Dag0

Forhistorien

Jeg er landet på Gran Canaria med Anne-Marie. Så langt så godt. Men først lidt om forhistorien. Kun én gang har jeg været på charterrejse. Det var til Albanien i 1974. Ellers foretrækker jeg ture man selv arrangerer. Så denne gang enedes vi om at gøre det selv. Altså finde en lejlighed og købe en flybillet.

Vi startede med lejligheden en gang i november. På booking.com fandt jeg en lejlighed til godt 11.000 kr for 3 uger. Det meste var hoteller til svimlende priser, men denne lejlighed lød passende, og man skulle ikke betale noget, før man kom frem. Til gengæld skulle det så være i lokal valuta – altså euro.

Det næste var så flybilletter. Det endte med Norwegian som det billigste, 4.600 kr frem og tilbage for os begge. Så var dén klaret!

Men så nemt skulle det ikke gå. Efter et par uger kom der besked fra Norwegian, om at det ikke var dem selv der fløj, men derimod Smart-Lynx. Som om man nogen sinde har hørt om dette selskab? Det viste sig at være et lettisk selskab med en mindre flåde af Airbus-maskiner, der var op til 18 år gamle. Det ville AM ikke høre tale om, og jeg var også indstillet på at prøve at få pengene retur, hvad man skulle kunne uden problemer. Jeg købte dog nye billetter først. Nu var det pludselig SAS der var billigst, og vi endte med at få dem til under 4.000 kr inkl. kuffert, sædevalg og morgenmad/frokost. Ja, vi flottede os rigtigt.

Næste var at få pengene retur fra Norwegian. Man skulle ringe til et norsk nummer, og meget overraskende gik det let. Inden en uge var pengene tilbage på kontoen. Så var der bare at vente på at skulle af sted d. 14. jan…. Der var dog lige et lille aber derbei. Jeg fik en del mails fra booking.com i perioden og læste dem ikke så nøje – før 2. juledag: Hvis ikke jeg betalte 20% af beløbet for lejligheden inden 31.12.16, ville aftalen blive ”cancelled”. Mail’en var tilsyneladende sendt fra udlejeren gennem en booking.com adresse. Så måtte jeg på nettet og tjekke op på booking.com. Det var åbenbart verdensomspændende med kontorer i de fleste europæiske lande inkl. Danmark. Jeg fandt også et nummer til det danske kontor og ringede…. Der var åbenbart – ikke overraskende en 2. juledag – ingen, men samtalen blev viderestillet til en engelsktalende person, der straks medgav at det ikke var i orden med udlejeren. Han havde ham sideløbende i røret, men endte med at spørge, om ikke han måtte ringe mig op senere, for han skulle lige bruge lidt mere tid med ham…. Senere ringede han og sagde, at nu skulle det være i orden…. Ikke helt betryggende, men jeg modtog da ikke flere mails med trusler om aflysning. Faktisk modtog jeg SLET ingen mails fra udlejeren. Så jeg ringede selv til det anførte nummer, hvor man gerne ifølge aftalen ville vide hvornår vi ankom den 14. januar?

Samtalen var lidt ”hat og briller”. Jeg fik en association til ”Faulty Towers”, hvor de fleste sikkert husker tjeneren Manuel?  ”Que?” ”si, si”. Jeg fik fortalt at vi ankom efter kl. 17 i den formodning, at der så ville være nogen på kontoret fra kl. 17 af. Siden fik jeg en mail direkte fra booking.com, hvor jeg kunne meddele, hvornår vi tænkte at ankomme. Da jeg havde svaret på denne henvendelse, ville jeg få en bekræftelse fra udlejeren. Den kom dog aldrig.

Så var vi ellers klar til at tage af sted, efter at jeg havde været i banken og hente 1.500 € til huslejen.

Vi hentede Tage på vejen. Tage er Anne-Maries nevø, og han var blevet lovet at låne bilen mod at køre med til lufthavnen. Hans far  - altså AM’s bror - ligger på hospitalet i Nykøbing F. og er ved at dø. Forhåbentlig venter han, til vi kommer hjem igen.