Så sidder jeg i toget til Flensborg. Det er et bumletog, der stander stort set alle steder.. Vi forlod Hovedbanen kun let forsinket og her i Nyborg, hvor toget fyldes til bristepunktet, har vi stort set indhentet det tabte i følge nogle af mine medpassagerer.
I Odense tømmes toget igen. Det er en behagelig begivenhedsløs rejse - det er sandelig længe siden,
jeg har været med tog til Jylland. Der er stadig langt til Schweiz.
En helikopter er lettet fra et sted til højre for os og forsvinder nu hen over toget. Vi har lige holdt i Vojens, så jeg formoder den er lettet fra flyvestation Skrydstrup, som jeg husker kun alt for godt fra min rekruttid. I to måneder kostede de med een der. 58 - det var mig.
Det minder mig om at i min barndom spillede vi meget tallotteri hos mormor og bedstefar. "66 med de lange arme", sagde min bedstefar altid. Vi kender alle "den gamle", men 66 med lange arme. Det er først meget senere, det er gået op for mig, at det var noget han havde fra sin soldatertid. 66 havde åbenbart lange arme...
"Så bliver det Røde Kro", lyder det i højttaleren. Så nærmer vi os grænsen. Lidt efter Tinglev holder vi. Jeg tænker, at vi er ved grænsen. Jeg kan se to danske flag til den ene side. Til den anden kun marker - og vindmøller i det fjerne. Næhh, der kommer en lille by mere med en dansk vimpel.... og så en større by - nåhh... det er jo Padborg, der er sidste stop. Vi er "zehn minuten verspätet", der er en dame, der er urolig for om hun når sin videre forbindelse.. Jeg har heldigvis en hel time i Flensborg, før toget til Hamborg kører.
Vi kører og jeg ser ud efter tegn på om vi er i Tyskland. Stadig danske biler... Så ser jeg den gamle grænse. Vi kører langs med hovedvejen og jeg kan kende den fra i efteråret, hvor vi var i Tønder og Eckernförde.
Jeg undrer mig over, at de alle sammen synes at have tænkt sig at stå af om lidt - indtil det går op for mig, at det jo må være Flensborg allerede. Toget til Hamborg holder og venter på os. En togdame spørger om jeg skal med? Ja, egentlig går mit tog jo først om en time, men... Cykler er helt fremme i den forreste vogn. "Sie dürfen fahren...", råber hun efter mig, men hvad er der i vejen med en rask lille løbetur. Der er højt op, men i andet forsøg lykkes det mig at få cyklen op uden hjælp og kan nu
lettere forpustet slå mig ned i sædet i regionaltoget til Hamburg næsten en time forud for køreplanen.
Efter Sleswig passerer vi under en interessant bro. Dér højt oppe på lange løber jernbanen, der krydser floden til højre for os. I en kæmpe bue arbejder den sig langsomt op. Et spektakulært syn. Lidt efter er det os, der kører oppe på stålben over en by, hvor vi kan se ned i kolonihaverne. Dér er et norsk flag. Og dér et svensk. Så passerer vi over noget, jeg tror er Kieler-kanalen. Jeg må indrømme, at mit kendskab til dette område af Tyskland ikke er stort. Vi holder i Neumünster og Elmshorn -
navne jeg har hørt før, men ikke ville kunne placere præcist.
I Eiderstedt fletter vi sammen med en anden banestrækning, så vi nærmer os nok Hamburg.. Der er ingen tvivl, det er Hamburgs forstæder. Klokken er 18.10, vi har kun kørt i 2 timer, hvor vi egentlig skulle køre 2 tim 15 min. Men måske er dette tog hurtigere? Vi holder på Hamburg Dammtor, så er det nok Hbh. næste gang.
Ganske rigtigt.
Jeg går en tur med cyklen i Hamburg. Ikke langt. Bare ned til Rådhuset, hvor jeg mener jeg var på vej til eller fra Bremen for nogle år siden.. Synes jeg kan kende det, men i mellemtiden har de opført en busstation foran?? Eller måske var det den anden side jeg var på?
Det er svært at finde et roligt sted at spise sin medbragte aftensmad på en travl station, men på spor 11-12 ser der lidt roligere ud og jeg øjner en plads på en bænk i det fjerne.
Senere ovre på spor 14, hvor toget skal komme, spørger jeg en togmand, hvor "Fahrradmitnahme" er i toget. Efter at have set på min billet at jeg skal være i vogn 286 siger han, at det er lige heromkring. Men da toget er ankommet og jeg har fulgt efter vogn 286 er dørene i netop denne vogn ikke frigivet. Alle andre stiger ind, der er ikke flere med cykler så jeg står hjælpeløst og slår ud med armen mod togmanden. I samme øjeblik han bevæger sig hen mod mig frigives døren og jeg kan trykke og gøre et nyt forsøg på at komme op i et tysk tog. Togmanden giver mig lige et hjælpende skub. Vi kører. Schweiz er i sigte....
ca. 6 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar