Dag 8
Der skulle muligvis være lidt ophold i regnen om formiddagen. Klokken 7 øser det ned. Vi går ned og spiser morgenmad. Der er alt hvad hjertet kan begære, dog er brødet halvkedeligt. Det bliver til adskillige kopper kaffe og en banan glider ned i tasken.
Set ud gennem glasfacaden
Vi har aftalt at mødes ved Hauptbahnhof kl. 10.30. I mellemtiden er det virkelig blevet opholdsvejr, så langt så godt. Vi møder Pernille på vejen og da vi ankommer til banegården skinner solen!
Vi skal køre fra spor 12, så jeg er inde for at se, om der er en elevator, der virker? Ikke alene virker den, man kommer direkte på spor 12.
Således beroliget kører vi tilbage til centrum af Freiberger Strasse. På en stor plads tæt på Theaterplatz sætter vi cyklerne. Jeg ser, der går nogen oppe på en kolonnade overfor. Og længere nede går folk over en bro og forsvinder. Det må vi prøve.
På den måde får vi set Zwinger Paladset, der er absolut imponerende. Vi går rundt sammen med alle de andre turister og tager billeder. Solen skinner så det er en lyst.
Alt er genopbygget og forgyldningerne glimter i sollyset. Henrik mener dog alle de små figurer er støbt og ikke hugget ud som originalerne.
Da toget kører øser det ned igen. Hvor heldig kan man være?
Da Henrik købte billetterne, skulle damen nok sørge for at vi kom til at sidde sammen. På nedturen havde vi alle vinduesplader, men fik byttet os frem til at sidde 2 + 1 på den anden side af midtergangen. Det er det samme nu, men der er helt fyldt, så det falder ikke lige for at bytte.
Der sidder en italiener ikke langt borte. Han har talt siden toget satte i gang. Taler henover midtergangen til nogen, der ikke behøver at svare. De KAN tale, har jeg hørt ved en enkelt lejlighed, men de får ikke mange chancer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar