Klokken er 6.50. Jeg er kommet af på Basel SBB og prøver nu at krydse over til pengeautomaterne fra elevatoren. Det er ikke let. En ubrudt strøm af mennesker kommer imod mig, alle med hastige skridt. Med et skridt af gangen lykkes det efterhånden. Prøver med 300 CHFR. Det går ikke. Så 250 da? Maskinen foreslår 260, da den ikke har 10'ere. Det lykkes og bliver lige knapt 2.000 d.kr. siger den. Det var første step.
Turist info åbner først 8.30 så jeg sætter mig på en udenfor stationen. Der står en ældre original og taler gestikulerende ud i luften. Ikke til nogen tilsyneladende. Til sidst er han færdig. Med en sidste afskedsgestus forsvinder han ind på stationen.
Jeg kører lidt frem og tilbage ved stationen og venter. Ser mig omkring. Jeg er ikke vant til denne hektiske aktivitet så tidligt om morgenen. Vi pensionister er priviligerede i den henseende.
Jeg skal bruge et toilet, kan jeg mærke. Finder et på stationen nedenunder. Meget bekvemt er der en vekselautomat, der kan omdanne en af mine nye 20 FR sedler til mænt. 2 CHFR!! Så er det også meget fornemt.
Jeg køber en sandwich med laks til morgenmad, og da jeg har spist den har turist info åbent. De har et kort over hele Schweiz - et bilkort forstås. Jeg køber også et kort over byen med cykelruter. Det viser sig at være klogt. Da jeg har studeret det længe, ved jeg, at jeg er på den modsatte side af stationen af hvad jeg troede. Banen har slået et ordentligt sving her til sidst.
Uden kortet havde det været umuligt. Selv med er det svært, men så snart jeg er ude af byen, fungerer det. Jeg følger nogle røde cykelskilte og ved, at jeg skal til Liestal.
Sidder nu ved 14'erens vendeplads (sporvogn) i ramsløgs duftende omgivelser og nyder solen. Det er allerede varmt.
Klokken er blevet 13.30. Ved hjælp af mine forskellige kort og schweizernes ret gode skiltning, er det lykkedes mig at følge cykelveje indtil videre. Men det går noget op og ned på dem. Og når man siger op her mener man OP.
Det er ikke så nemt med sproget. Jeg skal lige have tid til at synke det, så forstår jeg. Som ham jeg spurgte, om det var drikkevand der kom ud af en løbende hane? Ja, og så kom han med en tilføjelse, jeg lige skulle have tid til: "Hidtil er ingen døde af det".
Vejret er vidunderligt. Naturen er mindst ½ måned forud for derhjemme. Løgkarsen nærmer sig 1 m. Lige nu er jeg på vej op over et pas - det var jeg ikke lige forberedt på. Højt er det heller ikke, men vejen snor sig da opad. Der kommer et bord og bænk og jeg beslutter mig for frokost. Jeg har købt et brød og har ost med hjemmefra. Og så en lille quiche med spinat eller noget andet grønt. Der var også en yogurt - den havde jeg helt glemt.
Jeg har været spændt på, om der ville stå hvor højt vi var oppe i passet, så jeg ville kunne justere højdemåleren. Jeg har højdemåler i mit ur. Det kan ikke bruges til noget derhjemme. Danmark er alt for fladt så svingninger i lufttrykket får uforholdsvis stor betydning. Men når vi måler i 100'der af meter eller 1000'der, er den udmærket.
Obere Hauenstein : 734 m
Nu er måleren justeret til 735. Det sker i spring af 5. Nu er det bare om at få tøj på til nedkørslen.
Schweiz er delt op i kanton'er. Jeg har allerede været i 3: Basel Stadt, Basel Land og Solothurn og det
er ikke alt der er ens i dem.
Det begyndte med, at jeg så en masse skolebørn, der fik fri. Tilsyneladende allesammen samtidig - og klokken var kun 12. Så spurgte jeg nogle af dem hvorfor? - på engelsk. Jeg tænkte, de havde godt af at øve sig. Og det gjorde de gerne om end de var lidt generte. Det havde noget med dagen i morgen at gøre - men hvad kunne de ikke forklare.
Så jeg spurgte - dum som jeg var - en dame, hvad der var særligt ved dagen i morgen? Det er jo 1. maj! Selvfølgelig! Jeg idiot. Jeg er ikke vant til at gå op i kalenderen. Man kan vel sige, det er en arbejdsskade man nemt får som pensionist. Og her var det så forskellighederne kom ind i billedet. Nogle steder havde ALT lukket hele dagen, det havde de hos hende, men de andre... det vidste hun ikke.
Jeg havde ikke noget helt bestemt mål for i dag, og da det endelig holdt op med at gå nedad, var jeg nået længere end jeg havde troet. Da jeg ydermere var faret vild ved at forsøge at følge nogle cykelskilte mod Langenthal, spurgte jeg en mand, hvor jeg var på kortet, og om jeg skulle køre mod Langenthal eller Solothurn? Der ville være ca. lige langt til Bern i morgen. Han anbefalede Solothurn - det var en smuk gammel barok-by, sagde han. Langenthal var mere en industriby.
Så nu sidder jeg på et 9-sengs værelse i Jugendherberget i Solothurn og kan se ned på floden, der flyder hurtigt forbi. Hvilken flod ved jeg ikke - endnu.
Jo, nu har kortet fortalt det: Aare. Men om den løber ud i Rhone eller Rhinen ved jeg ikke.
75,81 km
