Dag 15

Dag 15

25.06.25

Det har regnet det meste af natten og nu 8.15 gør det det stadig. Trods Vedurs påstand om det modsatte.

Der er ikke langt, 20 km, til Isafjördur, hvor jeg tror, jeg skal have en hviledag, men jeg vil nødig pakke teltet sammen i regn.

Det nåede at holde op med at regne, men teltet måtte pakkes vådt ned., men det skal snart op igen.

Memorial'et over ofrene for lavinen i 1995

Jeg er ikke nået ud af byen, før jeg må stoppe. Der er nogle tavler, der må studeres. Jeg begynder med den venstre visende en yngre mand med langt viltert hår, lange støvler og et vikingeagtigt udtryk. Tså ueksten er kun på islandsk. Grimmur fra Sudavik er endt med at blive politibetjent i Reykjavik. De nærmere omstændigheder omkring hans politiarbejde, forstår jeg ikke, men at han blev forældreløs ved en katastrofe, som muligvis har noget med sne at gøre, forstår jeg.

De næste plancher giver forklaringen. Der har været en lavine i 1995, der kostede 10-20 mennesker livet. Det var selvfølgelig usædvanlige uheldige omstændigheder,der gav dette resultat. Allerede i 1983 havde der været en lavine, der skadede nogle gårde og kostede nogle får livet. Men dengang havde man udarbejdet nogle sikkerhedzoner for bebyggelse, som altså alligevel ikke holdt. Nu er de yderligere udvidet og dele af byen er vist flyttet.

Nu skal jeg lige rundt om pynten og ind langs Isafjördur for at komme til BYEN Isafjördur. Man har flere steder lavet nogle ”nedfaldsområder”, hvor klippestykker oppefra kan rasle ned uden at komme ud på vejen, og der er yderligere rejst stålplade hegn, for at de ikke skal trille videre. Man kan dog se enkelte jernvanger, der er blevet ramt direkte ovenfra og er deformeret. Det er store kræfter, der er på spil her.

For at runde den sidste pynt kører jeg igennem min første islandske tunnel. 25 m lang vil jeg tro.

Afsked med alle fjordene

Den sidste pynt med tunnelen

Da jeg er på ved ind langs fjorden og er lige overfor Isafjördur, sker der noget overraskende. Pludselig er der en flyvemaskine i luften et sted over mig. Hvor f... kom den fra? Da jeg nu ved, hvad jeg skal se efter, spotter jeg stedet hvor startbanen må være. Da jeg er nærmere kan jeg estimere dens længde. 500 m vil jeg sige.

Jeg har kun set dem lande fra den modsatte ende

Jeg har ikke tjekket, hvor campingpladsen ligger, tænkt at det vel blev skiltet og skiltet er der mellem SÅ mange andre, at jeg overser der og kører helt til byen og skal derfor 3 km tilbage igen.

Jeg benytter lejligheden til at ordne to sager. Gå på turistkontoret, for sådan et er der endelig. Og besøge cykelværkstedet. Inden jeg rejste, troede jeg, det var den ene pedal, der var færdig. Det der lille klik og en fornemmelse man kender, når der er slør i noget. Det brød jeg mig ikke videre om, fordi jeg ville skifte pedalerne fra den anden cykel, som er næsten nye.

Da jeg før afgang skiftede dem, gik det op for mig, at det var kranken, den var gal med. Der var ikke tid til at få den skiftet, og jeg vurderede, at den nok ville kunne klare turen. Det mener jeg stadig, men på det seneste, er det jo ikke blevet bedre, så jeg ville lige have en second opinion, når der nu ER en reparatør her højt mod nord.

Han mente også nok den ville kunne klare resten af vejen til Keflavik, men havde han de nødvendige dele til at skifte den? Og hvad ville det koste? 4.000 for en ny krank og 8.000 i arb.løn, 12.000 iskr. Svarer til 600 dkr. Det ville jeg ikke kunne få det lavet for hjemme.

Nu sidder jeg her i bageriet med Cappucino og hjonabandsæla og venter på, at han giver det et skud. Han har noget der passer, men kunne ikke umiddelbart få den gamle af.

Det var negativt. Men han har givet den noget fedt, så det skulle køre lidt bedre.

Det gør det også. Her på flad vej skulle mann tro, jeg havde fået en ny ”bottom bracket”, som kranken hedder på udenlandsk.

Jeg havde ellers fået vekslet til mønter. Bussen koster 350 og giver ikke igen. Jeg havde også styr på bustiderne og hvad der skulle stå på bussen – der er to, der kører i hver sin retning.

Har fået poletter til vaskemaskinen og tørreren, så i morgen skal der vaskes og jeg skal på museum.

Dette er præcis den camping, jeg havde brug for. Rabat til pensionister, indendørs køkken/fællesrum, vaskemaskine og alt det sædvanlige som først og fremmest er varmt vand. Og shower koster ikke ekstra.

Her tæt på campingpladsen borer de - må formodes det er efter varmt vand

Har snakket med mine naboer. En fyr fra Colorado kom før mig og senere kom en polsk koloni med 3 telte.

Colorado fyren og to tyskere med rygsække, jeg mødte i byen, skulle til Hornstrandir, det yderste nord, hvor der hverken er vej eller sti, men som man kan komme til med en færge herfra.

Om aftenen blev det meget muntert. Jeg faldt i snak med polakkerne, der bød på øl, og jeg betalte tilbage med nogle virkelige historier fra de varme lande.

Under alt dette fik jeg lidt flere oplysninger om vor ven Grimmur af Sudavik fra en islænding. Grunden til, at der var en legeplads ved siden af mindepladsen med gravstenene var, at der også var et barn, der omkom. Og så er der lavet en film om ham Grimmur, det lignede også lidt en filmplakat. Filmen hedder oversat: svagt lys. Må se efter den.

Senere er der en anden eller den samme islænding, der kan fortælle, at der også har været laviner i Thingeyri, så det er noget, der hører området til.

40.0 km