Tyskland 2024 Dag 5

 Henrik lagde sig til at sove, før jeg havde afsluttet dagens beretning, og der gik ikke længe, før man hørte svage snorkelyde.

Da jeg er færdig på badeværelset, opdager jeg HVOR mørkt det bliver, når alt lyset er slukket. Lader lyset på badeværelset være tændt, Henrik skal alligevel op i løbet af natten.

Så prøver jeg at stille døren på klem. Det kan den desværre ikke, den glider lige så stille op. Nå, tænker jeg, så må natlyset være sådan.

Da jeg senere vågner, er der mørkt. Kulsort. Jeg fumler længe med min natlampe, som værten stillede ned på gulvet i går, da han rykkede sengene fra hinanden. Det er ikke til at finde nogen kontakt på den. (lidt senere viser det sig at den ikke virker) Og mobilen ligger til opladning ovre ved døren.

Altså må jeg prøve at genskabe rummet for mit indre øje, mens jeg famler mig frem mellem cykeltasker, sko og møbler. Hvor var det nu kontakten til badeværelset var? På den ene eller den anden side af væggen.

Jeg når at blive MEGET vågen, og husker da også at tage mobilen med over til mig selv. Det er her jeg finder kontakten til sengelampen og konstaterer at den ikke virker. På et tidspunkt sover jeg videre....

Vi konstaterede i går, at morgenmad trods formodning om det modsatte VAR inkluderet, og morgenen viser, at det ovenikøbet er et fremragende morgenbord med alt fra græsk yogurt og müsli over æbler, appelsiner, ost, pølse og dejligt morgenbrød formentlig fra bageren skråt overfor.

Cyklerne har været låst inde i en garage for natten og stativerne inde i den vidner om, at her kommer mange cyklister i sommersæsonen. Lige nu er vi de eneste.

I følge vejrudsigten burde der være et vindue ca. mellem 9 og 13, hvor det ikke regner, men radar'en fortæller en anden historie. Efter at have ventet 10-20 min begiver vi os på vej, og smådryppene forsvinder inde længe. Men koldt er det.

Pernille fik afprøvet sine regnovertræk

Der skal ligge et slot i udkanten af byen på vores rute, men det viser sig at være privat. Man ønsker ikke besøg ikke engang af cyklister.

Vi prøver at følge Østersøruten, men det lader sig ikke rigtig gøre. Vi kommer aldrig helt ned til vandet, men det er måske også godt, for stien kan meget vel være ødelagt af det store højvande som vi så det på den danske side.

Denne "traktorvej" var ret blød sine steder. 

Da vi har famlet os lidt frem kommer vi til en tavle, hvor ruten faktisk er afmærket og vi følger den et stykke og kommer endelig til Kappeln.

Vi får stillet cyklerne tæt ved kirken og vil gå rundt i byen, som hovedsagelig er gågade. Når ned til havnen. Og går ind i et Bäckerei for at få kaffe og lidt frokost.

Imens begynder regnen og den er temmelig vedholdende.

Vi fik tiden til at gå i bageriet

Da den endelig stilner af er klokken også blevet så mange, at vi godt kan begive os af sted mod "Hotel Sleimünde", der ligger i en by ved navn Olpitz godt 5 km væk.

Det særeste kirketårn jeg endnu har set - eller er det en skorsten?

Frygten for at der ikke vil være aftensmad at få i miles omkreds, viser sig at være ubegrundet. De har restaurant og et udmærket spisekort. Og der er et skur til cyklerne ud bagved.

25 km

Tyskland 2024 Dag 4

 Vi begynder dagen med morgenmad i den "fine" stue med havudsigt. Henrik og Pernille har haft hvert deres værelse mens jeg har overnattet på "sovesalen".

Udsigt fra vores vindue mod havnen

Dog som den eneste, så der var nok af senge at vælge imellem.

Vi forlader lejligheden 10.15 og cykler først til stationen for at købe togbilletter fra Slesvig til Flensborg på mandag. Resten af vejen har vi billet til allerede.

Det er umuligt at købe billet hjemmefra, når man skal have en cykel med. Manden i billetsalget indrømmer, at også han synes det er helt vanvittigt. Tyskland har helt sikkert Europa rekord i uigennemskuelige billetsystemer. Men han mestrer heldigvis kunsten og vi får billetterne, OGSÅ til cyklerne.

Så kører vi mod Glücksborg i første omgang. Der er en større byge, vi stort set undgår, men længere fremme er det tydeligt, at den har været ret heftig.

Glücksborg tog sig godt ud i dagens anledning

På den videre færd holder vi frokost i et busskur, hvor der også er fint læ til brænderen, som nu skal afprøves for alvor. Kaffe får vi, den kunne måske godt have været stærkere og lidt mælk havde heller ikke været af vejen, men bedre end ingenting.

I dag er vinden virkelig en hjælp. Det meste af dagen er den lige i ryggen og hjælper på den måde én op over bakkerne. Men på én af dem går der noget galt.

Jeg når lige at tænke, nå der tabte jeg kæden, da jeg ser en ende af den ligge på jorden. Kæden er knækket. Det viser sig, at det snarere er samleleddet, der er sprunget op og revet fra hinanden. Heldigvis HAR jeg kædeadskilleren (som jeg kalder den) med, så det er egentlig ikke nogen større operation, da jeg netop gav kæden olie i går, ser mine hænder ikke så pæne ud bagefter. Men jeg får tørret det værste af og vi kommer videre.

Er vist fremme i Gelting omkring kl.16.

Det er "Hellas" vi skal på på, her taler man ikke så meget tysk og slet ikke engelsk. Men gerne græsk, som ingen af os forstår os på. Det viser sig at opholdet er INKL. morgenmad. Det er vi ikke kede af.

Er en tur op og ned ad hovedgaden og drikker kaffe hos bageren skråt overfor hotellet.

Middagen bliver nydt i restauranten nedenunder. Jeg får Mousakas, som ikke smager af noget særligt.

40.93 km   

Tyskland 2024 Dag 3

 Vi starter onsdagen med at køre direkte op på Dybbøl Banke. Møllen har vi kunnet se, fra vores bolig på Åbenråvej 8. Det bliver ikke dagens eneste bakke.

Dybbøl Banke set fra "skanse"-siden

Op og ned går det som dagen skrider frem. Det er koldt i dag og vanterne er kommet i brug. Vi skulle kunne følge den nationale cykelrute 8 også kaldet Østersøruten.

Nybøl Nor set fra Egernsund broen

På et tidspunkt får Pernille den ide, at vi kan følge Gendarm-stien, som egentlig er en vandrerute, og som for det meste går langs vandet. Det bliver en blandet oplevelse.

Den har været hårdt ramt af højvandet i oktober, og skulle sine steder være under reparation. Det ser vi nu ikke så meget til, men det er tydeligt flere steder, at vandet har stået højt.

Den er ikke god at cykle på, men vi finder et fremragende sted at drikke kaffe. Jeg har i år medbragt en kedel, en gasbrænder og 3 kopper, men da det kommer til stykket, kan jeg ikke finde kopperne, så vi må nøjes med at spise frokost.

Der er helt vidunderligt ved stranden, hvor der er læ og solen VIRKELIG varmer.

Frokost stedet

Det lykkes at komme væk fra stranden og op til asfaltvejen, blot for at erfare, hvor koldt det er, når solen er væk.

Vi får drukket kaffe ved en kiosk på vejen. Også her stråler solen og varmer de trætte ben.

Længere fremme viser rute 8 ned mod vandet og vi følger den - uheldigvis. For straks efter går stien ind i skoven og op. Stejlt op. Og sådan bliver det ved de næste kilometre. Op og ned. Ind gennem en låge til et fredet? område og senere igen op og ned.

Pernille prøver om ikke det er en ide at skifte til en større cykel

Det hører vist først op da vi når til hovedvejen ned i Tyskland. Men så er Pernille også punkteret. Heldigvis er det lige ved et toilet, så der er heldigvis vand ved hånden.

Der er endnu ikke gang i lapningen

Det er åbenbart et større hul, der ikke er så nemt at finde, for luften løber ud lige så hurtigt den kommer ind. Men til sidst lykkes det, og slangen får en lap.

Efter mere bakke op drejer rute 8 ned mod vandet netop som vi skal til at køre op ad en lang bakke. En kort fornøjelse. Vejen er spærret. Det er vist her Gendarmenweg har været hårdest ramt, og man kan høre, at de arbejder på at genetablere den. Men vi bliver nødt til at køre tilbage.... og op ad bakken.

Vi når omsider frem til Flensburg og finder også vejen og nummeret - tror vi. Det ser miserabelt ud, men det er også meget billigt.

Jeg forsøger mig op ad trappen, der nærmest bare er en hønsestige. Flere steder undervejs må jeg lige prøve med foden om brædderne synes at holde, for de ser ærlig talt ikke ud til det. Det er virkelig noget, der burde være kondemneret for mange år siden.

Det viser sig - heldigvis - at vejen endnu ikke har fået det rigtige navn. Så efter at være gået 10-20 m videre og skiftet til den anden side af vejen er der endnu et nr. 1. Denne gang med det rigtige vejnavn. Eneste minus er, at det er oppe på 2. sal. Men op kommer vi. Det er en gammel herskabslejlighed, hvor vi skulle have 3 værelser.

Der viser sig at være 11 sovepladser i alt.

For tredje gang laver vi selv mad. Lam med pommes frites og salat. Det smager fremragende. Men nu er det godnat.

40,93 km

Tyskland 2024 Dag 2

 Dag 2

Det er et fint overnatningssted her i Marstal. To små værelser ovenpå og et par små stuer og køkken nede. Det eneste helt usædvanlige er badeværelset.

Et blik ned i vores meget lille gård set fra mit vindue

Det ligger bag køkkenet, men der er ingen dør derud. Så man skal UD for at komme IND i bad.

Vi går lige en lille tur efter morgenmaden. Det regnede fra vi kom i går og til nu. Fin timing. Der er mindst to museer med tilknytning til skibsfart.

Her kan man se, hvordan man tidligere byggede skibe

Det ene er motormuseet, som nogle ildsjæle erhvervede for 100 kr. (eller var det 1000) og siden har renoveret for fondsmidler m.m. Taget var utæt men indholdet intakt.

Så kører vi fra Marstal i den ene ende af øen og mod Søby i den anden.

Jeg tror, det er koldere end i går, men jeg har hurtigt for meget tøj på, der skal trædes godt i pedalerne, for det er nogle gevaldige bakker, vi kører op og ned ad.

På den måde får man også et godt indtryk af øen og dens størrelse, for der er smukke udsigter til begge sider på højdedragene.

Efter at jeg har følt mig hægtet af på nogle af bakkerne, finder jeg på at pumpe cyklen. Det fik jeg heller ikke godt inden afrejsen, og cyklen har har sikkert ikke været pumpet det sidste halve år?

Søbygaard ligger ualmindelig smukt - åbnede først d. 28.04

Ved Vitsø, som synes at være Ærø's eneste sø af betydning, ligger Søbygård og før det har der i Vikingetid/Tidlig middelalder været bygget en borg, vist under kong Niels. Dengang var søen et åbent nor og en ideel opankringsplads.

Søbygård åbner for offentligheden 28.04.24 så vi er lidt for tidligt på den. Vi når dog at snakke lidt med formidlingschefen, der med personale er ved at forberede åbningen.

I Søby finder vi havnen og den rigtige færgeafgang: Søby-Fynshav, hvor det sidste er på Als, som vi er på vej imod.

Det viser sig at være en el-færge, som udover af lyden er lidt anderledes opfører sig som en færge bør.

Elfærgen "Ellen" er på vej ind

Vi nåede at spise frokost inden afgang, hvad der passede fint med at drikke kaffe på færgen.

Fra færgelejet på Als går vejen bare op og op de første 3 km. Men på et tidspunkt skifter det og der kommer en l-a-a-a-a-n-g bakke ned.

Først i udkanten af Sønderborg begynder der at komme bebyggelse og vi ender med at køre gennem gågaden på vej mod broen over til Jylland.

Der skal være en Rema 1000 på den anden side  af vandet og da vi ved en lyskurv drejer og Rema 1000 ligger dér, viser det sig, at vi er på Åbenrå Vej og at nummer 8 er lige dér.

Det er førstesalen i en villa, vi disponerer over. Der er masser af plads, men køkkenfaciliteterne lader noget tilbage at ønske. Urtekniv: nej. Stegepande: nej. Skål til salat: Nej. 

Når man har købt noget, der skal steges, er det uheldigt, at der ingen pande er, men vi er jo ikke skolelærere for ingenting. Hvis man kan noget som lærer, er det, at problemløse. Kan vi ikke det vi havde tænkt os, finder vi bare på noget andet.

Så vi får et udmærket måltid med fisk, stegt i en gryde og en udmærket hvidvin til.

42.04 km

Tyskland 2024 Dag 1

 Dag 1

Det meste går godt denne morgen mandag d.15.april 2024. Blot får jeg ikke skiftet vand i cykelflaskerne, så det er vand fra Bornholm i torsdags jeg kører rundt med. Det smager nok lidt af plastik, mon ikke? 

Og madpakken fik jeg aldrig smurt. Selv ikke bananen, jeg havde lagt klar kommer med.

Dette tog fra Næstved med afgang fra Køge kl. 6.45 er yderst velbesøgt. I forreste vogn hvor cyklen skal være - og jeg HAR cykelbillet og reservation - er der mere eller fyldt op med løbehjul. Som der sikkert ikke er hverken billet eller reservation til. Alligevel er der INGEN, der så meget som løfter øjnene fra deres telefoner. Så jeg må selv prøve, om jeg kan få cyklen anbragt. Sådan plejer det ikke at være i s-toget, der er folk flinke til at hjælpe hinanden.

BÅDE Henrik og Pernille venter på Hovedbanen, så vi kan straks begive os ned på spor 7, hvor toget mod Esbjerg skal køre fra. Vi skal dog kun til Nyborg.

Togdamen er sur. Allerede inden vi så meget som er nået hen til døren spørger hun: Har DU cykelreservation, og har DU... og DU. Ja det har vi og vi får da også lov til at entre toget. Det er rødt og ser spritnyt ud, men lav indstigning? Nej, overhovedet ikke. 

Så er der vrøvl med hvordan cyklerne står. Hun vil meget gerne havde os til at tage bagagen af, hvad vi ikke ser nogen grund til. Den spærrer på ingen måde for passagen gennem toget. Selvom man må undre sig over, at et nyt tog har dårligere cykelopbevaring end dem, vi er vant til?

Lidt efter kommer hun igen, og vil have Henrik, til at tage sin bagage af. Det er han ikke særlig tilbøjelig til, hvorefter hun siger: "Du nægter altså?" "Ja det kan vi da godt sige" og så hører vi ikke mere til hende. Hvis der var en, der skulle tage bagage af skulle det snarere have været mig, for min cykel holder nærmere døren, men Henrik var nok den, der mest højlydt gav udtryk for en vis utilfredshed med hendes fremfærd.

Så har vi ellers en behagelig tur til Nyborg.

Det er en fin velkomst vi får i Nyborg

Som ventet er der modvind mod Svendborg. Ikke stærk vind men nok til at man på over 40 km kan blive lidt træt af det. Vi kører gennem først Vindinge, og dernæst Refsvindinge og passerer det kendte bryggeri, der reklamerer med "dørsalg". Vi holder os på måtten.

Senere passerer vi Ørbæk med endnu et kendt bryggeri og yderligere 2 steder. Fyn må have den største samling ølfremstillere i landet?

Foto fra turen ned over Fyn - pænt hus og særpræget kirke - men hvor?

Efter at det ustandselig er gået op ad fra Nyborg, kommer der senere nedkørsler til åer efterfulgt af nye opkørsler. Også et par nydelige herregårde bliver det til, men blæsten tager lidt af fornøjelsen.

Når vi ikke rigtigt kan tage den med ro, er det fordi, vi har en færge til Ærø kl. 13 at tage hensyn til.

Er noget slidte, da vi når til Svendborg. Jeg får købt mig 2 sandwich og 2 æbler i Rema og vi finder færgen og spiser frokost.

Færgen til Ærø har lagt til

Færgen er heldigvis stor nok til at man kan få kaffe, så det får vi.

Ærøskøbing er en meget charmerende by med små gamle huse. Og en større udstrækning, end jeg havde ventet. 

Sådan ser der ud i Ærøskøbing

Vi triller lidt rundt, før vi sætter kursen mod Marstal, hvor vi skal overnatte. Stien langs vandet er tilsyneladende spærret, men vi bliver enige om, at køre lidt og se, hvordan det udvikler sig.

Der viste sig ikke at være spærret "så meget"

Det er tydeligt, at den har været oversvømmet og blevet eroderet under det store højvande i efteråret. Da vi møder en cyklist fra den anden side, kører vi fortrøstningsfuldt videre. Et enkelt sted arbejdes der på stien.

Her er modvinden om muligt værre end tidligere på dagen, men vi strider os langsomt frem, uden at have andet at skulle nå, end komme frem før regnen. Det lykkes - næsten.

Efter et indkøb i den lokale SuperBrugs er vi klar til madlavning. Man kan godt se, at ejeren aldrig bor i huset selv. Der mangler i hvert fald essentielle dele som: grøntsagskniv, saks og en kande i køkkenet. Men der er en kapsel kaffemaskine, som jeg nu tror, jeg har fået kontrol over. I morgen bliver kaffen god!!!

58,72 km

Tyskland 2024 Dag 0

Jeg kalder det dag 0 for cykelturen er slet ikke begyndt endnu. I hvert fald ikke den officielle. 

Men bor man på Bornholm må man starte med at tage til Djævleøen for at kunne møde det officielle Danmark.

Er lige ankommet til færgen. Man har noget, som jeg opfatter som cykelindtjekning. Der er i hvert fald skilte med tekst på både dansk og tysk, om at man skal vente på personalet.

Ikke desto mindre er jeg de sidste 4 gange blevet kostet rundt. 

Første gang blev jeg sendt hen til bil tjekind'et (og der er ret langt).

Næste gang kørte jeg derover med det samme, blot for at blive sendt tilbage.

Tredje gang blev jeg bedt om at hente et boardingkort inde i billetsalget og endelig lykkedes det fjerde gang, at blive tjekket ind det officielle sted. Og han sagde, at det kunne de godt.

Så da manden begynder med at spørge efter boarding kort, bliver jeg lidt brysk, og siger, at nu er jeg blevet kostet rundt de sidste fire gange, og at jeg har fået at vide, at jeg kan blive tjekket ind dér. 

Det bliver jeg så også uden videre vrøvl.

Da jeg endelig når op på dæk 7 føler jeg mig fuldstændig udmattet. Det var også en hård tur. Og jeg trådte til.

Som jeg sidder her og skriver slår det mig: Jeg glemte regntøjet. Fandens også. Tænkte på det mange gange, men fik aldrig lagt det ind i bunken, der skulle pakkes.

Nå, det bliver vel heller ikke regnvejr. Ha, ha.

Efter en cappucino og et stykke gulerodskage går det bedre.

17 km

Tyskland-Polen 2023 Dag 8

 Dag 8 - 4.sept.

Der er skærm og lyd til morgenmaden. Man skulle jo nødig høre, hvis nogen slog en prut.

Jeg hader det. Husker det lidt for godt fra de baltiske lande.

Planen for dagen er klar:

Gåtur i byen og vodkaindkøb til kl ca. 10.30.

Klokken 11.00 sejler færgen til den anden bred og kl. 11.30 skulle vi gerne være ved  check-in.

Alt går perfekt og nu sidder vi på færgen og ser Rügen passere forbi på afstand. Formodentlig vil vi kunne se Bornholm til den anden side om nogle timer.

Møller på ben - manden i baren mente de var tyske selv om de lå ud for Polen

Det er bagende sol. En fuldstændig rolig overfart.

Togturen til Trianglen og videre til Kbh.H går uden problemer.

Tak for denne gang.