Dag 17

 Dag 17

26.06.25

Min nabo fra Colorado viser sig at hedde Larry. Ham snakker jeg fint med. Han var oppe på Hornstrandir en enkelt dag i går. Der var 10-12 med båden flere af dem på guidede ture. I dag flyver han herfra til Reykjavik og så med et direkte fly til Denver, hvor han bor.

Strækningen op til tunnelen så lidt skræmmende ud, men det lykkedes at cykle hele vejen oven i købet i ét stræk. Så er det på med pandelampen og tænde baglyset. De første 2 km er den to-sporet, så det er ligesom at køre på en almindelig vej. Og fuldt oplyst. Pandelampen har den fordel, at man kan se ind til siderne, når der er noget at se. Det er bare at dreje hovedet, så følger lyset med.

Skiltningen er fin

Så kommer forgreningen og den bliver én-sporet med M-pladser hver 200 m. Det er dem fra den anden side, der har forkørselsret, så når man ser lygterne på en modkørende bil, holder man ind ved den næste M-plads.

Og så skal man bare holde til venstre

Det er en ren fornøjelse at køre her. Ingen vind, ingen regn og varmere end udenfor.

Så snart jeg er kommet igennem de 6 km, holder jeg ind til siden for at gøre klar til nedkørsel. Huen og vanterne på og lynlåsene helt op i halsen.. I det samme kommer der en bekendt imod mig. Ja, det er altså ikke hende jeg genkender, men bilen. Den kom på campingpladsen efter mig den anden dag. På gamle islandske nummerplader. Det måtte en nummerplade nørd som mig lige høre om. Det var en kvinde, som havde arvet den efter sine forældre. En orange VW kassevogn fra 82. Hun elskede den bil. Nu mødes vi igen her og veksler lige nogle ord, indtil der kommer en bil op bag hende, så hun må køre.

Susende nedkørsel til en dal helt omgivet af vældige bjerge. Her er vidunderligt stille og tyst.

Vinden er væk og stilheden larmende

Så følger en fjeldovergang – lang opkørsel – med en afsluttende nedkørsel, hvor hastighedsrekorden bliver slået: 65,5 km/t.

Lige på den anden side af fjorden ligger Þhingeyri, som er mit mål i dag. Vanen tro skal jeg først ind i fjorden og så ud igen. Der er endda en bro, så man sparer nogle km og alligevel er der 19 km endnu.

Spiser resten af osten og brød ved en bænk ved broen.

Jeg er ret kvæstet, da jeg når frem, har bare lyst til at sove. Op med teltet og så viser der sig det dejligste køkken med el-kedel mm. Jeg troede først, det var en helt basic plads ud fra det første lille hus, jeg havde lagt mig ved.

Så først en kop kaffe og kleiner og slik, og så hen at betale. Det er som i Holmavik idrætsforeningen der faciliterer campingen.

Og så på indkøb. Igen er jeg blevet taget på sengen. Var sikker på, at der måtte være et supermarked, men det er kun et minimarked sammen med tankstationen.

Madrassen var sat her i fællesrummet til tørring imens, og nu, hvor jeg henter den bryder solen frem. Den har tittet frem et par gange, nu bliver den fremme hele 10 min.

50 km