Dag 6
Apartement A&M, som overnatningsstedet hed, var virkelig nyt og strømlinjet. Ikke lige hvad man forventede, da man kørte ned ad vejen dertil.
Receptionen til A&M
Det ser ud til at blive en dejlig sommerdag, selv om efteråret vel officielt er begyndt.
Da jeg kiggede på noget af det materiale vi tog på turistkontoret i Gryfino, opdager jeg en polsk cykel app. Den kan tilsyneladende vise, hvor der er afmærket cykelsti, og skal da afprøves. Ved hjælp af den kører vi ud af Stargard, og lærer den lidt at kende. Er der streget cykelbane op på vejen, må man kun køre "i den rigtige retnng". Vi prøver det andet, men det er folk tydeligt nok ikke vant til. Slet ikke.
Men den er ellers meget præcis, de steder vi kommer.
Endnu en kirke med storkerede - uden storke
Den ene nye bebyggelse afløser den anden langs vejen ud af Stargard. Det er tydeligt, hvad mange polakker drømmer om. Der er ret mange huse med solceller. Og hegn. Hegn er de glade for. Og når de ikke har tradition for hække, vælger mange trådhegn.
Alting tager sig bedre ud i solskin
Efter vi har forladt app'ens sidste cykelsti kommer vi igennem "Smukke Lise", som vi har døbt Smogolice. Efter den kommer der en vej til højre, som min rute siger, vi skal af. Henrik påpeger, at der er et cykelskilt, der viser ligeud, men bliver underkendt. Det er en noget befærdet vej vi kører på, så lidt mindre trafik vil være at foretrække.
Vejen viser sig hurtigt at være umådelig dårlig asfalt. Vi passerer en lille by Poczernin, senere skal vi krydse en hovedvej. Da vi kommer til hovedvejen, viser det sig, at vi har missed at dreje et sted efter byen. Jeg erindrer ikke overhovedet at have set nogen vej.
Løsningen er at køre en kilometer på hovedvejen for at komme hen til krydsningsstedet. De kører STÆRKT her. Måske må cykler slet ikke køre her?
Da vi når stedet, hvor vi - viser det sig nu - skulle have krydset under hovedvejen, er det der krydser under ikke en vej, men to hjulspor. Og der er ikke nogen autoriseret måde at komme derned på. Det lykkes dog at komme ned.
På vej ned ad skråningen
Så kører vi ad hjulsporet. Så længe det varer.
Sporet bliver mere og mere utydeligt
Stien slutter. Er vist blevet pløjet op af bondemanden. Hvad gør en klog? Der burde være en sti/vej whatever længere fremme, så vi trækker cyklerne gennem budskads og langs mark. Det er måske 500 m, hvad der under disse omstændigheder virker ret voldsomt. Men vi når en markvej.
På vej ud i ingenting
Trængslerne er tilsyneladende overstået. Ikke at her er godt at køre, men man KAN dog køre her. Så skal vi til venstre og følge nogle højspændingsledninger. Vejen går fra dårlig til umulig. Der er en stejl bakke ned efterfulgt af en stejl bakke op. I ved sikkeret, hvordan det går med stejle jordveje når det regner?
Jeg forsøger at KØRE ned. Og bortset fra to gange, hvor jeg havner i brombærkrattet henholdsvis brændenælderne, går det godt.
På vej ned i slugten
Vi får kæmpet os videre og vejen er blevet bedre. Alt ser lysere ud. Så er et træ væltet henover stien. Jeg forsøger at finde en vej rundt om til højre gennem krat og grene. Jeg har cyklen med for det tilfælde at det skulle lykkes.... Det gør det ikke. Heldigvis har Pernille i mellemtiden fundet vejen rundt om til venstre. Så tilbage gennem brændenælder m.m.
Stien er spærret
Efter disse udfordringer når vi omsider frem til beboede egne og en asfaltvej. Fra Tarnowko går det rimeligt frem til Goleniow, som er den eneste større by, vi skal passere i dag. Her kommer der igen cykelsti og et check med cykel app'en viser, at der er enighed.
Vi kører frem til stationen, som lidt uventet er meget moderne. Overfor er der et fast-food-sted, hvor vi spiser frokost. Og inde i et center er der en bager, hvor vi drikker kaffe. Der er ingen, der kan sprog. Ikke en gang en ung pige, der står udenfor med noget fra UNICEF, vover at indrømme, at hun har lært lidt engelsk i skolen.
Det bliver en lang dag. I forvejen var det "kongeetapen", den længste. Nu har forskellige problemer forlænget den yderligere.
Endnu en polsk landkirke - der er mange variationer
Vi passerer byen Niewiadowo. På det seneste stykke har asfalten været fremragende, men noget sådant varer aldrig ved.
Vi passerer Dzisna og kommer fra Babigoszcz til at køre langs motorvejen. På en bred fremragende vej med vigespor på begge sider. Vi undrer os over, hvad den laver her, og når frem til: mulig landingsbane for jagerfly i en krigssituation?
Den er fremragende at køre på og det går rask derudaf. Senere skifter vejen side fra øst for motorvejen til vest for, og sådan kører vi omsider ind i Przybiernow. (Vist udtalt: pjysbjerno)
Finder "Dino" der i følge Google har åbent til 22.30 og køber ind til aftensmad. Jeg prøver at ringe til "Ranchen", hvor vi skal sove. Ingen tager den. Lidt efter tikker en besked ind. Kan jeg ikke skrive? Og sådan får vi aftalt, at vi KAN få morgenmad i morgen formedelst 37 pzl pr.person. Så behøver vi ikke også at sørge for dét.
Kokken kan desværre ikke før kl. 9. Det accepterede vi så.
Så er det de sidste 5 km. Asfaltvejen slutter til sidst og det er grus/jord/sand for resten, før vi får "Annabella" i sigte.
Ranchen er et sted længere fremme
Og så - sidder vi i køkkenet og spiser aftensmad. Alle trængslerne er bare blevet et muntert minde.
73,6 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar