Dag 7
Vi er oppe ca. 7 for at blive klar til at køre ca. 10. I dag skal vi tilbage til Dresden for at tage toget tilbage i morgen lidt over 12.
Lejligheden bliver efterladt i pæn stand, og den er ikke meget over 10, da vi begiver os af sted. Kører tilbage til der, hvor vi kom over broen på udturen. Nu skal vi blive på denne side af floden. I flg. Google Maps, skal vi dreje til venstre lige her et sted. Er det ikke det første, er det det andet. Jeg kører ned for at tjekke den første lille vej. Nej, her kan man ikke kommer videre langs floden. Jeg signalerer, at det er videre. Det misforstår Henrik, så han kører videre end næste vej. Forsvinder væk op i en sidedal sammen med jernbanen.
Pernille og jeg venter længe. Jeg kører efter ham men kan efter nogen tid stadig ikke se ham. Ringer og indtaler en besked. Så venter vi igen.
Langt om længe kan han ses i det fjerne og vi ender med at blive samlet og køre til venstre og under jernbanen.
Vejret er fint så jeg kører i cykeltøj. Det er dog stadig køligt i luften, men så længe solen skinner, er det fint.
Så går det vist fint indtil Elbradwege vises over floden. Vi har spurgt nogle andre cyklister om og hvor langt cykelstien fortsætter på denne side, men de ved ingenting. Til sidst fremgår det af skiltningen, at elbradweg skal over med færgen. Jeg har spurgt videre og det er smalt forude og beregnet til gangsti, men måske kan man godt cykle der. Det afstår vi fra.
Så over med færgen til venstre bred. Så kører vi videre der, og når ret hurtigt en ny færge, der sejler over til Rathen. Over igen.
Dagens clou skal være Bastei klipperne her. Vi stiller cyklerne nede i byen og begiver op ad trapperne. Man kan vist køre derop på en 10-12 km tur op bagom, men vi vurderer, at det er bedre at gå de 45 min, det skulle tage. Der er ingen grund til at slæbe bagagen med derop.
Der har været en storm for nylig, der kan væltet og knækket utallige træer på bjergsiderne. Det er måske det kendteste turistmål i Sachsen og det er man ikke i tvivl om. Kun kan man undre sig over, hvor alle de mennesker, der kommer ned skal hen, og hvor alle dem, der går op kommer fra.
Først går jeg forrest, men på et tidspunkt, hvor jeg venter på Henrik, forsvinder hun længere fremme. Der er et par udsigtspunkter, vi springer over på opturen og da vi endelig er nået op, er Pernille intetsteds at finde.
Vi giver os til at spise frokost og efter nogen tid, lykkes det at få kontakt og vi bliver genforenet. Senere på nedturen bliver det opklaret, at vi har passeret netop, som Pernille var ude ved et udsigtspunkt og at hun derfor troede, at vi stadig var bagude og derfor ventede ligesom vi sad der oppe og ventede...
Den eneste der ikke bliver væk i dag er mig, sagde hunden....
Restaurant, Bierstube, Hotel mm har fået lov at bygge på toppen, men deres udsigtsterrasses udsigt kan på ingen måde konkurrere med flere af udsigtspunkterne. Det er ganske enkelt enestående at se Elben dernede og byen og jernbanen som et modeltogslandskab.
Der mangler stadig mange km til Dresden, da vi senere er kommet ned igen.
Bliver enige om, at køre 10-15 km og så finde et kaffested. Det ender med at bliver Pirna, hvor det lykkes mig, at lede os hen til et konditori ved siden af Lidl. Ikke det mest ophidsende måske, men vi har en dejlig pause der.
Så er det bare videre i godt tempo. Nogle ting kan man genkende, men ind imellem kommer vi væk fra cykelvejen, og skal så senere finde tilbage til den.
Vi nærmer os Dresden
Til sidst nærmer vi os og ender med at dele os. Pernille skal tilbage til sit DJH i centrum, og Henrik og jeg skal på på et Hotel i Neustadt. Det viser sig at være meget tæt på vores første sted i Bremen. Det er et "glas" hotel på et hjørne. Meget moderne. Så moderne, at gæsten selv skal udfylde alle formularerne på en tablet. Henriks pas ligger ude i bagagen, men kørekort går an, blot skal der også udfyldes nr. og gyldigheds udløb, så jeg må finde mine briller frem for at tyde det, der er skrevet med småt.
Vores store, fine, moderne - og billige - hotel
Der er selvfølgelig og heldigvis elevator. Jeg er bange for at vi ikke havde magtet at slæbe bagagen helt til 3. sal.
En anden god ting ved at vende tilbage til det gamle kvarter er, at vi kan gå (cykle) hen og spise, det sted vi kender. Manden kan simpelthen huske os, så da jeg bestiller Spaghetti Carbonara som sidst, foreslår han at Henrik også skal have det samme som sidst. Det vil han dog ikke.
Da vi kommer hjem, laver computeren numre med mig. Efter jeg har 1) uploaded billederne til Drev på min Google profil 2) Downloaded billederne til min computer og skal til at uploade fra computeren til bloggen, som nægter den at vise miniaturerne som den plejer. Den viser bare nogle helt ens ikoner, der kun afviger i filnavnet, som jo ikke siger noget som helst.
I må vente med billeder.....
52,42 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar