i pool-området er elektrisk opvarmet.

Vi er frem og tilbage mellem de forskellige ting i en times tid mindst, så må det være nok, jeg skal til at have noget at spise. Sigi siger, at han vil komme med noget tørret fisk senere, hvis ikke jeg kender det. Jeg har godt set det i butikkerne, men det er ret dyrt, og sæt nu det smager rædsomt.

Jeg får lavet min Bali-ret tilsat ¼ fløde, som der skal, og resten af min Serrano-skinke. Egentlig tror jeg, man skal koge ris til, for der er 4 portioner, som jeg spiser så letsom ingenting. Så er jeg altså også mæt, men der er da plads til at smage fisken, som Sigi kommer med foruden 2 Egils øl. Tror jeg drak sådan nogen sidst. De er på 2 ½ % og derfor meget billigere.

Den tørrede fisk river man fra hinanden med fingrene og kommer lidt plantemargarine på og så tygger man ellers.... Smager ikke så meget af fisk. Ganske udmærket. Man skal ikke spise for meget af det, det suger vand til sig i tarmene.

63,52 km