Tors 30.04.15
Klokken er 6.50. Jeg er kommet af på Basel SBB og prøver nu at krydse over til pengeautomaterne fra elevatoren. Det er ikke let. En ubrudt strøm af mennesker kommer imod mig, alle med hastige skridt. Med et skridt af gangen lykkes det efterhånden. Prøver med 300 CHFR. Det går ikke. Så 250 da? Maskinen foreslår 260, da den ikke har 10'ere. Det lykkes og bliver lige knapt 2.000 d.kr. siger den. Det var første step.
Turist info åbner først 8.30 så jeg sætter mig på en udenfor stationen. Der står en ældre original og taler gestikulerende ud i luften. Ikke til nogen tilsyneladende. Til sidst er han færdig. Med en sidste afskedsgestus forsvinder han ind på stationen.
Jeg kører lidt frem og tilbage ved stationen og venter. Ser mig omkring. Jeg er ikke vant til denne hektiske aktivitet så tidligt om morgenen. Vi pensionister er priviligerede i den henseende.
Jeg skal bruge et toilet, kan jeg mærke. Finder et på stationen nedenunder. Meget bekvemt er der en vekselautomat, der kan omdanne en af mine nye 20 FR sedler til mænt. 2 CHFR!! Så er det også meget fornemt.
Jeg køber en sandwich med laks til morgenmad, og da jeg har spist den har turist info åbent. De har et kort over hele Schweiz - et bilkort forstås. Jeg køber også et kort over byen med cykelruter. Det viser sig at være klogt. Da jeg har studeret det længe, ved jeg, at jeg er på den modsatte side af stationen af hvad jeg troede. Banen har slået et ordentligt sving her til sidst.
Første pause
Uden kortet havde det været umuligt. Selv med er det svært, men så snart jeg er ude af byen, fungerer det. Jeg følger nogle røde cykelskilte og ved, at jeg skal til Liestal.
Sidder nu ved 14'erens vendeplads (sporvogn) i ramsløgs duftende omgivelser og nyder solen. Det er allerede varmt.
Klokken er blevet 13.30. Ved hjælp af mine forskellige kort og schweizernes ret gode skiltning, er det lykkedes mig at følge cykelveje indtil videre. Men det går noget op og ned på dem. Og når man siger op her mener man OP.
Det er ikke så nemt med sproget. Jeg skal lige have tid til at synke det, så forstår jeg. Som ham jeg spurgte, om det var drikkevand der kom ud af en løbende hane? Ja, og så kom han med en tilføjelse, jeg lige skulle have tid til: "Hidtil er ingen døde af det".
En jeg lige kom forbi
Vejret er vidunderligt. Naturen er mindst ½ måned forud for derhjemme. Løgkarsen nærmer sig 1 m. Lige nu er jeg på vej op over et pas - det var jeg ikke lige forberedt på. Højt er det heller ikke, men vejen snor sig da opad. Der kommer et bord og bænk og jeg beslutter mig for frokost. Jeg har købt et brød og har ost med hjemmefra. Og så en lille quiche med spinat eller noget andet grønt. Der var også en yogurt - den havde jeg helt glemt.
På vej opad...
Jeg har været spændt på, om der ville stå hvor højt vi var oppe i passet, så jeg ville kunne justere højdemåleren. Jeg har højdemåler i mit ur. Det kan ikke bruges til noget derhjemme. Danmark er alt for fladt så svingninger i lufttrykket får uforholdsvis stor betydning. Men når vi måler i 100'der af meter eller 1000'der, er den udmærket.
Obere Hauenstein : 734 m
Nu er måleren justeret til 735. Det sker i spring af 5. Nu er det bare om at få tøj på til nedkørslen.
Schweiz er delt op i kanton'er. Jeg har allerede været i 3: Basel Stadt, Basel Land og Solothurn og det
er ikke alt der er ens i dem.
Det begyndte med, at jeg så en masse skolebørn, der fik fri. Tilsyneladende allesammen samtidig - og klokken var kun 12. Så spurgte jeg nogle af dem hvorfor? - på engelsk. Jeg tænkte, de havde godt af at øve sig. Og det gjorde de gerne om end de var lidt generte. Det havde noget med dagen i morgen at gøre - men hvad kunne de ikke forklare.
Så jeg spurgte - dum som jeg var - en dame, hvad der var særligt ved dagen i morgen? Det er jo 1. maj! Selvfølgelig! Jeg idiot. Jeg er ikke vant til at gå op i kalenderen. Man kan vel sige, det er en arbejdsskade man nemt får som pensionist. Og her var det så forskellighederne kom ind i billedet. Nogle steder havde ALT lukket hele dagen, det havde de hos hende, men de andre... det vidste hun ikke.
Jeg havde ikke noget helt bestemt mål for i dag, og da det endelig holdt op med at gå nedad, var jeg nået længere end jeg havde troet. Da jeg ydermere var faret vild ved at forsøge at følge nogle cykelskilte mod Langenthal, spurgte jeg en mand, hvor jeg var på kortet, og om jeg skulle køre mod Langenthal eller Solothurn? Der ville være ca. lige langt til Bern i morgen. Han anbefalede Solothurn - det var en smuk gammel barok-by, sagde han. Langenthal var mere en industriby.
Sneklædte Alper i det fjerne - virkeligheden er MEGET bedre
Så nu sidder jeg på et 9-sengs værelse i Jugendherberget i Solothurn og kan se ned på floden, der flyder hurtigt forbi. Hvilken flod ved jeg ikke - endnu.
Jo, nu har kortet fortalt det: Aare. Men om den løber ud i Rhone eller Rhinen ved jeg ikke.
75,81 km
torsdag den 30. april 2015
Schweiz Rundt 2
Onsdag 29.04.15
På vej til Køge station
Så sidder jeg i toget til Flensborg. Det er et bumletog, der stander stort set alle steder.. Vi forlod Hovedbanen kun let forsinket og her i Nyborg, hvor toget fyldes til bristepunktet, har vi stort set indhentet det tabte i følge nogle af mine medpassagerer.
I Odense tømmes toget igen. Det er en behagelig begivenhedsløs rejse - det er sandelig længe siden,
jeg har været med tog til Jylland. Der er stadig langt til Schweiz.
En helikopter er lettet fra et sted til højre for os og forsvinder nu hen over toget. Vi har lige holdt i Vojens, så jeg formoder den er lettet fra flyvestation Skrydstrup, som jeg husker kun alt for godt fra min rekruttid. I to måneder kostede de med een der. 58 - det var mig.
Det minder mig om at i min barndom spillede vi meget tallotteri hos mormor og bedstefar. "66 med de lange arme", sagde min bedstefar altid. Vi kender alle "den gamle", men 66 med lange arme. Det er først meget senere, det er gået op for mig, at det var noget han havde fra sin soldatertid. 66 havde åbenbart lange arme...
"Så bliver det Røde Kro", lyder det i højttaleren. Så nærmer vi os grænsen. Lidt efter Tinglev holder vi. Jeg tænker, at vi er ved grænsen. Jeg kan se to danske flag til den ene side. Til den anden kun marker - og vindmøller i det fjerne. Næhh, der kommer en lille by mere med en dansk vimpel.... og så en større by - nåhh... det er jo Padborg, der er sidste stop. Vi er "zehn minuten verspätet", der er en dame, der er urolig for om hun når sin videre forbindelse.. Jeg har heldigvis en hel time i Flensborg, før toget til Hamborg kører.
Vi kører og jeg ser ud efter tegn på om vi er i Tyskland. Stadig danske biler... Så ser jeg den gamle grænse. Vi kører langs med hovedvejen og jeg kan kende den fra i efteråret, hvor vi var i Tønder og Eckernförde.
Jeg undrer mig over, at de alle sammen synes at have tænkt sig at stå af om lidt - indtil det går op for mig, at det jo må være Flensborg allerede. Toget til Hamborg holder og venter på os. En togdame spørger om jeg skal med? Ja, egentlig går mit tog jo først om en time, men... Cykler er helt fremme i den forreste vogn. "Sie dürfen fahren...", råber hun efter mig, men hvad er der i vejen med en rask lille løbetur. Der er højt op, men i andet forsøg lykkes det mig at få cyklen op uden hjælp og kan nu
lettere forpustet slå mig ned i sædet i regionaltoget til Hamburg næsten en time forud for køreplanen.
Bro over Kieler-kanalen - med træ i forgrunden
Efter Sleswig passerer vi under en interessant bro. Dér højt oppe på lange løber jernbanen, der krydser floden til højre for os. I en kæmpe bue arbejder den sig langsomt op. Et spektakulært syn. Lidt efter er det os, der kører oppe på stålben over en by, hvor vi kan se ned i kolonihaverne. Dér er et norsk flag. Og dér et svensk. Så passerer vi over noget, jeg tror er Kieler-kanalen. Jeg må indrømme, at mit kendskab til dette område af Tyskland ikke er stort. Vi holder i Neumünster og Elmshorn -
navne jeg har hørt før, men ikke ville kunne placere præcist.
I Eiderstedt fletter vi sammen med en anden banestrækning, så vi nærmer os nok Hamburg.. Der er ingen tvivl, det er Hamburgs forstæder. Klokken er 18.10, vi har kun kørt i 2 timer, hvor vi egentlig skulle køre 2 tim 15 min. Men måske er dette tog hurtigere? Vi holder på Hamburg Dammtor, så er det nok Hbh. næste gang.
Ganske rigtigt.
Hamburgs rådhus
Jeg går en tur med cyklen i Hamburg. Ikke langt. Bare ned til Rådhuset, hvor jeg mener jeg var på vej til eller fra Bremen for nogle år siden.. Synes jeg kan kende det, men i mellemtiden har de opført en busstation foran?? Eller måske var det den anden side jeg var på?
Det er svært at finde et roligt sted at spise sin medbragte aftensmad på en travl station, men på spor 11-12 ser der lidt roligere ud og jeg øjner en plads på en bænk i det fjerne.
Senere ovre på spor 14, hvor toget skal komme, spørger jeg en togmand, hvor "Fahrradmitnahme" er i toget. Efter at have set på min billet at jeg skal være i vogn 286 siger han, at det er lige heromkring. Men da toget er ankommet og jeg har fulgt efter vogn 286 er dørene i netop denne vogn ikke frigivet. Alle andre stiger ind, der er ikke flere med cykler så jeg står hjælpeløst og slår ud med armen mod togmanden. I samme øjeblik han bevæger sig hen mod mig frigives døren og jeg kan trykke og gøre et nyt forsøg på at komme op i et tysk tog. Togmanden giver mig lige et hjælpende skub. Vi kører. Schweiz er i sigte....
ca. 6 km

tirsdag den 28. april 2015
Schweiz Rundt 1
Man 27.04.15
For at komme til Schweiz fra Bornholm skal man først til København. For at være sikker på, at alt vedr. cyklen er OK er det en god ide at cykle gennem Sverige i dag mandag. Så vil jeg have tirsdagen til at ordne, hvad der måtte være nødvendigt - jeg skal først med toget på onsdag.
Det syntes jeg forleden - i dag regner det - tjaaa... regn skal vel også testes? Desværre. Jeg hader regn.
Den siler ned samtlige 17 km til færgen. Inden længe svier mit venstre øje - regnen drypper fra hjælmen ned i det og skyller alt saltet væk. Der er ikke mere at sige...
Nu, hvor jeg sidder i bistroen på færgen, er saltbalancen genoprettet, men skoene og hvad der i dem er våde. Det stykke hvor cykelstien følger hovedvejen er konstruktionen sådan, at vandet løber af vejen og ind på cykelstien som til gengæld ikke hælder, så man kører mere eller mindre i en vandpyt på 5 km. Smart, ikke?
I Sverige regner det kun lidt de første 10-15 km og så klarer det op. Til gengæld blæser det noget op - og det er modvind. Der er kun to bakker, der er værd at tale om. Den første er lang og jeg er nede på den mindste klinge. For de ikke cykelkyndige er klingerne de store tandhjul som drives rundt af pedalerne. På en tur-cykel som min er der som regel 3. Jo større klinge - jo større (tungere) gear. De bagerste tandhjul på baghjulet kaldes kranse. Der har jeg 9 af. Her er det omvendt - jo større tandhjul - jo mindre (lettere) gear.
Den lange bakke i sigte...
Den anden bakke kalder jeg Tingbakkken eftersom man mødes af et skilt, når man når toppen: "Tingbackan". Der er ingen problemer.
Der er ca. 63 km til Malmø ad vej 101 som jeg kører ad. Der er kun 3 byer af betydning undervejs: Skivarp, Anderslöv og Alstad. Resten er åbent land, så modvind er ikke velkommen. Men jeg kender det. Der er (næsten) altid modvind gennem Skåne.
Tingbakken forude....
Jeg spiser en ostemad i Anderslöv, men sidder der kun 5 min. Så er det videre. Jeg er mør da jeg når Malmö, men selv om det vestre knæ gør lidt ondt på et tidspunkt, forsvinder det mirakuløst nok igen. Og nu skal jeg bare med toget. Jeg har en moster i Malmö og kender efterhånden byen ret godt selv om cykelvejene, som der er mange af, kan være svære at gennemskue. Jeg når uden problemer
frem til Triangelen Station, hvor jeg køber billet i en automat. 158 sv.kr. for mig og cyklen. Elevatoren på Trianglen er en slags tandhjulsbane, der kører skråt ned i dybet. Interessant!
Fra hovedbanen tager jeg s-toget til Køge, hvor tirsdagen skal tilbringes.
85 km

Abonner på:
Opslag (Atom)