Dag 4
Vi kommer af sted kl.10 og skal til vores nye overnatningssted i Bad Schandau. Vi ender med at følge højre elb bred opstrøms. Højre og venstre bred bliver regnet i forhold til den vej vandet strømmer.
Underlaget skifter en del, men efterhånden er det mest fin asfalt, så vi skyder en fart på 18-20 km/t. Jeg genkender noget af vejen, særlig ved et mindre slot, som vist er indrettet til Hotel.
Der er flere veje at vælge imellem. Dels kan man køre på begge sider af floden, dels kan man skifte side de steder der er enten bro eller færge. Vi passerer Blaues Wunder - det blå vidunder - som broen kaldes, der krydser Elben ved Loschwitz kaldes. Den er berømt dels fordi konstruktionen var banebrydende på sin tid - 1893. Det er en jern/gitter konstruktion uden støttepiller i floden. Dels fordi den overlevede både 1. og 2. Verdenskrig.
Det skal blive regn i følge vejrudsigten og det stænker da også lidt undervejs, men det går i sig selv igen.
Vi kommer forbi Pirna, der hovedsagelig ligger på den anden bred. Man ser slottet Sonnenstein knejse højt oppe. Her blev tusindevis af åndssvage og handicappede gasset under krigen. Herfra bliver floden og floddalen langsomt smallere. På venstre bred er der plads til to spor til toget.
Vi kommer frem til Wehlen, hvor vi holder frokost. Her er en del turister, som pludselig dukker op, og begynder at bevæge sig ned mod færgen. Vi har diskuteret, om vi skal over her eller skal vente 6 km til Rathen. Pernille og jeg er ikke blevet færdige med at undersøge, hvornår de to færger sejler, men Henrik er allerede væk, da vi ser op. Vi tror han er kørt videre på denne side, og kører efter, men ser ham ikke.
Jeg kører tilbage og prøver lige havnen, og der står han og skumler, fordi vi havde aftalt, at køre derned. Nå, vi kommer med færgen over. Det tager ikke mere end to minutter.
Hurtigste færgeoverfart jeg har prøvet
Det viser sig hurtigt, at være en dårlig beslutning, for vejen bliver hurtigt til en gangsti hen over en mark.
Skulle dette være en cykelsti?
Det er vist begyndt at regne igen, men det bliver aldrig rigtig slemt og fra Rathen bliver vejen igen god. Nu kører vi ved siden af jernbanen og ser fæstningen Königstein på toppen af bjerget. Den har givet navn til byen nedenfor.
Så er der ikke langt til Bad Schandau, hvor vi skal bo. Først skråt tilbage op til en bro over floden. Så er der meget forvirring om, hvor stedet er, og hvor nøglen skal hentes, men alt bliver omsider løst. Vi har fået en anden lejlighed end den oprindelige, selv om, der også kunne være 3 der.
Det er helt tydeligt ikke en lejlighed, der bruges til beboelse. Dårlig belysning. Der er ingen skåle til morgenmad el.lign. Knivene er ualmindeligt sløve, og....så videre og så videre.
Nu er det begyndt at regne RIGTIGT. Pernille og jeg er bedst udrustet til regn og kører til Lidl. Vi køber ind til Spaghetti Carbonara, som jeg har lovet at stå for. Det bliver en ny udgave med svampe og pastaen er spetzele, som er det eneste, der minder om frisk pasta, man kan få. Skal kun koge 1 min.
Det bliver en succes, om end jeg bagud kan se, at jeg skal starte med at stege vandet ud af svampene, så stege bacon'et og efterfølgende løgene i baconfedtet. Så komme svampe og bacon tilbage og tilsætte fløden, koge op og legere med et æg (eller to) og endelig tilsætte osten. I dette tilfælde viste den sig at være i flager og ikke revet, men det lykkedes at få den integreret i sovsen. Bon apetit!
Værten kommer i løbet af aftenen, for at se, at alt er som det skal være (og få sine 90€ for en ekstra person i forhold til bestillingen). Vi får bekræftet, at værten har købt huset og renoveret det. Her efter er lejlighederne nok blevet solgt til udlejning, som så foregår gennem hans bureau. Et skygge hotel med andre ord. Der er i hvert fald navne på dørene.
48,82 km
Ingen kommentarer:
Send en kommentar