Der er i det store og hele alt, hvad man kan ønske sig til morgenbordet på sådan et stort hotel. Når lige undtages kaffen. Der kunne de vinde de sidste point ved at anskaffe en maskine, som de for det meste har dem i de baltiske stater: Tre-fire sprog og 8-10 forskellige slags kaffe.
Man skal bede om at få "städat" på rummet. Ellers sparer de det, og giver det de sparer til miljøforbedrende formål. Et af dem kunne passende være at få én til at ordne toilettet. Det løber.
Der kører en bus, linje 76, næsten lige uden for. Med den kører vi til Kungsträdgården tæt ved broen til Gamla Stan. Der viser sig at skulle være international madfestival her i weekenden. De er ved at færdiggøre opstillingen af telte m.m. Åbner vist om en halv time. Der kan vi komme tilbage.
Vi sigter efter slottet på den anden side. En kedelig stor klods. Så er Rigsdags-bygningen ved siden af betydelig mere charmerende og distingveret.
Rigsdagen
Vi går over broen og følger sådan set bare strømmen ned ad Vesterlånggatan. Det er det, man kalder en turistfælde. Alt er omdannet til souvenirshops, restauranter og andre spisesteder, kunstbutikker og alt der kan falbydes turisterne. Men en meget charmerende bydel, med små gyder og porte ned til siden.
Gamla Stan på den anden side af vandet
Med små gyder
Og smukke udsigter
Vi ender ved Slussen og finder derfra ned til Djurgårdsfärjan. Her gælder vores kort heldigvis også. Djurgården - som for mig altid har været forbundet med ishockey eller fodbold - er Stockholms rekreative ø.
Man lander lige ved alt hurlumhejet. På et relativt lille areal er samtlige Bakken og Tivolis forlystelser samlet. Men nu foregriber jeg begivenhederne. Vi går nemlig ikke til højre ind i Gröna Lund, men til venstre mod Vasamuseet.
Jeg har vist glemt at sige, at det er varmt i dag. Solen er for længst brudt igennem det tynde skylag og bager ned over byen. Vi er kommet til Sveriges måske største turistattraktion, men på sådan en dejlig dag, er der mange der vælger IKKE at gå på museum. Så vi står måske i kø i 2 min. Så er det overstået. Her er dejlig KØLIGT.
Jeg har gerne villet se dette skib fra 1628, men ikke haft nogle forventninger. Det mærker jeg hurtigt. Det er overvældende. Simpelthen. I den dæmpede belysning fylder Vasa rummet ud. Et sandt mesterværk af skibsbyggekunst og træskærearbejde. Men ubrugeligt.
Historien udrulles i udstillingerne omkring skibet, og for mig overraskende er der forklaring på, hvordan det kunne gå så galt. Skibet nåede kun at sejle 1200 m, før det kæntrede, altså væltede så meget, at vandet strømmede ind gennem kanonportene og fik det til at synke med sejl og kanoner og mandskab og det hele.
Der er 7 etager rundt om skibet, så man kan se det fra alle sider og vinkler, og selv om der er mange mennesker, virker der ikke overfyldt.
Forklaringen på forliset er sådan set enkel nok, men også kompliceret. Kongen ville have et skib med TO kanondæk, og der blev den hollandske skibsbygger udfordret over evne. Han fik ikke sørget for at det blev det bredere, som den øgede højde krævede. Resultatet var, at der ikke var plads til den ballast i bunden, som skulle stabilisere skibet i stedet for en køl.
Det meste af Vasa der i mørket
Så efter det havde rettet sig op efter det første vindstød, blev allerede det andet skibets endeligt.
Efterfølgende blev der lavet en retslig undersøgelse, men alle de indkaldte kunne med fuld ret hævde, at de bare havde gjort, hvad der forventedes af dem. Og konstruktøren var død. Så intet ansvar blev placeret. Men det der skulle have understreget kongens magt, var tabt - om end ikke for evigt så for de næste 330 år. Indtil vraget blev lokaliseret, og man med en sand pragtpræstation formåede at hæve et næsten intakt forhistorisk skib
.
En fantastisk historie og et fantastisk skib.
Efter at have spist i cafeen, bevæger vi os igen ud i heden, går over broen til Norrmalm og finder bussen hjem.
Efter en pause, tager vi bussen igen og skifter ved Djurgårdsbron til sporvognen, linie 7, der kører ud gennem Djurgården. Står af ved Skansen, blot for at konstatere, at de lukker om en halv time. Klokken nærmer sig 18 og et sted stod der, at der er gratis adgang for pensionister før 18 i Gröna Lund. Og i dag er der koncert med Kris Kristoffersen kl. 20.
Vi mødte også Peddersen på Gröna Lund
Det er virkelig rigtigt. Man viser sit kørekort, og når pigen har overbevist sig om, at man virkelig ER så gammel, bliver man lukket ind. Vi er ved at være for gamle til al den larm der er, når så mange mennesker spærres inde på så lille et område, men vi holder ud, spiser en gyro-menu og endelig bliver klokken 20 og Kris kommer ind og blive tiljublet.
Kris Kristoffersen på Gröna Lund
Jeg har ikke hørt første nummer til ende, før skuffelsen har meldt sig. Han har ingen stemme, ingen gennemslagskraft, kun tilhørernes begejstring bærer ham igennem. Lyder som en dranker. Nogle af numrene synger violinisten hoved stemmen. Hvor gammel mon han er, spørger Anne-Marie og telefonen giver hurtigt svar. Født i 36. Der er forklaringen. Det er en mand på 83, der står der.
Desværre kan vi ikke gå, før Anne-Marie har hørt sit favoritnummer: Help me through the Night. Det kommer heldigvis inden så længe.
Men vi hørte Kris Kristoffersen med de svenske aner - LIVE. Nu kan vi gå hjem og høre CD'erne. De er bedre.
Det tager LANG tid før der kommer en 76'er.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar